Vestforbrænding og Innargi indgår aftale om geotermi i Storkøbenhavn
Vestforbrænding og Innargi har indgået en rammeaftale om at undersøge mulighederne for geotermi i Vestforbrændings forsyningsområde. Geotermi skal om muligt yde et væsentligt bidrag til opfyldelse af Vestforbrændings Varmeplan 2030, der indebærer et af de største fjernvarmeprojekter i Danmark.

I/S Vestforbrænding og Innargi A/S har aftalt at undersøge mulighederne for geotermi til fjernvarme i Vestforbrændings forsyningsområde i Storkøbenhavn. Aftalen er en del af arbejdet med at realisere Vestforbrændings plan for, at 30.000 boliger i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Frederikssund og Egedal omstilles fra olie- og gasforsyning til grøn fjernvarme. Planen vil næsten fordoble Vestforbrændings varmeleverancer og gøre netværket til et af de største i Danmark.
”Vi får brug for meget mere grøn fjernvarme i fremtiden og her passer geotermien perfekt ind. Den umiddelbare vurdering er, at vi skal bruge op til tre geotermiske anlæg med en samlet effekt på 55 MW, men hvis prisen er konkurrencedygtig, kan vi nok indfase helt op til 100 MW geotermi,” siger Steen Neuchs Vedel, der er direktør for Vestforbrænding. Han tilføjer, at geotermi er en af de supplerende varmekilder, som Vestforbrænding vil anvende – også overskudsvarme, udnyttelse af CO2-fangst og varmepumper indgår i den øgede fjernvarmeproduktion, som skal realiseres inden 2030.
Afklaring i starten af 2025
Parterne skal frem til udgangen af 2024 analysere undergrunden samt det nuværende og kommende fjernvarmenet for at kortlægge, hvor geotermi bedst kan indpasses på nettet i samspil med Vestforbrændings andre varmekilder.
”Vi er meget glade for aftalen og vurderer, at geotermi har et betydeligt potentiale som ny vedvarende energikilde i Storkøbenhavn. De nye, energieffektive fjernvarmenet, som Vestforbrænding etablerer, betyder en meget effektiv udnyttelse af geotermien, fordi de temperaturer, undergrunden kan levere, spiller perfekt sammen med de lavere temperaturer, man anvender i moderne fjernvarmenet,” siger Samir Abboud, der er administrerende direktør for Innargi.
Forsyningssikker grøn fjernvarme
Geotermisk opvarmning er en meget klimavenlig varmekilde til fjernvarme. Når pumperne i de geotermiske anlæg drives af vedvarende energi fra sol eller vind, er geotermi ikke kun CO2-neutral, men udleder heller ingen andre skadelige partikler. Og så er den geotermiske varmekilde altid til rådighed – også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.
Når et anlæg først er i gang, er der ingen lokal forurening, ingen støj, ingen lugtgener, hvilket gør geotermisk opvarmning til en god nabo i byområder.
Om geotermi
Geotermi er den varmeenergi, der stammer fra jordens indre. En til tre km nede i Danmarks undergrund er der mange steder 30-80 grader varmt geotermisk vand, som via dybe boringer kan pumpes op til overfladen, hvor varmen overføres til vandet i fjernvarmenettet i et lukket kredsløb. Når varmen er overført, pumpes det geotermiske vand ned i undergrunden igen. Afhængig af temperaturen fra undergrunden kan det være nødvendigt med en stor varmepumpe til at hæve temperaturen til det niveau, der er brug for i fjernvarmenettet.
Energipotentialet for geotermi er meget stort, men realiseringen af potentialet afhænger af forholdene i undergrunden (tilstrækkeligt flow og temperatur) og af, om der er tilgængelige arealer i nærheden af fjernvarmenettet. Herudover er det et krav i Varmeforsyningsloven, at geotermi er konkurrencedygtig med de alternativer, som fjernvarmeselskaberne råder over.
Om parterne
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab, som servicerer godt 1 mio. borgere i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Selskabet er ejet af 19 sjællandske kommuner, som Vestforbrænding tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet.
Innargi finansierer, udvikler, bygger og driver store geotermiske varmeanlæg for fjernvarmeselskaber. Selskabet er ejet af A.P. Møller Holding A/S, ATP og NRGi.
Nøgleord
Kontakter
- Vestforbrænding: Per Henrik Goosmann, mobil 40387631, e-mail: pgo@vestfor.dk
- Innargi: Asbjørn Haugstrup, mobil 26729421, e-mail: asbjorn.haugstrup@innargi.com
Billeder
Links
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Vi er ejet af 19 sjællandske kommuner, som vi tilbyder løsninger inden for indsamling og behandling af affald samt levering af fjernvarme og elektricitet. Her på siden kan du læse om Vestforbrændings selskabskonstruktion, vores historie, økonomi og værdisæt.
Følg pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra I/S Vestforbrænding
Stor interesse for Vestforbrændings nye fjernvarmeudbud29.4.2025 08:50:55 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april udløb fristen for at søge om at blive prækvalificeret til Vestforbrændings anden etape af deres store fjernvarmeudrulning. Og interessen er stor. Vestforbrænding har modtaget mange ansøgninger fra virksomheder, der ønsker at få lov til at byde på en eller flere totalentrepriser.
Gratis kompost til din have28.3.2025 10:36:28 CET | Pressemeddelelse
Du kan hente kompost på Vestforbrændings genbrugsstationer fra den 28. marts til den 9. maj
Nyt stort udbud i Vestforbrændings varmeplan24.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En stor arbejdsindsats og en vellykket dialog med potentielle leverandører resulterer nu i, at Vestforbrænding netop har sendt de næste seks leverancer af sin Varmeplan 2030 i udbud. Udbuddet omfatter fjernvarmearbejde i Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Frederikssund, hvor ca. 17.000 husstande får mulighed for at udskifte olie- eller gasfyret til fjernvarme.
Vestforbrænding vinder 18 udbud17.2.2025 12:04:52 CET | Pressemeddelelse
Vestforbrænding har udbudt behandlingen af restaffald på vegne af 18 kommuner. Det sker efter, kommunerne nu er forpligtede til at konkurrenceudsætte behandlingen af forbrændingsegnet affald. Det er første gang i vores del af landet, at der har været udbudt forbrændingsegnet affald fra husholdningerne. Derfor har der også været spænding om både processen og udfaldet.
Vestforbrænding og Copenhagen Infrastructure Partners indgår partnerskab om CO2-fangstprojekt21.1.2025 08:13:28 CET | Pressemeddelelse
De to virksomheder er gået sammen for i fællesskab at udvikle, bygge og drive et CO2-fangstanlæg ved Vestforbrænding i Glostrup. Anlægget forventes at fange 500.000 tons CO2 om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum