Ledige lejeboliger i Aarhus er en midlertidig udfordring
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen i Aarhus nu er på 5,9 procent. På trods af et lille fald i det seneste kvartal har byen stadig en af landets højeste tomgangsprocenter, men det er kun en midlertidig udfordring, lyder det.

Der er mange lejeboliger at vælge i mellem, hvis man er på boligjagt i Aarhus lige nu. Det afspejler den aktuelle situation i byen med mange ledige boliger.
Ifølge en ny rapport fra EjendomDanmark er boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, på 5,9 procent i Aarhus – og det er et af landets højeste niveauer. Til sammenligning er det landsdækkende gennemsnit opgjort til 3,9 procent.
”Selvom tomgangen er faldet med 0,5 procentpoint i løbet af det seneste kvartal, er der fortsat udfordringer med boligudlejningsmarkedet i Aarhus, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og holde øje med,” siger Bjarke Roed-Frederiksen, der er økonomisk konsulent i EjendomDanmark, og fortsætter:
”Man skal dog huske på, at der er kommet ca. 55.000 nye borgere i byen siden 2010, og der ventes yderligere 60.000 nye århusianere frem mod 2050. Set i det lys, er der ikke tale om et grundlæggende stort problem, men blot en midlertidig udfordring.”
EjendomDanmark har opgjort boligtomgangen de seneste 23 år, og her er det historiske, landsdækkende gennemsnit på 4,5 procent.
Meget byggeri er årsagen
Udviklingen skyldes hovedsageligt, at der de senere år er blevet bygget mange nye lejeboliger i Aarhus, og derfor følges udbud og efterspørgsel ikke ad lige nu, forklarer Bjarke Roed-Frederiksen:
”Mange har set et stort potentiale i udlejningsmarkedet i Aarhus, nok primært fordi det er en stor studieby. Det har sammen med gunstige finansieringsvilkår resulteret i, at der er blevet bygget rigtig mange nye boliger. Så lige nu er udbuddet større end efterspørgslen, men med tiden forventer jeg, at det store spænd bliver udlignet.”
Højdespringeren af storbyerne
Aarhus er også den af de danske storbyer, der har flest ledige lejeboliger. I Odense er boligtomgangen steget med 0,4 procentpoint det seneste kvartal og lander på 4,3 procent. I København er boligtomgangen 4,9 og 1,7 procent i henholdsvis København centrum og øvrige Københavns Kommune. Den by, der er tættest på Aarhus’ tomgangsprocent, er Aalborg med sine 5,5 procent.
”For nogle år siden oplevede vi mange ledige lejeboliger i Aalborg, præcis som tilfældet er i Aarhus lige nu, men i Aalborg er boligtomgangen på vej ned igen,” siger Bjarke Roed-Frederiksen.
Nøgleord
Kontakter
Amalie Dvinge AgerboPressekonsulent
Tlf:30207441ama@ejd.dkBjarke Roed-FrederiksenØkonomisk konsulent
Tlf:60 66 55 20bjr@ejd.dkVedhæftede filer
EjendomDanmark er brancheorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Ny politisk aftale giver tiltrængt løft til huslejenævnene12.12.2025 11:07:27 CET | Pressemeddelelse
Social- og Boligministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale, der skal være med til styrke huslejenævnene, og som blandt andet fastslår, at boligretten fortsat skal danne præcedens for retspraksis i nævnene.
Ny boligredegørelse understreger behov for flere boliger i København8.12.2025 21:06:31 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommunes årlige boligredegørelse viser et markant behov for flere – og især mindre – boliger frem mod 2060. Ifølge EjendomDanmark kalder prognoserne på handling og understreger, at kommunen selv kan hjælpe flere boliger på vej.
Nye kommunalbestyrelser kan forme bolig- og byudviklingen lokalt19.11.2025 09:22:18 CET | Pressemeddelelse
EjendomDanmark ser frem til samarbejdet med de 98 nye kommunalbestyrelser, som danskerne netop har valgt, og opfordrer til politisk at tage fat på de områder, hvor kommunerne selv kan skabe mærkbare forbedringer.
Ny analyse viser rekord få ledige lejeboliger: Lokale initiativer kan skabe flere hjem16.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EjendomDanmark viser historisk lav boligtomgang på landsplan, og brancheorganisationen peger på, at kommunerne med lokale initiativer kan være med til at sikre flere boliger.
Ny analyse forudser boligmangel i fremtidens København – men regler bremser udviklingen af de nødvendige boliger14.11.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Frem mod 2060 vil København have behov for omkring 75.000 flere boliger, viser en ny analyse fra EjendomDanmark. Især de mindre boliger bliver en mangelvare, men reglerne står i vejen for at bygge til fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum