Estate

Hver niende lejlighed bebos af dens ejer

Del
Ud af 1.073.339 etageboliger er det kun 133.607, hvor det er ejeren, der bor i lejligheden
Ud af 1.073.339 etageboliger er det kun 133.607, hvor det er ejeren, der bor i lejligheden

Selvom der ifølge Danmarks Statistik er kommet mindst 100.000 flere etageboliger til boligmassen de sidste ti år, er fordelingen i forhold til, hvem der bor i dem, uændret. Ud af de 1.073.339 registrerede etageboliger, som har en beboer tilmeldt Folkeregistret, er det kun 133.607 af dem, hvor det er boligens ejer, der residerer. Det viser en ny analyse fra ejendomsmæglerkæden Estate, der har ca. hundrede forretninger i Danmark.

I 2011 var der 970.332 etageboliger med en tilmeldt beboer.

-Af landets etageboliger er det altså kun hver niende, der bebos af dens ejer, mens det store flertal bebos af lejere. Alligevel er det ofte ejerlejlighederne, der får det meste af opmærksomheden, fordi de især i de store byer gennem årene er steget markant i værdi, mens vi ikke hører særligt meget om huslejeniveauerne, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Efterspørgslen på ejerlejligheder er og har i mange år ifølge Estate været betydelig, og det er det især to grunde til.

-Dels har vi oplevet en massiv urbanisering, hvor det i årevis er blevet enormt populært at bo i især København og Aarhus, ikke mindst på grund af de mange flere studerende og immigranter, og dels er det ikke lykkedes at bygge nok nye ejerboliger, som har kunnet svare efterspørgslen. Bl.a. derfor har vi set de historiske prisstigninger, siger Thomas Hovgaard.

Trods aktuelle ønsker om flere almene boliger i den igangværende kommunalvalgkamp håber han, at det også lykkedes at øge mængden af ejerlejligheder.

-Der skal være boliger til alle, men vi må også bare erkende, at ejerboliger i Danmark er en integreret del af vores kultur, også på grund af det unikke realkreditsystem, vi har. Mange ønsker at eje deres egen bolig, men ønsker man at bo i lejlighed, er udbuddet langt mindre, end hvis man ønsker at bo i et parcelhus. Her kunne man med fordel skabe mere balance, siger Thomas Hovgaard.

Kontakter

Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052

Billeder

Ud af 1.073.339 etageboliger er det kun 133.607, hvor det er ejeren, der bor i lejligheden
Ud af 1.073.339 etageboliger er det kun 133.607, hvor det er ejeren, der bor i lejligheden
Download

Information om Estate

Estate
Estate
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye