Estate

Førstegangskøbere valfartede på boligmarkedet i 2020

Del
Rekordmange unge danskere er blevet ejere af enten hus, lejlighed eller sommerhus det seneste år. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Førstegangskøbere har bestemt været medvirkende til det store handelsboom i 2020, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.
Fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere på boligmarkedet med 17 pct. Det er rekord i nyere tid.
Fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere på boligmarkedet med 17 pct. Det er rekord i nyere tid.

Mange unge danskere har de senere år sat turbo på boligjagten, og i 2020 blev det i en sådan grad, at antallet af førstegangskøbere slog rekord.

Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel var godt 50.650 i 2015, mens tallet i 2020 lød på 63.639. Det svarer til en stigning på næsten 26 pct. Og alene fra 2019 til 2020 er antallet af førstegangskøbere steget med 17 pct.

Ifølge presseansvarlig i Estate, Alexander Falck Winther, er det en spændende udvikling, som ejendomsmæglerkæden følger tæt.

-Flere af vores mæglere genkender denne udvikling. De har haft rygende travlt ude i forretningerne, og boligkøberne er i alle aldersgrupper, siger Alexander Falck Winther.

Han mener, at flere væsentlige aspekter spiller ind på det kraftige hop i antallet af førstegangskøbere.

-Det sidste års tid har budt på en række forhold, der har gjort det tillokkende for førstegangskøbere at slå til i markedet. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan bestemt have været et økonomisk boost til unge, der måske har manglet det sidste til udbetalingen. Og samtidig har de markante hop i boligpriserne alt andet lige fået flere til at sætte handling bag boligdrømmene, siger Alexander Falck Winther.

Hos Estate er man overbevist om, at de mange førstegangskøbere har været medvirkende til det store handelsboom, vi har oplevet det seneste år.

-Vores mæglere mærker, at der kommer mange nye købere til, som gør debut på boligmarkedet. Derfor er det tydeligt, at førstegangskøberne spiller en rolle i den samlede udvikling. Deres voksende sult på boliger er også medvirkende til det historisk lave boligudbud, vi ser i øjeblikket, siger Alexander Falck Winther.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste.

Trods det høje handelstempo de seneste mange måneder, er der ifølge Estate stadig plads til førstegangskøberne – også i storbyen. Tal fra Boligsiden viser, at der eksempelvis i skrivende stund er mere end 300 lejligheder udbudt til salg til under 3 mio. kr. i København by på tværs af alle mæglerkæder.

Kontakter

Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052

Billeder

Fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere på boligmarkedet med 17 pct. Det er rekord i nyere tid.
Fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere på boligmarkedet med 17 pct. Det er rekord i nyere tid.
Download

Information om Estate

Estate
Estate
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye