Rekord-halvår for turismen i Danmark
Trods mindre nedgang i juni oplever turismen i Danmark det hidtil bedste halvår med en generel stigning i antallet af overnatninger.
Turismen i Danmark har markeret første halvår af 2023 med en solid stigning i antallet af overnatninger. Dansk turisme har år-til-juni haft det højeste antal overnatninger nogensinde, og er dermed kommet rigtig godt fra land, selvom det danske sommervejr kan vise sig at påvirke sommerens resultater.
Ifølge de nye tal fra VisitDenmark har antallet af overnatninger i første halvår 2023 oplevet en samlet stigning på 3,6% sammenlignet med samme periode i 2022. Tallene viser også, at udenlandske overnatninger er steget med hele 11,2% i samme periode, og derfor har udenlandske besøgende været stærkt medvirkende til stigningen.
Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler:
”Det glæder mig at se, hvordan turismen i Danmark fortsætter med at blomstre og trække besøgende til vores smukke land. Turismen er afgørende for vækst og arbejdspladser i hele landet. I en periode med øget international konkurrence om turisterne er det vigtigt, at vi formår at udnytte det store momentum danske turisme oplever lige nu. Det kræver, at vi sammen fortsætter arbejdet med at udvikle dansk turisme, så vi kan tilbyde endnu stærkere og mere bæredygtige oplevelser for de mange gæster.”
Turismeindustrien er en afgørende styrkeposition for dansk erhvervsliv med et stort udviklingspotentiale, som der arbejdes for at udnytte i hele landet. Et af de mange udviklingsområder er outdoor-turismen, der har oplevet en ekstraordinær vækst ifm. covid-19 pandemien og hvor meget tyder på, at den højere efterspørgsel vil fortsætte. En kommende analyse fra VisitDenmark viser således, at en væsentlig andel af turisterne i Danmark har outdoor-oplevelser, såsom cykling og vandring højt på agendaen, når de vælger rejsemål.
Derfor er der med den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme også igangsat et arbejde med outdoor-turisme, hvor der b.la. er fokus på at styrke den rekreative infrastruktur for at tiltrække naturelskere og eventyrlystne besøgende. F.eks. arbejdes der lige nu med udrulningen af et nationalt cykelknudepunktsnetværk, der skal styrke cykelturismen i hele landet, og hvor en række kommuner for nyligt har deltaget i demonstrationsprojekter.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon: 91 33 70 07
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu tages næste skridt i forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevare målrettet børn8.9.2025 13:38:23 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal virke i dagligdagen. Derfor er der nedsat et dialogforum mellem relevante myndigheder, organisationer og brancheforeninger.
Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner8.9.2025 09:40:22 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for Lifescience, biotechnologi og kvante.
Presseinvitation: Pressen inviteres til lancering af politisk aftale for Innovation District Copenhagen4.9.2025 14:10:36 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 8. september præsenterer regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet en politiske aftale for det kommende innovationsdistrikt i København med fokus på life science og kvanteteknologi – Innovation District Copenhagen. Samtidig løftes sløret for en ny visionsplan for området, der skitserer konkrete grunde med udviklingspotentiale og konkrete projekter. Det bygger videre på den vision for Innovation District Copenhagen, som parterne præsenterede sidste år. Distriktet skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme ny teknologi, innovative løsninger, og skabe arbejdspladser indenfor to af Danmarks styrkepositioner. Pressen inviteres med til lanceringen med erhvervsminister Morten Bødskov, overborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss, og rektor for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen. Efter lanceringen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsministeren, overborgmesteren og rektor
Presseinvitation: Regeringen inviterer til borgermøde om ukrainsk forsvarsproduktion i Danmark4.9.2025 09:59:03 CEST | Pressemeddelelse
Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point vil etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup udenfor Vojens og producere bl.a. raketbrændstof, der skal bruges til Ukraines forsvar mod Rusland. Regeringen afholder i den forbindelse et borgermøde på lørdag d. 6. september kl. 11.00 i Vojens Hallerne. Tid: Lørdag d. 6. september kl. 11.00 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens Borgermødet vil være åbent for pressen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Kasper Kaasgaard på kakala@em.dk.
Første ukrainske forsvarsvirksomhed etablerer sig i Danmark3.9.2025 13:41:40 CEST | Pressemeddelelse
Fire Point, der en ukrainsk producent af bl.a. raketbrændstof, etablerer produktion i Sønderjylland. Dermed går Danmark endnu engang forrest med støtten til ukrainerne. Det er et vigtigt skridt for Ukraines sikkerhed og skaber muligheder for samarbejde med danske og europæiske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum