Musvåge skudt på Fyn: Politiet svigter endnu engang en dræbt rovfugl
9.8.2023 14:37:44 CEST | DOF BirdLife | Pressemeddelelse
En musvåge er fundet dræbt ved Otterup på Nordfyn. Rovfuglen havde et skudhul i brystet og politiet undersøger nu sagen. Drabet er i sig selv beskæmmende, men også politiets håndtering af sagen er fortvivlende uprofessionel, mener DOF BirdLife.

Lørdag lød der skud ved en ejendom nær Otterup, og senere på dagen fandt parret på ejendommen en død musvåge i baghaven.
- Det er fuldstændig uacceptabelt, at der igen sker drab på en rovfugl, og så er det hamrende ulovligt. Ifølge beskrivelsen er der ingen tvivl om, at den fredede musvåge er skudt med fuldt overlæg. Det er både uden for jagtsæsonen, og så bør jægere kunne kende forskel på en rovfugl og en fasan, så det er en grov overtrædelse af loven på flere områder, siger Egon Østergaard, der er formand i DOF BirdLife.
Parret på ejendommen tilkaldte politiet, der ankom til stedet for at undersøge fuglen. Efter undersøgelsen tog betjentene af sted og lod musvågen ligge. Dagen efter var rovfuglen forsvundet.
Uprofessionel håndtering fra politiet
DOF BirdLife kalder politiets håndtering af sagen fortvivlende.
- Det er meget problematisk, at politiet ikke tager musvågen med til yderligere undersøgelse. Netop i sager om dræbte rovfugle, ser vi gang på gang, at det er vanskeligt at løfte bevisbyrden og opklare sagerne. Derfor er det jo helt i skoven, at politiet lader beviserne ligge at flyde, så gerningsmænd eller naturen selv kan fjerne dem, siger Egon Østergaard.
Til Fyens Stiftstidende lyder forklaringen fra politiet, at man tager dyr med til undersøgelse, når der er tale om et truet dyr, men ikke når der ’kun’ er tale om et fredet dyr.
- Det er en alvorlig misforståelse af jagt- og vildtforvaltningsloven. Det er ulovligt at dræbe rovfugle i Danmark. Derfor skal dræbte fugle selvfølgelig undersøges uanset status. Ifølge vores oplysninger var der endda tvivl om arten i begyndelsen, så hvordan kunne politiet vide, om der var tale om en truet fugl eller ej. Det er en meget uprofessionel håndtering fra politiet, siger biolog i DOF BirdLife, Knud Flensted.
Opret hotline for naturkriminalitet
De myndigheder, der kan bistå politiet eller borgere, der finder dræbte dyr i naturen er Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen. Men de to myndigheder er nærmest umulige at få kontakt til i weekenderne. Og det er netop i weekenderne, der er størst mulighed for at nogen støder på noget usædvanligt i naturen, fordi langt flere mennesker færdes udenfor.
- Der er behov for, at systemet i langt højere grad bliver gearet til at håndtere sager om naturkriminalitet. Vi forslår, at der i første omgang oprettes en hotline, som man kan ringe til uden for normal åbningstid, hvis man oplever eller ser noget mistænkeligt i naturen. På den måde kan både politi og borgere få kompetent vejledning, når der er brug for det, siger biolog i DOF BirdLife, Knud Flensted.
Vildtforvaltningsråd ønsker styrket indsats mod faunakriminalitet
Sidste år gennemførte DOF BirdLife projektet ”Fælles fokus på de danske rovfugle” sammen med Danmarks Jægerforbund. Projektet havde som overordnet formål at stoppe alle drab på rovfugle i den danske natur gennem dialog, oplysning og aflivning af myter og misforståelser.
Blandt andet har DOF BirdLife og Danmarks Jægerforbund sammen med resten af Vildtforvaltningsrådet tidligere sendt en fælles opfordring til justitsministeren og miljøministeren om at styrke indsatsen mod faunakriminalitet med blandt andet en særlig politienhed til efterforskning af forbrydelser mod naturen.
Anbefalingerne fra Vildforvaltningsrådet er samlet i fire fokusområder:
- Styrket efterforskning: Erfaringsopbygning og specialisering i efterforskning hos Politiet
- Hårdere straffe: Øget anvendelse af den nuværende strafferamme
- Styrket myndighedstilsyn: Der er behov for at prioritere resurser til at øge tilsynet
- Styrket samarbejde på tværs af ministerierne og ligeledes erfaringsudveksling mellem landsdelene.
Kontakter
Egon ØstergaardFormandDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkKnud N. FlenstedBiologDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:21 24 22 75knud.flensted@dof.dkLinks
Om Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Havørnes redetræ fældet med motorsav lige før æglægning11.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
I en lille bøgebevoksning øst for Skælskør på Sydsjælland er et bøgetræ med en ørnerede ulovligt blevet fældet. DOF BirdLife har anmeldt fældningen af redetræet til Midt- og Vestsjællands Politi.
Vinteren tvinger dykkende fjerbolde mod havne og åbent vand6.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
De ligner grå ællinger, men der er tale om små lappedykkere i vinterdragter. I denne tid kan man mange steder i Danmark opleve arten i småflokke, der trængt af vinterens isdække i moser og søer er søgt ud til åbent vand. I havne, færgelejer, vandløb eller under broer med isfrit vand, kan man opleve lappedykkernes kamp for at klare sig gennem vinteren.
Havørn og musvåge dræbt med den forbudte gift carbofuran29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Giftdøden blandt danske rovfugle fortsætter, uden at det endnu er lykkedes politiet at afsløre gerningsmændene bag de senere års tocifrede antal forgiftninger af ørne med insektgiften carbofuran. Senest er en havørn og en musvåge på Midtsjælland fundet døde efter at have ædt fjerkræ, der var lagt ud som forgiftet lokkemad. DOF BirdLife ser frem til, at en ny specialiseret politienhed til opklaring af natur-og faunakriminalitet kommer i funktion i 2026.
Røde glenter flygtede fra snedække og kulde14.1.2026 11:30:00 CET | Nyhed
Efter en mild december med store antal røde glenter i den danske natur, forsvandt mange af rovfuglene, da vinteren slog et arktisk svirp med halen i den første uge af januar. DOF BirdLifes midvintertælling af røde glenter resulterede i 441 individer landet over.
Danmarks kyster skal tjekkes for døde havfugle12.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Suler, mallemukker, rider og alkefugle som lomvier er i havsnød i disse år. Flere bestande er gået dramatisk tilbage på grund af fødemangel, forurening, sygdom og ændringer i havmiljøet som følge af klimaændringer. Denne vinter skal en stor del af de danske kyster gennemgås for havfugle, der er skyllet i land. DOF BirdLife vil registrere døde havfugle i et samarbejde med Aarhus Universitet, der leder et projekt, som skal kaste nyt lys over havfuglenes aktuelle krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum