Divya Das bliver ny vært på 'Go' aften Live'
15.8.2023 11:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Divya Das vender hjem fra Bruxelles og er fra 1. september ny vært på 'Go' aften Live'

Efter mere end seks år som TV 2-korrespondent - de seneste to år som EU-korrespondent i Bruxelles - vender Divya Das tilbage til Danmark, hvor hun fra 1. september afløser Petra Nagel, der går på barsel fra værtsjobbet på 'Go' aften Live'. Divya Das, der er uddannet geograf fra Københavns Universitet, har siden 2006 været ansat på TV 2.
- 'Go' aften Live' er et program med tid til fordybelse, og efter de seneste mange år i udlandet med nyheder i højt tempo bliver det spændende og udfordrende at kaste sig over et andet tv-format. Jeg glæder mig til igen at arbejde med en af de mest interessante discipliner inden for journalistikken - nemlig det gode interview. Dér, hvor nærvær og nysgerrighed er altafgørende.
Jeg kan fornemme, at det er en superambitiøs og stærk redaktion, jeg kommer hjem til, og så kender jeg en del af mine kommende kolleger rigtig godt i forvejen. Så selvom jeg er ny på Go’-holdet, så føles det allerede velkendt, siger Divya Das.
Perspektiv på dagsaktuelle emner med skærpet journalistisk profil
'Go' aften Live' sendes alle hverdage på TV 2 klokken 17.20 og 18.25, og dækker tidens - og ofte dagens - store og aktuelle historier.
- 'Go' aften Live' har gennem de seneste år skærpet den journalistiske profil og er blevet et program, der giver dagsaktualiteten perspektiv. En ambition, der er løftet af et meget stærkt hold af værter. Vi er derfor meget glade for, at vi kan byde Divya velkommen i den kompetente trup. Med Divya får vi en skarp journalistisk profil og ikke mindst styrket det internationale udsyn, siger TV 2-redaktør for 'Go' aften Live', Henriette Ladegaard Pedersen.
Værterne på 'Go' aften Live' er Janni Pedersen, Lasse Sjørslev, Natasja Crone, Abdel Aziz Mahmoud og Petra Nagel, der er på barsel.
Som TV 2 tidligere har meldt ud, afløses Divya Das af Lise Toft Hessellund, der bliver ny korrespondent i Bruxelles.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
TV 2 Play og events
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
19 kendte danskere har sagt ja til ny, uforudsigelig 'Forræder'-sæson20.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort set intet vil være, som det plejer, når TV 2 fredag 7. august har premiere på fjerde sæson af 'Forræder'. 19 kendte danskere flytter ind i nye 'Forræder'-omgivelser, hvor de sammen skal skrive et helt nyt kapitel i mysterieføljetonen.
Streaming i Danmark: Lokalt indhold, store nyhedsdagsordener og live-sport løfter danskernes streamingforbrug til rekordhøjt niveau9.7.2026 13:00:10 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 når danskernes streamingforbrug igen nye højder, idet hver dansker i gennemsnit bruger 1 time og 24 minutter dagligt på at streame. Det er 4 minutter mere end i samme periode de to foregående år.
Solen skinner fortsat i Hvide Sande, men mørke skyer trækker ind1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære TV 2-krimiserie går i optagelse til august
NSK trækker sager om udlevering af råbånd fra ’Den sorte svane’ tilbage18.6.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne ønsker alligevel ikke at få udleveret TV 2s råbånd og interne redaktionelle materiale.
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum