Performing Landscapes Aarhus - Waterlines
14.8.2023 05:00:00 CEST | Teater Fluks | Pressemeddelelse
Under Aarhus Festuge vil publikum have muligheden for at opleve Aarhus’ forskelligartede landskaber med performance-walken Performing Landscapes Aarhus – Waterlines fra den 30. august til den 3. september.

Teater Fluks er co-producent og vært i Aarhus for det store landsdækkende performance-projekt Performing Landscapes, der er faciliteret og initieret af Metroplis - Københavns Internationale Teater, hvor kunsten genfortolker det danske landskab i det, der, økologisk set, er en krisetid.
Seks lokale Aarhus scenekunstnere er inviteret i et residencyforløb hos Teater Fluks på Sydhavnen i Aarhus, hvor de i ugerne op til Aarhus Festuge udvikler en kunstnerisk vandring, der undersøger Aarhus’ landskab.
Leder af Metropolis – Københavns Internationale Teater, Trevor Davies, siger:
- Vi ser et stort og endnu uudnyttet potentiale i at inddrage kunsten i dialogen om og med natur. Derfor har vi inviteret seks Aarhus baserede -scenekunstnere til at samarbejde om et fælles kunstprojekt, der udvikler nye måder at relatere sig til og arbejde med naturen og landskaberne i Aarhus og det er i høj grad det landskab som menneskerne har påvirket på godt og ondt. Vi er glade for, at Teater Fluks vil være co-producent med deres erfaring med kunstvandringer og forankring i Sydhavn, som, alle synes, er et perfekt startsted for dette vandringsværk.
Aarhus’ foranderlige kystlandskab
Katrine Faber, scenekunstner og komponist, fortæller om Waterlines:
- Som scenekunstnere i Waterlines går vi i dialog med udvalgte steder langs Aarhus kystlandskab og skaber overraskende levende billeder, fortællinger, koreografier og lydlandskaber. Det handler om det bløde og det skrøbelige, om kroppe og stemmer og om levende steder der betyder noget for os. Træer, bygninger, dyr, vandet og vejret bliver medspillere i denne performance. Vi ønsker at give publikum mulighed for at opleve både sig selv og verden på måder, så nye fællesskaber kan opstå. Hvilke stemmer er det vigtigt at vi lytter til? Hvilke steder og liv skal høres?
I Performing Landscapes Aarhus - Waterlines vil publikum komme med på en performativ vandring, som følger vandlinjen og tidslinjen fra mundingen af Aarhus Å, som er byens arnested, til et forhistorisk gravsted i Marselisborg Skov. Hver kunstner fortolker en strækning på turen og fører publikum videre til den næste, fra Sydhavnens bankende industri og hemmelige passager til græsklædte gravhøje.
Undervejs møder publikum performance, lyd og fortælling i samspil med stedet, og man involveres i både leg, ritualer og handlinger, hvor alle kroppens sanser aktiveres og hvor der tilstræbes en eksistentiel oplevelse.
Stemningen veksler mellem det legende, det økokritiske og dystopiske og mytiske i konstant dialog med et landskab, der er spændt ud mellem menneskets kulturelle trang til at forme og udvikle og menneskets individuelle behov for at være i ét med naturen og omgivelserne.
Rasmus M.L. Skov, kunstnerisk co-leder, Teater Fluks udtaler:
- Vi er glade for at kunne huse de lokale Aarhus-kunstnere og være værter for dem i deres proces med at skabe stedsspecifikke kunstneriske oplevelser og perspektiver, der sætter fokus på Aarhus’ foranderlige landskab. Fra den urbane smeltedigel som Sydhavnen er med dens mange forskelligartede aktører, og hvor vi jo selv holder til, langs kysten og ud i skoven. Waterlines kommer til at sætte fokus på Aarhus’ særlige landskab, og hvordan vi som mennesker forholder os til det og er en del af det – en vigtig tematik også for os som teater.
Info:
Performing Landscapes Aarhus - Waterlines kan opleves 30.-31. aug. og 1., 2. og 3. sept. 2023, alle dage kl. 17-21
Sprog: Dansk og engelsk
Varighed: 4 timer
Performancewalken er ikke egnet for gangbesværede.
Der kan købes billet til Performing Landscapes Aarhus- Waterlines via Aarhus festuges website. Billetten koster 50 kr. og dækker bustransport og forfriskninger.
Direkte billetlink her
De seks deltagende Aarhus-kunstnere er:
- Yael Gaathon
- Katrine Faber
- Mirko Guido
- Nicola Visser
- Barbara Simonsen
- Tam Vibberstoft
Forløbet er co-produceret med Teater Fluks i samarbejde med Metropolis - Københavns Internationale Teater.
Foto: Allan Toft (på billedet kunstner Mirko Guido)
Performing Landscapes Aarhus er blevet til med støtte fra Nordea Fonden, Statens Kunstfond og Aarhus Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Administrativ leder, Teater Fluks, Michelle Bach: michelle@teaterfluks.dk
Om Teater Fluks
TEATER FLUKS er et selvproducerende performanceteater, forankret på Sydhavnen i Aarhus. I en unik gammel industribygning har vi etableret det tværkunstneriske værksted PerformanceAtelier Fluks.
Teater Fluks blev grundlagt i 2011 af Sara Fink Søndergaard og Rasmus M. L. Skov, der sammen producerer originale og intime værker. Drevet af resonans, research og relevans kombinerer vi teater, performance, installationer og lyd.
Følg pressemeddelelser fra Teater Fluks
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater Fluks
Lyden af… ler, voks, gips og bronze. Teater Fluks giver Anne Marie Carl-Nielsens materialer stemme24.8.2026 10:08:09 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan lyder ler, der formes? Voks, der smelter? Gips, der fastholder et aftryk? Og bronze, der bærer liv og bevægelse videre gennem tiden? I sensommeren 2026 skaber Teater Fluks det nye performative lydværk Lyden af… som en del af Godsbanens store værkstedsudstilling Det levende ler – Skab med Anne Marie Carl-Nielsen i Den Rå Hal i Aarhus.
Sydhavnens Festival 2026 inviterer hele Aarhus indenfor til to dage med musik, kunst og fællesskab3.8.2026 15:46:44 CEST | Pressemeddelelse
Den 14. og 15. august forvandles Sydhavnskvarteret igen til en levende urban festival på asfalt, når Sydhavnens Festival inviterer hele Aarhus indenfor til to dage fyldt med musik, kunst, performances og fællesskab. Festivalen er gratis og skabes af områdets mange aktører og frivillige kræfter.
Nyt sanseligt lydværk åbner ved stendysserne i Tustrup18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt lydværk inviterer publikum helt tæt på både fortidens ritualer og nutidens refleksioner, når AlleSjæle åbner ved stendysserne i Tustrup den 18. juni 2026.
Ny vandreforestilling bringer Jyllandsslaget til live i Thyborøns klitlandskab1.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til juni 2026 kan publikum opleve en ny, stedsspecifik vandreforestilling i Mindeparken for Jyllandsslaget ved Thyborøn.
Kunst på skinner: Aarhus Letbane, Teater Fluks og tekstilkunstner Julie Bach indgår samarbejde om kulturoplevelse i bevægelse1.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt og ambitiøst samarbejde forener Aarhus Letbane, tekstilkunstner Julie Bach og Teater Fluks kræfterne for at bringe scenekunsten ud i det østjyske landskab – helt bogstaveligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum