Varmepumpeindustrien i Danmark

Vi skal undgå fejlinvesteringer – derfor skal projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner genberegnes

Del

Mangel på arbejdskraft, stigende materialepriser, inflation og lønstigninger er blot nogle af de ændrede forudsætninger, der kan få økonomien for mange allerede godkendte projektforslag i kommunernes varmeplaner til at vakle.

Som led i prioriteringen af fremtidige varmeløsninger i Danmark skal der gennemføres en genberegning - en ”gennemlysning” - af alle de fjernvarmeprojektforslag og de alternative forslag til udrulning af individuelle varmepumpeløsninger, som aktuelt indgår i de kommunale varmeplaner.

Det foreslår Varmepumpeindustrien, som også fastslår, at den grønne omstilling kan gå hurtigere, end det vi oplever i disse måneder. Genberegningen skal ske på en objektiv og neutral måde, der ikke favoriserer en særlig varmeløsning.

Økonomiske og faktuelle forudsætninger ændrer sig hastigt i forhold til beslutningstidspunktet

Mange projektforslag i kommunernes varmeforsyningsplaner bygger på økonomiske og faktuelle forudsætninger, som har ændret sig / vil ændre sig meget hastigt i forhold til, da forslagene blev dimensioneret, beregnet og besluttet. Ofte har det været marginale økonomiske forskelle, der har medført politiske beslutninger, som skal revideres. 

Tilsammen udgør den kommunale varmeplanlægning så store og langtrækkende investeringer, at enhver tvivl om evt. fejlinvesteringer bør afprøves. 

Det er vigtigt, at politikere, myndigheder o.a. har et helt aktuelt og klart overblik over de samfundsøkonomiske, brugerøkonomiske og klimaøkonomiske konsekvenser af varmeplanlægningen. Nogle steder opleves allerede, at f.eks. besluttede fjernvarmeprojekter sættes i bero, ligesom der i nogle projekter er fejl eller misforståelser (pga. manglende indblik i de faglige forudsætninger, som gælder for den foreslåede varmeforsyningsløsning). 

Klart overblik i beslutningsprocessen og klar besked til borgerne haster

I løbet af efteråret 2023 er det stillet i udsigt, at alle kommuner får afsluttet deres varmeplaner. I mange kommunale varmeplaner er 2028 sat som sidste frist for udrulning af fjernvarmeprojekter. 

Det er vigtigt, at den enkelte borger får klar besked om, hvad der sker, så man er i stand til på et rimeligt sikkert privatøkonomisk grundlag at træffe sine (kvalificerede) beslutninger. Den aktuelle situation skaber stor usikkerhed og manglende gennemsigtighed for de berørte borgere.

Overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – og en klar tidsplan

Staten og kommunerne skal foretage en overordnet prioritering og koordinering af fjernvarmenettet – med inddragelse af Klimarådets anbefalinger. Prioriteringen skal ske ud fra, hvor hurtigt fjernvarmeprojekterne kan etableres, og efter hvilke projekter, der har en klar samfundsmæssig gevinst. De samfundsmæssigt mest rentable fjernvarmeprojekter vil være dem, hvor a) bygningerne ligger tilstrækkeligt tæt, b) overskudsvarme eller andre gode varmekilder er til rådighed, og c) eksisterende fjernvarmeområder relativt hurtigt kan udvides.

Et formål med etableringen af NEKST – Den Nationale Energikrisestab - var også at forkorte etableringstiden 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lars Abel, sekretariatschef Varmepumpeindustrien - VPI
Lars Abel, sekretariatschef Varmepumpeindustrien - VPI
Må ikke publiceres på sociale medier
Download
Download

Varmepumpeindustrien - VPI - samler branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper.

Foreningen arbejder målrettet på, at varmepumper skal opnå en central placering i fremtidens danske fossilfrie energipolitik. Det gælder individuelle varmepumper, varmepumper i industrien og varmepumper i fjernvarmesektoren. Samtidig har foreningen særlig fokus på kvalitet og energieffektivitet.

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Varmepumpeindustrien opfordrer Dan Jørgensen til at sætte varmepumpeteknologien højt på dagsordenen i EU-Kommissionens arbejde30.11.2024 05:45:00 CET | Pressemeddelelse

”Hvordan får vi udrullet vedvarende energi nok, hurtig nok ?”, spørger Dan Jørgensen, nu ny EU-kommissær for energi og boliger, efter Europa-Parlamentets godkendelse af den ny Europa-Kommission. ”Det er den vedvarende energi, der skal bære denne omstilling”, siger Dan Jørgensen videre. Varmepumpeindustrien er enig og står klar til at levere en afgørende del af løsningen. Varmepumpeindustrien (VPI) har derfor også kontaktet Dan Jørgensen med en opfordring til at sætte varmepumpeteknologien højt på dagsordenen.

Behov for dansk handlingsplan for at fremskynde udbredelsen af varmepumpeteknologien2.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark kan ikke fortsat ”nøjes med” at læne sig op ad den omdiskuterede ”hockeystav” i forventning om, at uprøvede teknologier vil sikre de nødvendige CO2-reduktioner i løbet af ganske få år. Såvel Klimarådet som fremtrædende erhvervsrepræsentanter har offentligt givet udtryk for, at den grønne omstilling nærmest er gået i stå. Udfasningen af naturgassen i rumopvarmningen skal erstattes af mere vedvarende energi. Varmepumpeindustrien ser frem til, at der sættes yderligere turbo på denne udvikling.

Få nu fjernet barriererne for hurtig grøn varmeforsyning15.12.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den grønne omstilling i Danmark er nærmest gået i stå! Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder. Og – nej – fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer eller for den klogeste grønne omstilling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye