Høje boligpriser afholder unge fra at flytte hjemmefra tidligt

Ude godt, men hjemme bedst. Sådan lyder overvejelserne fra et stigende antal unge i en ny analyse fra Danmarks Statistik. I den fremgår det nemlig, at der de seneste ti år har været en tendens til, at stadig flere unge bliver boende hjemme i stedet for at flyve fra reden.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Estate er tendensen til, at flere unge bliver boende hjemme ikke overraskende.
-Der er især to grunde til, at markant flere unge nu i modsætning for ti år siden udsætter datoen for at forlade barndomshjemmet. Og den ene og mest overvejende er, at det over tid er blevet markant dyrere at finde den første bolig for et ungt menneske, der som udgangspunkt har et lavt indkomstniveau, siger Thomas Hovgaard, der er Estates presseansvarlige.
Den anden grund er ifølge ham kombinationen af to udviklinger.
-Antallet af unge, der bliver studenter er steget, samtidig med at flere og flere vælger at tage de obligatoriske sabbatår, hvor der skal spares op til en længere udenlandsrejse. Det betyder, at flere unge af gode grunde bor hjemme længere for at holde udgiftsniveauet nede og spare op. Samtidig er der stigende knaphed på de boliger, som passer til de unges økonomi, siger Thomas Hovgaard.
I 1990'erne kunne man som ung studerende bo enten på kollegium eller i en billig bolig, finansieret af SU. Et kollegieværelse kunne erhverves for mindre end SU'en, fordi der ikke var samme efterspørgsel på mindre boliger, sammenlignet med 2020'erne. Sådan er det ikke længere.
-I dag skal man være ualmindelig heldig eller privilegeret for at kunne flytte hjemmefra. Flertallet af SU-modtagere vil sande, at deres huslejer overstiger, hvad de får udbetalt. Med andre ord kan det være ret bekvemt at blive boende hjemme længe, siger Thomas Hovgaard.
Han mener, at det er positivt for den generelle efterspørgsel på mindre boliger, at flere vælger at udsætte tidspunktet for, hvornår de flytter hjemmefra.
-Markedet for mindre boliger er ekstremt hårdt presset, ikke mindst på grund af mange singler og mange unge, som bliver nødt til at flytte til de større byer, fordi deres barndomshjem ligger for langt fra deres uddannelsesinstitutioner. Som vi har rejst et flag for tidligere, bør det prioriteres at bygge flere mindre boliger i tråd med den demografiske udvikling, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
Ny kædechef vil sikre vækst i Estate27.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er nu godt fem måneder siden, at Thomas Jacobsen tiltrådte som kædechef for Estate. Nu har han udstukket kursen for de kommende år. Der skal være plads til medindflydelse for forretningerne og kort vej fra tanke til handling. Og så skal Estate vokse og fylde mere lokalt – i hele landet.
Der var fuld fart på boligmarkedet i 202416.1.2025 11:59:03 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
Har du overblik over din boligskat i 2025?16.12.2024 13:53:26 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum