Estate

Boliger sælges stadig hurtigere end op til finanskrisen

Del
Boliger sælges stadig lige så hurtigt som i tiden op til finanskrisen. Om salgstiderne stiger yderligere, afhænger i høj grad af resultatet af de politiske forhandler om energipriser og udfaldet af et kommende folketingsvalg, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres

Det er sandt, at farten på det danske boligmarked er aftaget i takt med inflations stigning de seneste kvartaler, men det vil stadig være forkert at kalde boligmarkedet langsommeligt eller i krybegear. Da salgstiderne samlet set var de laveste op til finanskrisen i 2005, lå de for hhv. villaer, ejerlejligheder og fritidshuse på 106 dage, 85 dage og 103 dage, viser Finans Danmarks boligmarkedsstatistik. Ifølge de nyeste tal fra Boligsiden.dk var salgstiderne i august i år for de nævnte boligtyper hhv. 114 dage, 92 dage og 99 dage.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Estate, som har analyseret tallene, tiltrækker de aktuelle salgstider sig opmærksomhed, fordi der bliver sammenlignet med markedet under Corona, hvor der blev slået den ene historiske rekord efter den anden.

-Vi er et andet sted nu, hvor boligmarkedet minder om tiden før Corona, og dengang i årene op til Corona gik det faktisk ret godt på boligmarkedet med mange handler og stor optimisme. Jeg tror, vi blev lidt sneblinde under nedlukningerne, hvor vi så, at der opstod et hidtil uset behov for at skifte bolig, og hvor vi ikke kunne rejse, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Han mener, at de nuværende niveauer ikke bør give anledning til bekymringer.

-Der sælges stadig boliger derude, og folk sætter fortsat deres boliger til salg. Det er klart, at den nuværende situation med stigende energipriser og forbrugerpriser også sætter sig i boligmarkedet, hvor antallet af salg er faldet, men skal vi holde os til statistikken for salgstider, som siger noget om tempoet, viser den, at vi er langt fra et punkt, at der udvikles "liggepest", siger Thomas Hovgaard.

Fortsætter inflationen længe og stiger den yderligere, er der ifølge ham sandsynlighed for, at boligmarkedet kan blive påvirket yderligere.

-Gamechangeren bliver udfaldet af et kommende folketingsvalg, hvor håndteringen af inflationen kommer til at blive et pejlemærke for, hvordan boligmarkedet vil udvikle sig. Kommer der et flertal for at lempe energiudgifterne, så det kan mærkes, vil det formentlig holde liv i bolighandlerne, men kigger vi ind i et modsat scenarie, vil vi formentlig komme til at se, at salgstiderne stiger yderligere, siger Thomas Hovgaard.

Kontakter

Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052

Billeder

Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Foto: Shutterstock. må ikke videredistribueres
Download

Information om Estate

Estate
Estate
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye