Vi skal undgå fejlinvesteringer – derfor skal projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner genberegnes

Økonomiske og faktuelle forudsætninger ændrer sig hastigt i forhold til beslutningstidspunktet

Mange projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner bygger på økonomiske og faktuelle forudsætninger, som har ændret sig / vil ændre sig meget hastigt i forhold til, da forslagene blev dimensioneret, beregnet og besluttet. Ofte har det været marginale økonomiske forskelle, der har medført politiske beslutninger, som skal revideres. 

Tilsammen udgør den kommunale varmeplanlægning så store og langtrækkende investeringer, at enhver tvivl om evt. fejlinvesteringer bør afprøves. 

Det er vigtigt, at politikere, myndigheder o.a. har et helt aktuelt og klart overblik over de samfundsøkonomiske, brugerøkonomiske og klimaøkonomiske konsekvenser af varmeplanlægningen. Nogle steder opleves allerede, at f.eks. besluttede fjernvarmeprojekter sættes i bero, ligesom der i nogle projekter er fejl eller misforståelser (pga. manglende indblik i de faglige forudsætninger, som gælder for den foreslåede varmeforsyningsløsning). 

Klart overblik i beslutningsprocessen og klar besked til borgerne haster

I løbet af efteråret 2023 er det stillet i udsigt, at alle kommuner får afsluttet deres varmeplaner. I mange kommunale varmeplaner er 2028 sat som sidste frist for udrulning af fjernvarmeprojekter. 

Det er vigtigt, at den enkelte borger får klar besked om, hvad der sker, så man er i stand til på et rimeligt sikkert privatøkonomisk grundlag at træffe sine (kvalificerede) beslutninger. Den aktuelle situation skaber stor usikkerhed og manglende gennemsigtighed for de berørte borgere.

Overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – og en klar tidsplan

Staten og kommunerne skal foretage en overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – med inddragelse af Klimarådets anbefalinger. Prioriteringen skal ske ud fra, hvor hurtigt fjernvarmeprojekterne kan etableres, og efter hvilke projekter, der har en klar samfundsmæssig gevinst. De samfundsmæssigt mest rentable fjernvarmeprojekter vil være dem, hvor a) bygningerne ligger tilstrækkeligt tæt, b) overskudsvarme eller andre gode varmekilder er til rådighed, og c) eksisterende fjernvarmeområder relativt hurtigt kan udvides.

Et formål med etableringen af NEKST – Den Nationale Energikrisestab - var også at forkorte etableringstiden