Vestforbrænding blandt landets tre billigste på fjernvarme
17.8.2023 12:11:50 CEST | I/S Vestforbrænding | Pressemeddelelse
Vestforbrænding er igen i år blandt de billigste fjernvarmeselskaber i Nordsjælland og Hovedstaden. Det viser Forsyningstilsynets nye prisstatistik, som opgør fjernvarmepriserne fra januar 2023 for et standardhus (130 kvm og 18,1 MWh).

Vestforbrændings varmepris for 2023 er 12.172 kr., og kun to selskaber ud af 33 i området er billigere; Brøndby fjernvarme og Greve Fjernvarme.
”Vi har meget konkurrencedygtige fjernvarmepriser – og frem for alt priser, som vi historisk set har holdt stabilt lave. Det skyldes, at vores fjernvarme grundlæggende er baseret på forbrænding af restaffald," siger Søren Løgstrup Hansen, som er distributionschef for Grøn Fjernvarme og tilføjer, at Vestforbrænding fra juli 2023 sat prisen yderligere ned til 12.047 kr.
Fortsat lave priser
Frem til 2030 skal Vestforbrænding forsyne 30.000 nye kunder med fjernvarme, og derfor kan affald i fremtiden ikke alene dække varmebehovet. Men kunderne skal ikke være bekymrede understreger Søren Løgstrup Hansen:
"Vi er i fuld gang med at udbygge fjernvarmenettet og planlægger at supplere med andre klimavenlige energikilder, f.eks. geotermi og overskudsvarme fra virksomheder og spildevandsanlæg ved hjælp af varmepumper. Derfor skal fremtidige kunder ikke være bange for at komme til at fryse – eller for at varmeregningen bliver større".
Stor spredning på fjernvarmepriser
Der er i Forsyningstilsynets statisk stor spredning i varmepriserne fra de forskellige selskaber - helt fra 10.500 kr. til 40.700 kr. om året for opvarmning af et standardhus. Det skyldes at selskaberne bruger forskellige energikilder og navligt dem, der er baseret på gas, har oplevet store prisstigninger.
Prisstatistikken er opgjort pr. januar 2023, og viser de anmeldte priser for 2023. Median-prisen for de 33 selskaber i området er 18.871 kr. For alle selskaberne i Danmark (388 stk.) er den 18.526 kr.
Nøgleord
Kontakter
Per Henrik GoosmannPressechef
Tlf:+45 40387631pgo@vestfor.dkBilleder
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Vestforbrænding tildeler sidste fjernvarmekontrakt i etape 2 til NCC som skal levere fjernvarme til Herlev29.1.2026 14:33:41 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har siden 2023 været i gang med et af landets største anlægsprojekter; Varmeplan 2030, som skal tilbyde fjernvarme til 39.000 husstande. Tilbage i september måned kunne Vestforbrænding offentliggøre, at man havde tildelt fem ud af seks totalentrepriser i Etape 2 af Varmeplan 2030. I dag offentliggøres det, at den sidste totalentreprise kontrakt i Etape 2 er forhandlet på plads med NCC. Det betyder, at der nu er fjernvarme på vej til potentielt 1.700 husstande i Herlev.
Kabelfejl udbedret: Normal drift hos Vestforbrænding forventes fra morgenstunden20.1.2026 19:39:44 CET | Pressemeddelelse
Radius har meddelt Vestforbrænding, at de er færdige med at udbedre kabelfejlen. Det betyder, at Vestforbrænding nu kan starte affaldsenergianlægget op igen. Vestforbrænding forventer, at der senest fra morgenstunden vil være normal drift til alle fjernvarmekunder.
Vestforbrænding og CIP trækker sig fra udbud om CO2-fangst og lagring22.12.2025 12:29:25 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) har, via deres fælles selskab Gaia, valgt ikke at byde på det kommende udbud om CO2-fangst og lagring (CCS). CO2-fangst er både muligt og nødvendigt, men desværre gør CCS-værdikædens kompleksitet og markedsudviklingen det vanskeligt at byde under udbuddets nuværende rammer. Partnerne ser frem til at fortsætte dialogen med myndighederne om rammerne for et eventuelt nyt udbud.
Ny formand for Vestforbrænding17.12.2025 10:40:01 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrændings bestyrelse for perioden 2026-2029 har konstitueret sig, og det betyder et skifte i formandsstolen. Fremover bliver Michael Fenger, borgmester i Gentofte, ny formand. Næstformandsposten besættes af Ole Bondo Christensen, medlem af byrådet i Furesø.
Overskudsvarme fra nyt datacenter i Ballerup skal opvarme lokale hjem26.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding og den nordiske datacenter-virksomhed atNorth har indgået en aftale om at udnytte overskudsvarme fra et nyt datacenter i Ballerup til fjernvarme. Initiativet betyder, at op til 8.000 husstande i Ballerup og omegn vil få fjernvarme fra datacenterets overskudsvarme og er en vigtig del af Vestforbrændings Varmeplan 2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
