Godt gang i tilmeldingerne til Åbent Hospital i Gødstrup
Søndag d. 3. september bliver der igen holdt Åbent Hospital i Gødstrup, men i år er det i et mindre og mere eksklusivt format.

I 2019 var der over 7000 besøgende, og i 2022 var der ca. 2500 gæster til vores Åbent Hospital arrangement i Gødstrup. Men når Regionshospitalet Gødstrup i år slår dørene op til Åbent Hospital, bydes der kun 500 billetter ud.
Søndag d. 3. september holdes arrangementet nemlig efter et nyt og mere eksklusivt koncept, hvor kun 500 billetter bliver stillet gratis til rådighed.
Til gengæld får de heldige en helt særlig rundvisning "bag scenen" på det store nye hospital. Her får de lov at se en masse af de steder, hvor patienter og pårørende aldig kommer.
Tag de gode vandresko på
Gæsterne til Åbent Hospital opfordres i år til at tage de gode vandresko på, for rundvisningen vil betyde gåture på en del af det ca. 150.000 m2 store hospital.
Gæsterne vil blandt andet få Servicebyen at se. Det er her både sterilcentralen, produktionskøkkenet og Hospitalsapoteket holder til. De vil også komme en tur ned i de lange kældergange og op på tekniketagen, der ligger på plan 3.
Vi forventer at rundvisningen vil vare ca. 90 minutter, men der er også rigtig meget at fortælle om teknikken og logistikken i det nybyggede hospital.
Det er blandt andet vores fuldautomatiske robot-trucks, AGV'ene, der kører mad og varer ud til alle afdelingerne. Det er senge-automaten og sengevaskeren, der sikrer, at der altid er en ren seng klar til patienten. Og det er rørpostsystemet, der sikrer hurtig levering af blodprøver og andre mindre genstande på tværs af hospitalet.
- Vi glæder os rigtig meget til at vise nogle af de steder frem "bag scenen", som patienter og pårørende aldrig ser, men som er helt essentielle for driften af vores nye højteknologiske hospital. Disse funktioner understøtter vores sundhedspersonale i deres arbejde, og er derfor uundværlige i patientbehandlingen, siger Henning Voss, konstitueret hospitalsdirektør.
Mød menneskene bag
Det er dog ikke ren maskineri det hele. En række dedikerede ansatte står klar til at fortælle og svare på spørgsmål.
Gæsterne kan blandt andet møde nogle af menneskerne bag vores epokegørende koncept for patientmad. I Sterilcentralen, hvor de mange kirurgiske instrumenter bliver rengjorte og steriliserede, står medarbejderen også dørene op og fortæller om det vigtige arbejde med at gøre skalpeller, tænger og meget mere klar til operationerne.
Gæsterne vil også møde en række dygtige ansatte i driftsafdelingen, der viser og fortæller om arbejdet med at sikre at alle vitale dele i det store hus altid er i drift.
Book din billet i god tid
For ikke at forstyrre driften af hospitalet, er der i år sat en begrænsning på antallet af billetter der gøres tilgængelige.
Kun 500 pladser er budt ud fordelt på 20 rundvisningstidspunkter hen over dagen. Det er derfor nødvendigt med tilmelding via linket på hospitalets hjemmeside.
Er det noget for dig og din familie, nabo eller venner, så skynd dig at booke din billet. De tidligste rundvisninger på dagen er allerede udsolgt, men der er stadig gode muligheder for at booke sig på en af de lidt senere rundvisninger.
Nøgleord
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge3.7.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland har modtaget 407.300 kroner fra Salling Fondene til udstyr, der skal bruges i et forskningsprojekt om forhøjet blodtryk blandt børn og unge. Projektet udføres ved Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
1,47 mio. kr. til forskning i ufrivillig vandladning og forhøjet blodtryk hos børn3.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Børn og Unge, Regionshospitalet Gødstrup og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet har modtaget støtte til forskning, der skal sikre bedre behandling og styrke den tidlige indsats for børn med helbredsudfordringer. Samlet lyder bevillingerne på 1,47 mio. kr.
Ny forskning: Unges opfattelse af egen social status har betydning for deres mentale trivsel2.7.2025 12:07:06 CEST | Pressemeddelelse
Unge med lav social og økonomisk status mistrives oftere, og sammenhængen er især klar, når social status defineres ud fra, hvor i det sociale hierarki de unge placerer sig selv. Gode voksne relationer og stærke fællesskaber mindsker risikoen for mistrivsel.
Interaktiv skadestue for børn er indviet i Gødstrup27.6.2025 08:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Tag på en rejse ud i rummet, mens gipsen bliver lagt, eller en tur under vandet, mens en flænge bliver syet. Nu får de mindste patienter på Regionshospitalet Gødstrups skadestue mulighed for at blive undersøgt og behandlet i et særligt behandlingsrum bygget til at aflede børnenes opmærksomhed fra det ubehagelige eller angstfyldte.
Frisk luft og smukke planter skal give intensivpatienter energi til at kæmpe sig tilbage til livet.20.6.2025 11:08:15 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 19. juni blev to særligt designede terapiterrasser indviet på Intensivbehandlingsafsnittet i Gødstrup. De skal give selv de mest syge patienter mulighed for at få frisk luft og oplevelser i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum