Vejdirektoratet

Vejarbejde ved Horsens lidt endnu

10.8.2023 14:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Målinger af den udlagte asfalt viser, at der er risiko for glat føre på E45 mellem Horsens Nord og Ejer Bavnehøj, og trafikanterne må af hensyn til trafiksikkerheden fortsætte med 80 km/t lidt endnu. Udbedringer er på vej.

På E45 mellem Horsens Nord 55 og Ejer Bavnehøj 54 har der siden påske været arbejdet med udskiftning af asfalten på en knap syv kilometer lang strækning. Asfaltarbejdet er nu afsluttet, men målinger af den nye belægning viser nogle steder en lav friktion på vejen.

Det giver risiko for dækslip og øget bremselængde særligt i vådt vejr, og trafikanterne må derfor af hensyn til trafiksikkerheden fortsætte med at køre 80 km/t på strækningen lidt endnu.

- Desværre viser vores seneste målinger af vejens friktion, at vi endnu ikke kan sætte hastigheden op til 110 km/t, som vi havde forventet. Vi er i gang med at udbedre problemet, og så snart vores målinger viser, at det er sikkert at hæve fartbegrænsningerne, så vil det ske, siger projektchef John Kjærsgaard.

Vejdirektoratet har en forventning om, at friktionen vil stige i takt med, at bilernes dæk slider på vejens overflade. Oven på ny belægning ligger der altid en tynd oliefilm, der bliver slidt af over tid. Derudover er Vejdirektoratets entreprenør i den kommende periode i gang med at foretage udbedringer flere steder på strækningen. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne.

Der foretages løbende målinger af friktionen på strækningen, og så snart resultaterne er tilfredsstillende, vil hastighedsbegrænsningen blive sat op. Vejdirektoratet forventer, at dette vil ske inden for et par uger.

- Vi opsætter nu supplerende skilte langs strækningen, så det er mere tydeligt for trafikanterne, hvad årsagen til de 80 km/t er. Sommerferietrafikken – inklusive Smukfest i Skanderborg – er forløbet fint trods hastighedsbegrænsningerne, men der vil uundgåeligt komme mere tryk på E45 i takt med, at pendlerne er ved at være retur, siger projektchef John Kjærsgaard.

Vejdirektoratet beklager generne ved den længere rejsetid på strækningen.

Slidlag kommer på senere

Den tidligere asfalt var i så ringe stand, at det var nødvendigt at skifte den nu, fremfor at vente til selve udvidelsen af motorvejen.

Det sidste lag asfalt på denne strækning – også kaldet slidlaget – bliver lagt, når hele udbygningen er færdig ved udgangen af 2026. Asfalten vil derfor nogle steder opleves lidt ujævn.

Læs mere om udvidelsen af E45 Vejle - Skanderborg

null
Asfalten er blevet skiftet ud på en omkring syv kilometer lang strækning på E45 mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj. Foto Vejdirektoratet

Kontakter

Billeder

Vejarbejdet på E45 mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj fortsætter lidt endnu. Foto Vejdirektoratet
Vejarbejdet på E45 mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj fortsætter lidt endnu. Foto Vejdirektoratet
Download
Asfalten er blevet skiftet ud på en omkring syv kilometer lang strækning på E45 mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj. Foto Vejdirektoratet
Asfalten er blevet skiftet ud på en omkring syv kilometer lang strækning på E45 mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj. Foto Vejdirektoratet
Download

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye