Booking.com

Varsomhed og tryghed: Booking.com belyser LGBTQ+-rejsendes hverdag i 2023

Del

Den hidtil mest omfattende LGBTQ+-rejseundersøgelse fra Booking.com sætter fokus på de stigende bekymringer omkring personlig sikkerhed og på hvordan en aktiv stillingtagen og tiltag fra rejsebranchen bidrager til at øge rejsendes tryghed

  • Hele 72% de danske LGBTQ+-rejsende siger, at de er nødt til at tænke på deres sikkerhed og almene trivsel når de vælger et rejsemål
  • I modsætning til den angstprægede og usikre tankegang disse data vidner om, føler 69% at det at være en del af LGBTQ+-miljøet faktisk giver dem større tryghed som rejsende (en stigning fra 63% i 2022)
  • Mere end 24.000 overnatningssteder i hele verden bliver nu anerkendt for deres inkluderende gæstfrihed med mærkaten Travel Proud på Booking.com

København, 8. august 2023: Booking.com har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden, uagtet hvem de elsker, eller hvad de identificerer sig som. Derfor sætter Booking.coms hidtil mest omfattende LGBTQ+-rejseundersøgelse fokus på den stadige fremgang, men også de seneste tilbageskridt disse miljøer har oplevet når det kommer til rejser. På trods af rejsebranchens voksende anerkendelse af LGBTQ+-miljøets omfang og mangfoldighed står mange rejsende i dag stadig over for store udfordringer. Personlig sikkerhed har aldrig været mere i fokus, næsten tre fjerdedele (72%) af de danske LGBTQ+-rejsende fortæller, at de er nødt til at tænke på deres sikkerhed og trivsel som LGBTQ+-person, når de skal vælge et rejsemål. Undersøgelsen viser desuden, at disse tal stiger for alle adspurgte rejsende, der identificerer sig som interkønnede (90%), har en flydende kønsidentitet (90%), er transfeminine (89%) eller transmaskuline (87%).

Den omfattende undersøgelse er udført blandt 11.555 LGBTQ+-rejsende fra 27 lande og områder verden over. Den viser, at mediedækningen – om alt fra problemstillinger omkring store sports- og musikbegivenheder i verden til sponsoraftaler med kendte personer og virksomheder – for mange har sat fokus på diskriminerende lovgivning og holdninger og har haft indflydelse på overvejelser vedrørende deres ferie. Over to tredjedele (68%) af de danske adspurgte siger, at debatten i medierne om holdningen til, diskrimination og vold mod personer, der identificerer sig som en del af LGBTQ+-miljøet, har haft stor indflydelse på deres valg af rejsemål. Det er især LGBTQ+-rejsende fra Australien (84%), Hongkong (82%) og USA (79%), der tager mange forholdsregler. 

En regressiv revolution
Denne tilbagegang betyder, at personlig sikkerhed nu er et endnu større tema for LGBTQ+-personer, når de skal planlægge rejser – særligt blandt transkønnede personer. På globalt plan er forhold mellem personer af samme køn stadig ulovligt i 64 lande – herunder elve lande, hvor det kan dømmes med dødsstraf – hvilket betyder, at disse rejsemål ikke er aktuelle for størstedelen af ​​LGBTQ+-rejsende, selvom nogle af disse lande afholder store globale begivenheder. To tredjedele (66%) af danske LGBTQ+-rejsende siger, at visse rejsemål slet ikke kan komme på tale. Det tal stiger til 74% blandt alle transkønnede respondenter i undersøgelsen, og denne gruppe af rejsende møder angiveligt en uforholdsmæssig højere andel af diskrimination og vold rundt om i verden. Selv efter LGBTQ+-rejsende har booket en rejse, er de påpasselige. Halvdelen (50%) har aflyst en rejse i løbet af det seneste år efter at have set at rejsemålet ikke støtter personer, der identificerer sig som en del af LGBTQ+-miljøet. Dette tal stiger til 63% for transkønnede personer.

Diskrimination forbliver et centralt emne for hele rejseoplevelsen. Et flertal (67%) af de danske adspurgte har oplevet diskrimination på en rejse, og dette tal stiger til 86% for alle transfeminine og 83% for alle transmaskuline rejsende. Svar fra alle adspurgte LGBTQ+-rejsende i undersøgelsen: 

  • 29% angiver, at de har været udsat for stereotype forestillinger, og tallet stiger til 51% for personer med flydende kønsidentitet og genderqueer personer  
  • En ud af fem (20%) siger, at de har oplevet at blive stirret på, grint af eller verbalt overfaldet af andre rejsende. Dette tal er højest blandt panseksuelle rejsende (26%) og lesbiske rejsende (23%)
  • En lignende procentdel (18%) fortæller, at de har oplevet det samme, men af lokale på deres rejsemål. Tallet stiger til 23% for lesbiske rejsende og 22% for både queer og panseksuelle rejsende
  • 13% rapporterer, at de er blevet truet eller afskrækket af det lokale politi, og dette tal stiger til godt en tredjedel (32%) for rejsende der identificerer sig selv som interkønnede, og næsten en fjerdedel (24%) for transkønnede personer

For transkønnede personer kan rejser involvere yderligere barrierer, f.eks. hvis deres kønsidentitet, navn eller udseende ikke stemmer overens med informationen i deres pas. 67% af de danske LGBTQ+-rejsende vedkender, at det at være LGBTQ+-person har haft indflydelse på, hvordan de præsenterer sig selv i forhold til valg af tøj og makeup, når de rejser. For dem der identificerer sig som transkønnede, stiger dette tal til tre fjerdedele (75%). Derudover har 17% af de danske LGBTQ+-rejsende oplevet, at andre har gjort en forkert antagelse om deres køn eller pronomen, mens over dobbelt så mange (38%) transkønnede rejsende har oplevet dette.

Selvom rejser kan vække en følelse af frihed og selvudfoldelse, føler en betydelig andel af danske LGBTQ+-personer sig stadig begrænset. Næsten en tredjedel (31%) har følt, at de blev nødt til at ændre deres adfærd for at undgå, at andre dømmer dem eller at der opstår akavede interaktioner med andre (en stigning fra 24% i 2022), mens 23% har følt, at de har været nødt til at ændre deres fremtoning for at undgå det samme. Dette påvirker den yngre generation mest. 37% af danske de LGBTQ+-rejsende fra generation Z føler, at de skal ændre deres adfærd, og 27% føler, at de er nødsaget til at ændre deres fremtoning.

Fra varsomhed til tryghed
Mens bekymringer om personlig sikkerhed har en afgørende indflydelse på valg af rejsemål for personer i LGBTQ+-miljøet som helhed (31%), spiller andre vigtige faktorer en stor rolle for rejselysten. Heriblandt er smuk natur (47%), velsmagende lokal mad (31%) og lækre strande (30%) nogle af de ting der har størst indflydelse på valg af rejsemål.

På trods af de hændelser og betydelige udfordringer der fortsat præger mange rejsemål, føler 69% at deres erfaringer som LGBTQ+-person faktisk gør dem mere trygge som rejsende (en stigning fra 63% i 2022). Blandt alle adspurgte rejsende i undersøgelsen er transfeminine (83%) og transmaskuline (81%) de rejsende der føler sig mest trygge blandt de forskellige LGBTQ+-kønsidentiteter. Tallene er også opløftende, når det kommer til oplevelser på ferier, hvor 79% af de danske LGBTQ+-rejsende føler sig trygge ved at deltage i alle de aktiviteter, de ønsker. Størstedelen af de danske LGBTQ+-rejsende (62%) er mere tilbøjelige til at søge oplevelser og aktiviteter, der er skræddersyet til personer, som identificerer sig som en del af LGBTQ+-miljøet. 

De positive rejseoplevelser bliver også mere og mere udbredte, og der er ingen tvivl om, at trygheden blandt personer i LGBTQ+-miljøet er stigende. Over fire femtedele (84%) af de danske LGBTQ+-rejsende siger, at de har oplevet en positiv interaktion, særligt når det kommer til interaktioner med overnatningssteder.  

Aktiv stillingtagen i rejsebranchen
Rejsebranchen spiller uden tvivl en rolle, når det kommer til at ændre holdninger og opfattelser. Næsten fire femtedele (78%) af de danske adspurgte LGBTQ+-rejsende føler sig mere tilpasse ved at rejse, idet rejsebranchen er blevet mere inkluderende. Et tal, der stiger til 87% blandt personer med flydende kønsidentitet og genderqueer personer. 

Undersøgelsen vidner dog om, at der stadig er meget mere der skal gøres for at imødekomme LGBTQ+-rejsendes behov. Det er normal procedure at få vejledning og information om lokalområdet ved indtjekning (37%), men det sker langt sjældnere at rejsende får LGBTQ+-specifik vejledning – kun 19% har oplevet dette. Over en tredjedel (37%) vil gerne modtage information om forholdene for LGBTQ+-personer på rejsemålet, herunder lokale love, religiøse principper og tips til, hvor man kan gå hen og føle sig sikker – tallet stiger markant til 51% for rejsende, der identificerer sig som transpersoner, personer med flydende kønsidentitet og genderqueer personer.

Undersøgelsen viser et tydeligt behov for, at rejsevirksomheder kommer på banen og støtter op ved at implementere regler, der er inkluderende og imødekommende over for LGBTQ+-rejsende. Svar fra alle adspurgte LGBTQ+-rejsende i undersøgelsen:

  • 65% undersøger forskellige rejsebrands og -oplevelser inden de rejser, for at finde ud af, om og hvordan de enkelte brands støtter personer, der identificerer sig som en del af LGBTQ+-miljøet
  • 66% siger, at de er mere tilbøjelige til at booke rejser og oplevelser hos brands, der er LGBTQ+-ejede, end hos brands der ikke er (en stigning fra 55% i 2022). Tallene er højest blandt queer (73%) og panseksuelle rejsende (71%)
  • 69% er enige i, at de er mere tilbøjelige til at vælge flyselskaber og brands med inkluderende politikker (f.eks. kønsneutrale uniformer), og blandt transmaskuline stiger dette tal til 86%, mens det for transfeminine ligger på 83% 

Siden lanceringen i 2021 har Booking.coms Travel Proud-program sørget for, at overnatningssteder kan få træning i at være inkluderende. Træningen giver dem en større forståelse af de specifikke udfordringer LGBTQ+-rejsende møder, og et indblik i, hvad de kan gøre for at få alle gæster til at føle sig mere velkomne – uanset hvor de kommer fra, hvem de elsker, eller hvad de identificerer sig som. 

"I en verden med stigende polarisering og ustabilitet kommer det ikke som en overraskelse, at nutidens LGBTQ+-rejsende føler behov for at være mere varsomme, men samtidig også føler sig mere trygge" siger Arjan Dijk, CMO og Senior Vice President hos Booking.com. "Jeg kan godt forstå den selvtillid, der kommer af at vokse op og lære at navigere i verden som homoseksuel mand, såvel som de ekstra overvejelser og hensyntagen til sikkerhed og trivsel, som denne undersøgelse vidner om, at LGBTQ+-rejsende fortsat kæmper med. Hos Booking.com mener vi, at alle skal kunne opleve verden som sig selv – altid. Selvom synligheden, forståelsen og accepten af LGBTQ+-personer har udviklet sig i den rigtige retning de seneste år, kan vi ikke tage disse fremskridt for givet. Rejsebranchen bør stræbe efter at være en ledestjerne inden for inklusion og være med til at fremme et miljø, hvor alle kan blomstre og trives, uanset om de udforsker steder tættere på hjemmet eller rejser til den anden side af kloden." 

###

Note til redaktører:

*Undersøgelse bestilt af Booking.com og gennemført uafhængigt blandt 11.555 LGBTQ+-rejsende fra 27 lande og områder, herunder: Argentina (209), Australien (608), Belgien (206), Brasilien (508), Canada (803), Colombia (309), Kroatien (206), Danmark (201), Frankrig (1000), Tyskland (1011), Hongkong (204), Indien (403), Israel (206), Italien (602), Japan (407), Mexico (307), Holland (511), New Zealand (209), Singapore (210), Spanien (408), Sverige (203), Schweiz (202), Taiwan (205), Thailand (210), Storbritannien (1004), USA (1003), Vietnam (200). De deltagende LGBTQ+-rejsende identificerede sig selv indenfor demografiske karakteristika om køn og seksuel orientering. For at kunne være med i spørgeundersøgelsen skulle de adspurgte også have planer om at rejse indenfor de næste 12 måneder. Deltagerne udfyldte et online spørgeskema i marts og april 2023. 

KONTAKTOPLYSNINGER
Kontakt Booking.coms pressekontor i Danmark for flere oplysninger:
Booking@aspekta.dk

Om Booking.com:
Booking.com er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG) og har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden. Ved at investere i teknologi der gør det nemmere at rejse, forbinder Booking.coms platform hver dag millioner af rejsende med uforglemmelige oplevelser. Du kan få flere oplysninger ved at følge @bookingcom på sociale medier eller ved at gå til globalnews.booking.com.

Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Booking.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Booking.com

Booking.com løfter sløret for dette års mest indbydende rejsemål og for modtagerne af Traveller Review Awards 202424.1.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et rekordhøjt antal på 1,48 millioner partnere i 221 lande og områder anerkendes for deres store gæstfrihed med en Traveller Review Award 2024, herunder 3384 partnere i Danmark. Det største antal prismodtagere finder man for 7. år i træk i Italien med i alt 181.012 priser, efterfulgt af Spanien (125.611), Frankrig (124.361), Tyskland (86.910) og Storbritannien (74.754). Lejligheder er for 7. år i træk den mest prisbelønnede type overnatningssted med over 710.000 modtagne priser globalt set, mens feriehuse (213.824) for anden gang sniger sig foran hoteller (179.357) som nummer to. Arraial d'Ajuda i Brasilien tager prisen som dette års mest indbydende sted på jorden, mens Perthshire i Storbritannien også træder ind i rampelyset som jordens mest indbydende region i 2024.

Booking.com præsenterer modtagerne af Traveller Review Awards 2023 og dette års mest indbydende steder i verden7.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

● 1,36 millioner rejseudbydere – en ny rekord – anerkendes for deres gæstfrihed med en Traveller Review Award 2023, herunder 2788 i Danmark ● For sjette år i træk er det lejligheder (629.421) der får flest priser globalt set, i Danmark er lejligheder (789) også den mest belønnede type overnatningssted, efterfulgt af feriehuse (776) og bed & breakfast-steder (404) ● Næsten hver tiende modtager af en pris på globalt plan har også fået mærkaten ”Bæredygtigt valg” takket være deres tiltag for at blive mere bæredygtige ● Polignano a Mare i Italien får debut på toppen af listen over dette års mest indbydende steder i verden, og La Rioja i Spanien er også ny på listen over de mest indbydende regioner i verden i 2023 KØBENHAVN – 7. FEBRUAR 2023 – I takt med at rejser vender tilbage i de fleste dele af verden, anerkender Booking.coms årlige Traveller Review Awards for 11. år i træk rejseudbydere fra 220 forskellige lande og områder for deres indsats for konsekvent at yde en fantastisk service o

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye