Prestigebyggeri i Middelfart tiltrækker købere fra hele verden

Arkitekttegnede luksuslejligheder med panorama-havudsigt lyder måske som et Københavner- eller Aarhusfænomen. Ikke desto mindre bliver det snart virkelighed i Middelfart. Det oplyser Per og Heidi Strandstoft, indehavere af ejendomsmæglerforretningen i Middelfart, Estate Strandstoft, som står for salget af det prestigefyldte projektbyggeri Kulgrunden.
Projektet af tegnet af det verdenskendte danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen Architects, og de luksuriøse boliger forventes at stå færdige i løbet af 2020-2021.
Ifølge Heidi Strandstoft er interessen for Kulgrunden overvældende. Hun har i sine tyve år som ejendomsmægler i Middelfart ikke oplevet en lignende efterspørgsel på nye boliger.
-Vi har haft mere end 100 kunder til formøde, og vi forventer at lukke små 20 handler allerede inden, vi er begyndt at markedsføre projektet. Så det er gået over alle forventninger, fortæller Heidi Strandstoft.
-De lokale bygherrer Helle og Michael Nissen har været 15 år undervejs med dette projekt, tilføjer Per Strandstoft og fortsætter:
-Det unikke er, at vi sælger boliger på et projekt, der endnu ikke er godkendt, men som folk har talt om og ventet på i mange år. Vi forventer, at lokalplanen godkendes i oktober. Umiddelbart herefter er det planen, at byggeriet går i gang.
Boligerne på Kulgrunden bliver ikke Middelfart billigste, men udsigten til priser i den høje ende skræmmer ikke kunderne, lyder det fra Per Strandstoft, som håber, at Kulgrunden som et nyt arkitektonisk vartegn kan være med til at synliggøre Middelfart yderligere på Danmarkskortet.
-Der er stor variation i priserne, og boligerne sælges uden bopælspligt. Blandt køberne er der således udenlandsdanskere fra både Hong Kong, England og USA, som ønsker en centralt placeret bolig i Danmark med en unik beliggenhed og førsteklasses arkitektur, forklarer Heidi Strandstoft og tilføjer, at der dog også er flere lokale, der har lagt billet ind på lejlighederne på trods af, at priserne er i den højere ende. Beliggenheden, udsigten og arkitekturen fås ifølge det lokale ejendomsmæglerpar til gengæld heller ikke bedre.
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder
Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord20.5.2025 15:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum