Lærere og forældre i ny undersøgelse: Invester i folkeskolen
Der er behov for investeringer i folkeskolen og bedre tid til at sikre trivslen og den gode undervisning. Det mener både lærere og forældre til børn i folkeskolen, viser ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.
Uhensigtsmæssig støj og uro i undervisningen, mange vikartimer og manglende hjælp til elever med særlige behov.
Det er de største udfordringer for elevernes skolegang i Danmark - i hvert fald hvis man spørger børnenes forældre. Blandt lærerne er det særligt manglende tid, både til eleverne, klassen og den gode undervisning, samt børnenes trivsel, der vækker bekymring. Det viser en ny undersøgelse, Danmarks Lærerforening har fået foretaget blandt henholdsvis lærere og forældre til børn i folkeskolen.
Ifølge formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, viser forældre og læreres bekymringer, at der er behov for at sætte ind på andre måder, end man gør i dag:
"Der er behov for investeringer, der kan styrke fællesskabet og den gode undervisning. Politikerne har mange gode ambitioner om en bedre og mere varieret folkeskole, men det fører ingen vegne, hvis ressourcerne ikke følger med," siger DLF-formanden.
Hos forældrene mener formand for Skole og Forældre, Rasmus Edelberg, også, at det er nødvendigt med flere investeringer i folkeskolen:
"I alt for mange kommuner er det lige nu skolerne, der står for skud. Der skal spares, og det går ud over børnene. Vi taler om alt fra lejrture til læseindsatser, der bliver sparet væk. Det er den helt forkerte vej at gå, hvis man vil sikre børnenes trivsel og styrke fællesskaberne," siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
Undersøgelsen viser, at flere timer med to lærere er forældrenes foretrukne løsning. Og det er en løsning, som også finder opbakning hos lærerne:
"Vi er meget enige med forældrene her. Flere lærere i klassen giver ro og plads til faglig fordybelse, samtidig med at det er med til at styrke trivslen og klassefællesskabet. Det er en god investering," siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Trivslen blandt eleverne og stigende problemer med skolevægring, der også er tydelig i svarene blandt både lærere og forældre, er ifølge Skole og Forældres formand endnu et tegn på, at der er behov for investeringer i folkeskolen:
"Vi har brug for flere dygtige, uddannede lærere, der kan skabe trygge miljøer, både i klassen og når det gælder samarbejdet med forældrene. Og ikke mindst har vi brug for, at der er ressourcer til at lytte til de bekymringer, forældrene kommer med - og handle på dem. Hvis ikke det sker, så vokser udfordringerne sig bare større," siger Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.
Fakta fra undersøgelsen:
- Otte ud af 10 forældre til børn i folkeskolen mener, at der er behov for at investere i deres barns skole.
- Spørger man forældrene, er de største udfordringer i folkeskolen uhensigtsmæssig støj og uro i klassen, mange vikartimer og manglende hjælp og støtte til elever med særlige behov.
- Flere timer med to lærere i klassen er den løsning, flest forældre efterlyser på de udfordringer, de oplever.
- 95 procent af lærerne har mindst én elev i deres klasse, der ikke har det godt fagligt og/eller socialt.
- De største barrierer for lærernes arbejde med trivsel er manglende tid til den enkelte elev, til relationsarbejdet med og mellem eleverne samt forberedelse af undervisningen.
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Under halvdelen af lærerstyrken underviser nu i folkeskolen9.9.2025 07:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkeskolen vælges i stigende grad fra blandt lærerne. Det er en alarmerende udvikling, vi som samfund skal forpligte os på at få vendt, lyder det fra Danmarks Lærerforenings formand.
Stadigt flere lærere i folkeskolen har ikke en læreruddannelse9.9.2025 06:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af undervisere i folkeskolen uden en læreruddannelse er på 10 år steget fra 12 pct. til 20 pct. Det er helt uholdbart, at så mange af dem, der skal sørge for vores børns uddannelse, selv ingen uddannelse har, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Ny prognose: Fortsat udsigt til mangel på tusindvis af lærere i folkeskolen8.9.2025 06:37:47 CEST | Pressemeddelelse
Der vil i 2045 mangle over 12.000 lærere, hvis alle undervisningstimer i folkeskolen skal dækkes af uddannede lærere.
Lærerforening: Finansloven mangler løsninger på folkeskolens store udfordringer29.8.2025 12:31:39 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har præsenteret et finanslovsforslag med fokus på sikkerhed, afgiftslettelser og velfærd, men uden investeringer i folkeskolen. Det ærgrer DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
De mindste elever er blevet mindre skoleparate12.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnehaveklasseeleverne har især fået sværere ved at håndtere konflikter, modtage en fælles besked og vente på tur, viser ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum