Sommerhuse og parcelhuse sælges stadig overraskende hurtigt

Mens salgstiderne for ejerlejligheder det seneste år er steget med en måned og lige nu ligger på 86 dage, ser det helt anderledes ud for parcelhuse og sommerhuse, hvor salgstiden stort set er den samme nu som for et år siden med ca. 100 dage, viser nye tal fra Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
At salgstiderne udvikler sig så forskelligt for de forskellige boligtyper, er ikke overraskende, vurderer Estate.
-Markedet for ejerlejligheder har udviklet sig vildt de seneste to år med rekordhøje priser til følge, mens markederne for parcelhuse og sommerhuse har udviklet sig mere moderat. Derfor vil vi under en krise som den nuværende se nogle mere markante udsving for de boligtyper, som er blevet mest forgyldt i opgangstiderne, siger Thomas Hovgaard.
I starten af 2020 lå salgstiden på en ejerlejlighed i gennemsnit på knap 100 dage eller lidt over tre måneder, mens det dengang tog 291 dage eller ti måneder at sælge et sommerhus. I dag er der under tyve dages forskel på salgstiden af et sommerhus og en ejerlejlighed.
-Det er en bemærkelsesværdig udvikling, at salgstiderne på de to boligtyper nærmest er blevet identiske. Historisk er ejerlejligheder blevet solgt langt hurtigere end sommerhuse, som var normalt at have til salg i halve og hele år. Siden 2008 har der været over hundrede dages forskel, men siden rekordåret 2021 har de nærmet sig hinanden og i dag sælges de næsten lige hurtigt, siger Thomas Hovgaard.
Han mener, at årsagen til sommerhusenes høje popularitet kan skyldes, at mange nu i forhold til tidligere år også anser sommerhuset som en økonomisk investering.
-De fleste ser i øjeblikket deres pensionsmidler falde i værdi, og frygten for, at papirer eller aktier kan blive værdiløse, får et sommerhus til at virke som et fornuftigt alternativ eller en mere solid og håndgribelig investering, der samtidig understøttes af gunstige forhold for udlejning, siger Thomas Hovgaard,
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Disse rapporter skal du have styr på, når du sælger din bolig14.7.2025 12:43:39 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt boligsalg starter med overblik over dokumentationen. Her guider vi dig gennem de vigtigste rapporter – både de lovpligtige og dem, der giver ekstra sikkerhed for dig og køber.
Gør dit hjem klar til sommerens skybrud8.7.2025 13:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os med sol, strandliv og is i lange baner. Men de lune måneder er også højsæson for voldsomme skybrud, hvor himlen pludselig åbner for sluserne. Som boligejer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er ordentligt forberedt.
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord20.5.2025 15:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum