Dagrofa Foodservice inviterer professionelle køkkener til Casual Dining under overskriften ’Sammen udvikler vi den danske madscene’
Den 27. september danner Bella Centret rammen for inspirationsmessen Casual Dining, som Dagrofa Foodservice står bag. Titlen på årets arrangement er ”Sammen udvikler vi den danske madscene’, og der vil være rig mulighed for at opleve over 100 leverandører og events på messens tre store madscener.

Casual Dining, Dagrofa Foodservices’ årlige inspirationsmesse, finder næste gang sted den 27. september i Bella Centret, hvor det professionelle MadDanmark er inviteret med til bords.
I år er temaet og omdrejningspunktet ’Sammen udvikler vi den danske madscene’, og der bliver sat fokus på de store forandringer på både den globale og især den danske madscene, hvor både grossister, leverandører, specialister og producenter har et stort ansvar – et MADansvar – for udviklingen i branchen, som er i konstant forandring.
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, fortæller:
-Med Casual Dining markerer vi, at den danske madscene er i en rivende udvikling, og at vi som samlet fødevarebranche har et stort ansvar for, hvor vi er på vej hen. Derfor er dette års overskrift for arrangementet ’Sammen udvikler vi madscenen’, og vi har en klar forventning om, at vi med Casual Dining kan være med til at styrke de vigtige partnerskaber på tværs af branchen.
Over 100 leverandører og konkurrence for unge kokketalenter
Mere end 100 leverandører har allerede meldt deres ankomst til Casual Dining, som udover smagsprøver også deler ud af deres passion, faglighed, ekspertise og kærlighed til maden. Deltagerne kan f.eks. møde eksempelvis Arla Pro, Unilever Food Solutions, Valsemøllen, Delidrengene, Foodture, Grød, Banana, Reduced, Dava Foods og mange flere.
Derudover kan man bl.a. møde Dagrofa Foodservices’ egne specialister Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus – og der vil i år også være ekstra fokus på de 30 Cash & Carry-butikker i regi af Dagrofa Foodservice.
På inspirationsmessens tre store madscener bliver der i løbet af dagen afholdt en lang række events (oplæg, masterclasses og workshops), som tager udgangspunkt i temaerne ’Smag & Nørderi’, ’Dansk/Lokalt’ og ’Ansvarlig Menu’. På scenerne er der også mulighed for at opleve mere farverige indslag – bl.a. vil moderator Simon Jul stå for at få en masser af røverhistorier ud af en Michelin-kok.
Som noget nyt byder Casual Dining på en talentkonkurrence for dygtige kokkelever – det er nærmere betegnet semifinalen i BMW MASTERS Talent, der bliver afholdt i forbindelse med messen.
Her får op til 25 hold med 2 deltagere på hver mulighed for at dyste om 5 pladser i finalen, der finder sted til food festivalen BMW MASTERS i Lyngby i foråret 2024, hvor Dagrofa Foodservice er partnere sammen med Brønnum, BMW Jan Nygaard AS og Gastro.
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, siger afslutningsvis:
- Vi vil meget gerne støtte op om de unge talentfulde kokkeelever, da de er branchens fremtid, og får en stor betydning for, hvordan madscenen udvikler sig. Derfor er vi glade for, at vi til Casual Dining er værter for semifinalen i BMW MASTERS Talent, og vi har denne gang også rakt direkte ud til Hotel- og Restaurantskolen og Kokke- og Tjenerskolen på ZBC for at få de nye generationer involveret og sætte fokus på kokkefaget, som fremtidens arbejdsplads.
Casual Dining er målrettet repræsentanter fra både store og små professionelle køkkener i hele Danmark – det er gratis at deltage, og billetter kan bookes via casualdining.dk. Her vil programmet og udstillerlisten løbende også løbende blive opdateret.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi er markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård og Grøn Fokus.
- Sidste år deltog mere end 1.000 repræsentanter fra professionelle køkkener og fødevarebranchen på Casual Dining.
- Læs mere på www.casualdining.dk & www.dgfs.dk
Kontakter
Lars Hall Bæk FarsøeKommunikationschefDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder





Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
SPAR åbner ny og større butik på Rømø – klar til sommergæster og lokale24.6.2025 08:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Rømøs lokale og de mange sommergæster får nu et nyt supermarked. SPAR åbner en ny og topmoderne dagligvarebutik på adressen, hvor Let-Køb tidligere hørte til. Købmanden er både velkendt og i øjenhøjde.
Aarstiderne på vej ud i flere MENY24.6.2025 07:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Op til sommerferien rykker Aarstiderne ind i de næste seks MENY-butikker. Efter sommerferien følger endnu et rul. Salget har oversteget forventningerne i de første butikker
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum