Aalborg-mægler med 30 års erfaring: ”Det er en holdsport at sælge store landbrug”

Når Berg Risager tænker tilbage på sine snart tre årtier i mæglerbranchen, er det første, han kommer i tanke om, de massive ændringer mæglerbranchen har været eksponeret for.
Dels var der mange flere landbrug dengang i forhold til i dag, og dels fyldte institutionelle investorer og opkøb slet ikke så meget, som de gør i dag. Desuden var kontrollen og dokumentationskrav mere simple dengang.
-Da jeg startede i 1988, var det ret enkelt at sælge landbrug. Der var langt færre regler og mindre papirarbejde. En salgsopstilling dengang var typisk på fem til seks sider, og en købsaftale var fire. I dag er en typisk salgsopstilling 60-70 sider, og købsaftaler kan godt fylde 40 sider.
Landbrug er en holdsport
I takt med at mæglerfaget er blevet mere avanceret, er behovet for faglige sparringspartnere – særligt inden for landbrug – også vokset, understreger Berg Risager.
Han har to mæglerforretninger – en i Vodskov nær Aalborg og en på Nykøbing Falster. Begge fungerer udelukkende så godt, som de gør i dag, på grund af et dybt ambitiøst medarbejderteam, lyder det fra den 68-årige mægler.
-Det er utrolig vigtigt at have et godt og stærkt team omkring sig. Jeg var ikke noget, uden det personale jeg har. Det er en holdsport at sælge store landbrug, siger han.
Udtrykket ’holdsport’ er i Bergs tilfælde helt bogstaveligt, idet Eva Risager, der har været med fra starten til dagligt arbejder sammen med ham på kontoret i Vodskov.
Glæden ved livet
Berg Risager finder glæde ved både arbejde og familie – og synergien mellem dem er afsmittende.
-Jeg lever en god tilværelse min store familie. Og så har jeg et arbejde, som jeg virkelig elsker og brænder for – selvom der også er udfordringer inden for landbruget, siger han.
Selvom der kun er to år, indtil Berg Risager fylder 70 år, har han ingen planer om at gå på pension lige foreløbigt.
-Jeg holder meget af, at kunderne er glade og tilfredse. Det er det, der får mig til at vågne op og tænke, at dagligdagen er dejlig og spændende, forklarer han.
Så længe han har succes med at jagte gode ejendomssalg, fortsætter han derfor for fuld skrue.
-Det sjoveste ved at være mægler er at komme ud og snakke med folk og gøre en forskel. Og så længe jeg er frisk og velgående, er der intet, der kan få mig til at stoppe, siger han.
Jysk ordentlighed
Den fornemmeste læring Berg Risager har gjort sig i sine årtier som mægler er, at holde fast i gode grundlæggende medmenneskelige værdier.
-Lad den sunde fornuft være din følgesvend og udfør et godt stykke arbejde. Så opnår du bedst kundens fulde tillid, siger han.
Og som led i at kunne give kunderne et godt stykke arbejde har en gammel arbejdsvane boret sig fast – sådan en som alle landmænd kender til.
-Jeg står meget tidligt op hver dag. Det har hængt ved helt siden min opvækst på landet. Den der står tidligt op og får noget for hånden, får også gennemført noget i løbet af dagen, afslutter Berg Risager.
Berg Risager er oprindelig selvstændig landmand med drift af kvæg-, grise- og plantebrug fra 1974-1983. Han har senere været konsulent med speciale i foderstof. Derefter selvstændig ejendomsmægler med speciale i alt fra kvæg- og plantebrug til godserne og liebhaverejendomme, som han har beskæftiget sig med siden 1988. Ved siden af mæglerjobbet driver Berg Risager også et fritidslandbrug med 50 hektar planteavl.
Foruden Berg Risager udgøres medarbejderteamet af landbrugskonsulenterne Lars Bo Petersen, Niels Peder Christiansen og Frants Krebs Hansen, bogholder Grethe Høngaard, sagskoordinatorerne Solvejg Wittorff, Jette Voss og PR-koordinator Eva Risager.
Går du med salgstanker? | Find landbrugsmægler |
Det er vigtigt at vælge en landbrugsmægler med mange års erfaring, et godt lokalkendskab samt en bred kontaktflade til potentielle købere.
|
Kontakt Berg eller en helt anden landbrugsmægler nær dig. Vores landbrugsmæglere er bredt repræsenteret i hele Danmark.
|
Billeder
Information om Nybolig Landbrug
Hos Nybolig Landbrug er vi specialister i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Sjællandsk landbrug solgt for over 100 millioner1.5.2025 10:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Indimellem koster det en bondegård at købe et landbrug. Hømgården nær Ringsted er netop blevet solgt i den hidtil største landbrugshandel i 2025. Berg Risager fra Nybolig Landbrug har sammen med sit team stået for salget. Køberen er landmand Anders Frandsen fra Borup, som med handlen erhverver i alt 392 hektar dyrkbar jord fordelt på tre matrikler.
Dansk landbrug ved en skillevej: Skal prisen på landbrugsjord op eller ned?25.4.2025 12:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Er det nu, du skal sælge din ejendom? Få eksperternes bud på, hvordan bl.a. den grønne trepartsaftale og interessen fra eksterne investorer kommer til at påvirke jordpriserne fremover.
Etableringsstøtte er en vigtig håndrækning til de unge20.4.2025 12:42:05 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 23. april udløber fristen for unge landbrugere og gartnere til at søge etableringsstøtte.
Line er landet på rette hylde25.11.2024 14:49:03 CET | Pressemeddelelse
Som landbrugsmægler hos Nybolig Landbrug Holstebro – Viborg kan Line Skovgård Kristensen forene flere af sine kompetencer og interesser.
En aftale, der vil forandre vores landbrugsland2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nyligt indgåede grønne trepartsaftale indfører en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger og udtager 15 procent af den samlede landbrugsjord. Læs her, hvordan en landmand, en långiver, en politiker og en landbrugsmægler vurderer implikationerne for fremtidens danske landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum