Nu tages næste skridt i forbud mod reklamer for usunde føde- og drikkevare målrettet børn

Del

Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal virke i dagligdagen. Derfor er der nedsat et dialogforum mellem relevante myndigheder, organisationer og brancheforeninger.

Det skal være slut med, at børn udsættes for reklamer for sodavand, chips og fastfood. Det meldte regeringen ud tilbage i foråret. 

Det skal derfor ikke længere være muligt for erhvervsdrivende, herunder influencere, at målrette reklamer for usunde føde- og drikkevarer til børn.

Men det er vigtigt, at forbuddet fungerer i hverdagen. Derfor har der i dag været afholdt første møde i et dialogforum med organisationer og brancheforeninger, for at drøfte hvordan forbuddet skal præcist skal se ud, så det rammer bedst muligt og undgår utilsigtede virkninger.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

”Vi har et ansvar for at passe på vores børn. Det er forkert, når virksomheder har målrettet reklamer for chips og sodavand til børn. Derfor har vi også besluttet at stramme lovgivningen på området. Men vi skal gøre det klogt. For det er naturligvis ikke leverpostej og ostehaps, vi sigter mod. Men samtidigt må der ikke være tvivl om, hvilke fødevarer, det er forbudt at reklamere for direkte til børn. Nu har der været afholdt første møde med branchen, for at finde ud af, hvordan vi skruer forbuddet bedst muligt sammen.”

Regeringens initiativ kommer bl.a. på baggrund af, at fødevarevirksomheder havde overtrådt fødevarebranchens eget kodeks om ikke at målrette reklamer for usunde fødevarer til børn under 13 år. Virksomhederne havde i deres reklamekampagner anvendt influencere, der havde mange børn under 13 år blandt deres følgere.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Presseinvitation: Pressen inviteres til lancering af politisk aftale for Innovation District Copenhagen4.9.2025 14:10:36 CEST | Pressemeddelelse

Mandag den 8. september præsenterer regeringen, Københavns Kommune og Københavns Universitet en politiske aftale for det kommende innovationsdistrikt i København med fokus på life science og kvanteteknologi – Innovation District Copenhagen. Samtidig løftes sløret for en ny visionsplan for området, der skitserer konkrete grunde med udviklingspotentiale og konkrete projekter. Det bygger videre på den vision for Innovation District Copenhagen, som parterne præsenterede sidste år. Distriktet skal styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører for at fremme ny teknologi, innovative løsninger, og skabe arbejdspladser indenfor to af Danmarks styrkepositioner. Pressen inviteres med til lanceringen med erhvervsminister Morten Bødskov, overborgmester i Københavns Kommune, Lars Weiss, og rektor for Københavns Universitet, David Dreyer Lassen. Efter lanceringen vil der være mulighed for bilaterale interviews med erhvervsministeren, overborgmesteren og rektor

Presseinvitation: Regeringen inviterer til borgermøde om ukrainsk forsvarsproduktion i Danmark4.9.2025 09:59:03 CEST | Pressemeddelelse

Den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point vil etablere sig nær Flyvestation Skrydstrup udenfor Vojens og producere bl.a. raketbrændstof, der skal bruges til Ukraines forsvar mod Rusland. Regeringen afholder i den forbindelse et borgermøde på lørdag d. 6. september kl. 11.00 i Vojens Hallerne. Tid: Lørdag d. 6. september kl. 11.00 Sted: Vojens Hallerne, Stadion Parken 6, 6500 Vojens Borgermødet vil være åbent for pressen. Tilmelding er nødvendig og skal ske til presserådgiver Kasper Kaasgaard på kakala@em.dk.

Presseinvitation: Regeringen inviterer til pressemøde om ukrainsk forsvarsproduktion i Danmark3.9.2025 08:30:36 CEST | Pressemeddelelse

I løbet af sommeren indgik Danmark en aftale med Ukraine om, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan etablere produktion i Danmark. Det handlede både om at støtte den ukrainske frihedskamp, men også om at styrke samarbejdet mellem ukrainske og danske forsvarsvirksomheder. Regeringen inviterer derfor til pressemøde, hvor den vil præsentere den første ukrainske forsvarsvirksomhed, der skal etablere produktion på dansk jord. Tid: Onsdag d. 3. september kl. 13:30. Sted: Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9, 1060 København. Tilmelding er nødvendig og skal ske til både presserådgiver Nikolaj Harding på nikhar@em.dk samt til presse@fmn.dk. Pressen kan ankomme fra kl. 13:15. Gyldigt pressekort skal fremvises ved indgangen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye