Guide: Her er 5 måder, du kan spare penge på din bil
Selvom det kan være dyrt at eje en bil, så er der rent faktisk flere måder, du kan reducere dine omkostninger betragteligt.
Rigtig mange bilejere kender følelsen af, at de månedlige udgifter til bilen nærmest er penge, der forsvinder i et sort hul hver måned.
Men det er rent faktisk muligt at reducere udgifterne til din bil væsentligt - uden det nødvendigvis kræver en større indsats af dig.
Autoparts24 giver dig her en guide til at spare penge på din bil hver måned, så du kan få luft i budgettet og bruge dine penge på noget sjovere.
1. Brændstof:
Hold øje med priserne på benzin. Der kan være en pæn besparelse at hente, hvis du løbende orienterer dig i forhold til prisen på brændstof, der ofte varierer efter tid på dagen og benzintankens placering. Hvis du har en elbil, er der på samme måde store besparelser at hente ved at lade, når prisen er lavest.
Samtidig kan dit forbrug af brændstof falde markant, hvis du kører økonomisk. Vær forudseende i trafikken og undgå for mange hurtige accelerationer og høje hastigheder.
2. Værksted:
Der er ofte store forskelle på de priser, værksteder tilbyder. Prisen varierer væsentligt alt efter om det er et autoriseret værksted, og hvor det ligger. Der kan være store besparelser at hente ved at vælge et uautoriseret værksted og værksteder, der ligger et stykke udenfor større byer.
Indhent tilbud fra flere mekanikere inden du sender bilen på værksted.
Spørg ind til opgaven. Ofte kan du spare både tid og penge ved at bede om brugte reservedele i stedet for nye.
3. Find ekstra indtægt
Hvis du dagligt kører den samme strækning til og fra arbejde, kan der være penge at hente ved at tilbyde samkørsel.
Udlej din bil, når du ikke bruger den: Der kan være en rigtig pæn indtægt at hente ved at sætte din bil til udlejning, når du ikke bruger den. Udbydere som eks. Gomore sørger både for kontakt, forsikring og betaling.
4. Forsikring
Bilforsikring er en af de største udgifter ved at være bilejer. Derfor kan der være store besparelser at hente ved at indhente tilbud flere steder og spille udbyderne ud mod hinanden.
5. Tilbehør til bilen
De fleste bilejere har oplevet at skulle købe ekstraudstyr og tilbehør til bilen. Men i mange tilfælde er der tale om ting, der kun bliver brugt få gange årligt som eks cykelholder og tagboks.
Derfor kan det give rigtig god mening at købe det forskellige ekstraudstyr brugt frem for nyt.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
En skade på disse små dele kan koste mere end elbilens årlige strømforbrug25.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er prisen på mange elbiler faldet markant, hvilket har gjort det endnu mere attraktivt at skifte bil fra benzin til strøm. Men samtidig kommer nyere elbiler mange gange med så avanceret teknologi, at selv mindre reparationer kan koste mere end et års strømforbrug til bilen.
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn11.4.2024 09:07:47 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år behandler Ankenævn for biler en lang række sager, hvor forbrugere er endt i en konflikt med en virksomhed i bilbranchen. Men selvom sidstnævnte har pligt til at efterleve afgørelserne, så vælger flere at se stort på dem. Det viser en gennemgang af afgørelser, som Autoparts24 har foretaget.
Autoparts24 leverer hidtil stærkeste regnskab11.3.2024 09:18:34 CET | Pressemeddelelse
Autoparts24 har netop kunnet fremlægge sit hidtil stærkeste regnskab. Det kommer efter et øget salg på flere markeder og som et resultat af flere års fokuseret indsats på at udvide og udvikle samarbejdet med autoophuggere både i Danmark og i udlandet.
Nye tal: Eksplosiv stigning af bilister, der har gjort deres bil mere miljøvenlig6.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for at købe og montere partikelfiltre på biler er steget eksplosivt herhjemme, efter det sidste år blev ulovligt at køre ind i en række af landets største byer biler i dieselbiler uden partikelfiltre. Det viser nye tal fra Motorstyrelsen og Autoparts24.
Stor stigning i anmeldelser: Her oplever flest bilister huller i vejene12.2.2024 06:39:40 CET | Pressemeddelelse
Det danske vejr er hård ved vejene, og det kan aflæses i antallet af anmeldelser om huller i kørebanen, hvor der er sket en fordobling de seneste år. Og her er en række veje mere udsatte end andre. Det viser en ny opgørelse, som Vejdirektoratet har foretaget for Autoparts24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum