Hvor på landet kan vi placere solpaneler og vindmøller?
14.8.2023 15:10:17 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Der skal udpeges nye arealer i kommunen, hvor der kan produceres strøm fra sol og vind. Byrådet inviterer alle til at komme med forslag til placering af de nye energianlæg

Byrådet i Fredensborg Kommune har vedtaget at mindst 10 pct. af al den strøm, vi bruger i kommunen i 2030, skal være dækket af lokalt produceret strøm fra sol- og vindenergi. Det svarer til produktionen fra tre landvindmøller med en højde på 100 meter eller 15 hektar med solceller – eller en kombination heraf.
”Vi har brug for hjælp til at finde de rigtige arealer til nye vedvarende energianlæg, da der er tale om ganske store arealer, der skal bruges for at nå målet på 10 pct. Derfor opfordrer vi alle borgere, lodsejere, investorer m.fl. til at komme med deres forslag”, siger Lars Simonsen, formand for Plan-, Trafik- og Klimaudvalget.
Lokalt produceret strøm er en vigtig del af den grønne omstilling i kommunen, uddyber udvalgsformand Hanne Berg, Udvalget for Natur, Miljø- og Bæredygtig udvikling:
”Det er – indrømmet - ikke en let opgave at udpege så store arealer i en kommune som vores. Men det er omvendt utroligt vigtigt, at vi lykkes med at skabe en stor lokal produktion og bærer vores del af opgaven. Derfor håber jeg også, at mange vil bidrage med deres forslag på vores digitale dialogforum KlimaForum”.
Solceller på hustage mv. er et godt supplement, men kan ikke dække behovet. Staten er ansvarlig for planlægning for vindmøller på hav og møller her bidrager dermed ikke til kommunens mål for lokalt producerede strøm.
Der er åbent for forslag og kommentarer fra den 14. august til den 8. oktober 2023.
Du kan bidrage med dine forslag og kommentarer på KlimaForum Fredensborg, som er kommunens digitale platform om klima og bæredygtighed.
Adressen er klimaforum.fredensborg.dk
Efter den 8. oktober udvælger Byrådet mulige arealer til nærmere undersøgelser.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Simonsen (B) tlf. 27 36 56 68
Udvalgsformand Hanne Berg (F) tlf. 50 83 63 44
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Hvem skal have Handicapprisen 2026?29.9.2026 14:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en person, forening, organisation eller virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for, at børn, unge og/eller voksne med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre? Så send din indstilling til Handicapprisen 2026 senest fredag den 30. oktober 2026 kl. 12.00.
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum