Nyt initiativ: Børn lærer dyrenes sprog på internatet
8.8.2023 06:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Dyre- og Naturskolen er netop åbnet på Århus Internat i Tranbjerg, hvor børn i alderen 3-12 år kommer på besøg på internatet og ud i naturen. Helt gratis. Bag initiativet står Dyrenes Beskyttelse med opbakning fra QATO Fonden, Karen Krieger-Fonden samt Friluftsrådet

Et nyt tilbud for børn i alderen 3-12 år er startet op hos Århus Internat i Tranbjerg. Dyre- og Naturskolen, som er drevet af Dyrenes Beskyttelse, inviterer børn til ’En dag på dyreinternatet’ – helt gratis.
Gennem en tur rundt på dyreinternatet lærer børnene om omsorg og pasning af dyr, dyreredning og samarbejde, som tilsammen skaber øget empati til glæde for både dyr og børn.
- Dyreriget er en helt forunderlig verden, man får indblik i, når man åbner op for dyrenes sprog. Som mennesker kan det være med til at præge os gennem hele livet, hvis vi allerede fra barnsben får en forståelse for, hvordan dyrene kommunikerer, og hvad de fortæller os. Kæledyr såvel som vilde dyr i naturen. For alle dyr har behov, som de fortæller os om, hvis bare vi ’lytter’ godt efter, siger Bue Kjær Monrad, projektleder for Dyre- og Naturskolen.
Dyre- og Naturskolen i Tranbjerg er et undervisningstilbud til skoler og institutioner, og hen over sommeren har der allerede været fem forløb for lokale SFOer.
- Det er tydeligt, at det kan noget helt særligt, at vi inviterer børnene indenfor på internatet og udenfor i naturen, hvor de får lov at interagere med dyrene, og opleve hvordan dyrene kommunikerer med os og med hinanden. Den oplevelse får man ikke i et klasseværelse, siger Bue Kjær Monrad.
Efter sommerferien rykker skolen ud på festivaler og for at møde børn i Aarhus-området. Herefter kommer de rundt på skolerne i efteråret, hvor de vil have dyreambulancen med og fortælle om mødet mellem dyr og mennesker.
Dyre- og Naturskolen er drevet af Dyrenes Beskyttelse med en fastansat projektleder og fem frivillige til at stå for den daglige drift. Initiativet får økonomisk støtte fra QATO Fonden, Friluftsrådet og Karen Krieger-Fonden.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Søren KrogsgaardPressechefKommunikation
Tlf:42474833Tlf:42474833skr@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Unge rådyr i trafikken: Maj byder på mange påkørsler5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom 2025 bød på rekordmange hjortepåkørsler, så har de fire første måneder i 2026 overgået den tilsvarende periode sidste år med 19 procent. I maj, hvor sidste års rålam begynder at færdes alene, er risikoen for påkørsler særlig stor.
Advarsel: Allerede nu kan bilen blive livsfarlig varm for din hund1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv ved milde temperaturer kan en bil blive så varm, at den udgør en dødelig fare for menneskets bedste ven. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor kraftigt mod at efterlade hunde alene i bilen i det lune forårsvejr.
Dyrenes Beskyttelse: Statsrevisorers skarpe kritik dokumenterer årtiers politisk dobbelt-svigt af grisene27.4.2026 13:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Statsrevisorerne retter skarp kritik af kontrollen af grises velfærd. Skandaløst, lyder reaktionen fra Dyrenes Beskyttelse, der kræver, at en ny regering én gang for alle rydder op i årtiers politiske svigt.
Internat i akut mangel på plejefamilier22.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved forårstid begynder presset fra uønskede killinger at stige på internaterne, og med en ny killingesæson på vej slår internatet i Roskilde alarm - manglen på plejefamilier er akut.
Antallet af dyreunger i nød stiger markant i foråret21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For Dyrenes Beskyttelses beredskab er det varmere vejr også ensbetydende med flere dyreunger, der har brug for hjælp. I maj måned sidste år oplevede organisationen mere end en tredobling i redninger af dyreunger sammenholdt med april. Derfor forbereder man sig nu på øget travlhed ved telefonerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

