Estate

Antallet af boligejere, der har mistet deres ejendom under inflationen, er fordoblet

Del
Selvom det er blevet langt sværere at være boligejer det seneste år, er antallet af boligejere, der må sige farvel til deres ejendom, stadig overraskende lavt. Fortsætter de høje renter og inflationen et eller to år endnu, kan det dog blive grimt, lyder vurderingen.
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres

Når udgifterne tordner i vejret, kan livet som boligejer blive svært og til tider nådesløst. I løbet af 2022 fordobledes således antallet af boligejere, som måtte sige farvel til deres bolig, fordi de ikke var i stand til at betale deres terminer, i første kvartal fik 8 overtaget deres bolig mod 17 i fjerde kvartal. Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Ser man på udviklingen over de seneste fem år, er det aktuelle antal boligejere, som får overtaget deres bolig, lavt, men efter fem år, hvor antallet er faldet fra ca. 100 i fjerde kvartal 2017 til 8 i første kvartal 2022, som er det laveste i mange år, viser tallene, at inflationen har skubbet flere boligejere ud over kanten.

-Der er ingen tvivl om, at mange boligejere har været igennem svære tider i 2022 og her i 2023, men tallene viser også, at boligejerne generelt er robuste og i stand til at klare et stormvejr som det, vi befinder os i nu med høje renter og stigende energipriser, siger Thomas Hovgaard.

Han mener, at det lave antal boligejere, der har mistet deres ejendom under inflationen, skyldes de opstrammede låneregler, der blev indført efter finanskrisen.

-De fleste boligejere er i sin tid blevet godkendt til at både kunne betale fast rente og afdrag, og derfor kan de klare et øget udgiftsniveau i en længere periode. Samtidig har mange under corona brugt færre penge, end de plejer, så de har i dag betydelige opsparinger, som de kan tære på i denne ekstraordinære situation, siger Thomas Hovgaard.

Fortsætter inflationen og det høje renteniveau i endnu et år, forventer han, at antallet af boligejere, som får svært ved at betale terminer, vil stige yderligere.

-Alle håber selvfølgelig, at inflationen falder til de normale to procent igen inden længe, så renterne kan komme ned til et niveau, vi har været vant til, men sker det ikke, og ser vi en i et eller to år på samme niveau som det, vi oplever nu, vil en del flere boligejere komme i vanskeligheder, vurderer Thomas Hovgaard.

Kontakter

Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052

Billeder

Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Download

Information om Estate

Estate
Estate
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye