Kom til Økologisk Høstmarked den første weekend i september
10.8.2023 06:00:00 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Skal du med til Økologisk Høstmarked i den første weekend i september. Det foregår på 40 gårde i Danmark. Sæt kryds i kalenderen, find en gård nær dig, tag familien med på landet og oplev det gode liv på en økologisk gård.

Den 2. og 3. september er der Økologisk Høstmarked på 40 gårde i Danmark. Her kan du opleve, hvor dyrene bor og grøntsagerne gror, og så kan du få en hyggelig dag på landet sammen med din familie.
Derfor bør du allerede nu sætte kryds i kalenderen den første weekend i september og tjekke, om en af de 40 værtsgårde ligger i dit nærområde.
”Vi er stolte af igen i år at kunne vise økologien frem til Økologisk Høstmarked. I år har vi fire gårde mere med end sidste år, og vi glæder os til at tage imod endnu flere gæster, end vi plejer. For os økologer er Høstmarked en festdag, hvor vi fejrer, at høsten er i hus. Det vil vi gerne vil dele med dig, så vil du have en god dag på landet med din familie, og vil du mærke, se og smage lokalt producerede fødevarer, så kom og vær med til Høstmarked,” siger Louise Køster, der er forperson for Økologisk Landsforening.
Find en gård nær dig på vores Danmarks-kort. Det er gratis at deltage i Økologisk Høstmarked, og du skal ikke booke billet. Arrangementet er arrangeret af Økologisk Landsforening.
Forskellige aktiviteter på gårdene
På de 40 gårde er der vidt forskellige aktiviteter for børn og voksne. Så når du har fundet den gård, der er tættest på, hvor du bor, så gør dig den tjeneste at klikke dig ind på gårdbeskrivelsen og se, hvilke aktiviteter lige præcis den gård tilbyder til Høstmarked.
”Det smukke ved bondegårdsbesøg er, at der ikke er nogen gårde, der er ens. Sådan er det også til Høstmarked, hvor nogle har gårdbutik, klappekyllinger, halmborg og traktorture, mens andre tilbyder bærplukning, rundvisning eller ølsmagning i gårdbryggeriet. Diversiteten i økologien er enorm, men vi deler glæden ved at producere rene fødevarer til gavn for dig, dine børn og de kommende generationer,” siger Louise Køster.
Ud over at tjekke aktiviteter på de enkelte gårde, kan du også bruge gårdbeskrivelserne til at finde åbningstider på de enkelte gårde. Nogle har åbent begge dage, mens andre kun åbner dørene den ene dag. Herunder kan du se, hvor mange værtsgårde, der er i din landsdel. Find den gård, du vil besøge.
Sådan fordeler de 40 gårde til Økologisk Høstmarked sig i Danmark:
|
Landsdel |
Antal |
|
Vest- og Sydsjælland |
8 |
|
Nordsjælland |
6 |
|
Østjylland |
6 |
|
Sønderjylland |
5 |
|
Københavnsområdet |
5 |
|
Bornholm |
3 |
|
Vestjylland |
3 |
|
Fyn |
2 |
|
Nordjylland |
2 |
Kontakter
Louise KøsterForperson
Tlf:+4523937902lk@okologi.dkSimon Møbjerg SørensenPressemedarbejder
Tlf:+4525429310sms@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum