Estate

Nybolig og Estate åbner ti nye forretninger i 2018

Del
Med åbningen af ti nye forretninger pr. første september i år er ejendomsmæglerkæderne Nybolig og Estate godt på vej til at nå målet om et større, tocifret antal nye forretninger inden 2020.

-Hvis man vil vinde markedsandele, skal man være til stede lokalt.

Sådan lyder det fra direktør i Nykredit Mægler, Nybolig & Estate, Peter J. Mattsen i anledning af, at de to kæder tilsammen i år indtil videre har åbnet ti nye forretninger som del i deres Vækstplan 2020, hvor målet er at åbne et større, tocifret antal forretninger inden udgangen af 2020.

Den seneste forretningsåbning er Nybolig Nibe i Nordjylland første september.

-Vi har åbnet nye forretninger i hele landet, både i de store byer og i landdistrikterne. Det har vi kunnet, fordi der er et behov både fra boligejerne, som mangler nye værditilbud, og fordi vi har været i stand til at tiltrække nye kandidater, som synes, at det, vi kan tilbyde i Nybolig og Estate, er attraktivt i forhold til mange af vores konkurrenter, siger Peter J. Mattsen.

Ifølge Peter J. Mattsen er der stadig grundlag for flere, nye mæglerforretninger i Danmark.

-Mæglerbranchen er inde i en hastig digital udvikling, hvor det løbende kræver store investeringer for at holde momentum i markedet. Derfor har vi en ambitiøs vækststrategi i begge kæder. Samtidig er mæglerbranchen ekstremt relations- og konkurrencepræget, og det er ikke nogen naturlov, at det skal være de samme forretninger, der bliver ved med at betjene kunderne, det kan ligeså godt være vores. Og vi kan heldigvis se, at kunderne tager godt imod vores nye forretninger, siger Peter J. Mattsen.

Ud over de ti nye forretninger, som de to kæder har åbnet i år, er flere på vej.

-Det går stærkt i øjeblikket, og vi forhandler lige nu med flere seriøse kandidater om nye åbninger lige om hjørnet. Jeg forventer, at vi ved årets udgang vil være betydeligt flere, end vi er nu, siger Peter J. Mattsen.

I år er der i Nybolig og Estate åbnet nye forretninger i hhv. Rønne, Silkeborg, Kolding, Viborg, Svenstrup, Ballerup, Bramminge, Karrebæksminde, Haderslev og Nibe.

Kontakter

Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052

Billeder

Information om Estate

Estate
Estate
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye