Nyt BESTSELLER-mærke åbner de første butikker i Danmark
Første retailbutik nogensinde er snart en realitet for det knap et år gamle modebrand EVOKED VILA, der med stigende popularitet har bevist, at der er marked for et moderigtigt plus-size brand med skarp fokus på pasform.

Efter at have lanceret EVOKED VILA i 15 markeder på mindre end 12 måneder er et af de nyeste BESTSELLER brands nu klar til at åbne retailbutikker i tre danske byer. I august og september inviterer EVOKED VILA sine første kunder inden for i henholdsvis Odense, Kolding og Randers, mens ekspansionen af shop-in-shops fortsætter på det europæiske marked.
”Åbningen af vores egne butikker er et klart signal om, at EVOKED VILA har haft en positiv start, og vi er investeret i at realisere brandets fulde potentiale. Vores ambition er at blive et globalt dominerende plus-size brand, hvilket ikke er en ambition, alle lancerer med,” siger Simon Khong Harbjerg, Brand Director i VILA.
Ejerskab over retail
Den positive modtagelse har især slået igennem i Tyskland, som traditionelt er VILA's største wholesale marked, men også sydeuropæiske lande som Spanien har taget overraskende godt imod EVOKED VILA. I Tyskland er en større wholesale partner godt i gang med at udrulle shop-in-shops. Og både i udlandet og herhjemme har partnere meldt sig på banen til at åbne de første fysiske EVOKED VILA butikker.
”Vi er meget glade for den anerkendelse, der ligger i interessen, men til en start kommer selv til at stå ved roret for retail. Det er reelt at sige, at der er en stor intern stolthed forbundet med at træde ind i det for os nye segment af modemarkedet, og vi ønsker at overvåge alting tæt og være i dialog med kunderne, så vi er sikre på at ramme opgaven rigtigt,” siger Simon Khong Harbjerg.
Løbende fokusgrupper
Grundighed er en ambition, som har kendetegnet projektet fra dag et. Forud for lanceringen af EVOKED VILA i september 2022, foregik et grundigt forarbejde og løbende dialog med målgruppen via fokusgrupper, der fortsat hjælper med at kvalificere valg og fravalg. Udgangspunktet har været at opbygge en indgående forståelse af, hvilke ønsker og krav kvinder i størrelse 44-56 har til deres garderobe.
"Det er blevet meget tydeligt for os, at kvinderne ønsker sig mere farverigt tøj med varierende snit, og at pasform er særligt vigtigt i plus-size kategorien. Tidligere har der været lidt en tendens til, at plus-size brands traf beslutninger på kvindernes vegne, men vi ønsker at åbne udvalget op, så alle kvinder, uanset størrelse, kan gå i det tøj, de har lyst til og føle sig selvsikre,” siger Ann Stolten Møller, Creative Director i VILA.
I det nye butikskoncept leger EVOKED VILA med farver og varierende former som cirkler, trekanter og firkanter for at understøtte budskabet om hylde forskellighed og variation.
Om EVOKED VILA
- EVOKED VILA henvender sig til kvinder i størrelse 44-56.
- Modebrandet lancerer fire kollektioner om året. De er fokuseret på pasform og trends, detaljer og snit.
- EVOKED VILA er skabt som et subbrand til VILA – et brand i BESTSELLER siden 1994.
Nøgleord
Billeder
Om BESTSELLER
- BESTSELLER er en international, familieejet modevirksomhed grundlagt af Holch Povlsen-familien i Denmark i 1975.
- BESTSELLER sælger og markedsfører sine produkter under mere end 20 forskellige brands, herunder JACK & JONES, VERO MODA og ONLY, og tilbyder tøj og tilbehør målrettet kvinder, mænd, teenagere og børn. Produkterne bygger på konceptet god kvalitet til konkurrencedygtige priser.
- BESTSELLERs produkter sælges i 70 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Sydamerika og Mellemøsten samt globalt via onlineplatforme.
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER åbner flagship store i København27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kun facaden står tilbage i den historiske hjørnebygning på Gammeltorv, som efter flere års omfattende ombygning nu genåbner som flagship store for modevirksomheden BESTSELLER. Renoveringen er gennemført med blik på at skabe en moderne retailbutik men med stor respekt for bygningens oprindelige arkitektur og bevaringsværdighed.
HEARTLAND 2024/2521.11.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2024/25.
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
BESTSELLERs svar på anklager om børnearbejde24.9.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I TV 2-programmet ’Bestseller på vrangen’ udgivet den 24. september 2025 fremgår det, at der skulle være mindreårige, som arbejder i BESTSELLERs forsyningskæde – og at børnearbejde er et forhold, som vi ser igennem fingre med. Vi tager skarpt afstand fra disse påstande, og vi mener, at det er kritisabelt, at TV 2 tillader så grove anklager på sendefladen, uden at disse er dokumenteret. TV 2 har modtaget flere beviser for, at de pågældende beskrivelser i udsendelsen ikke kan være korrekte. Alligevel har TV 2 ikke ønsket at ændre udsendelsens indhold. Det mener vi er uacceptabelt både over for seerne, for de berørte virksomheder i Bangladesh og for BESTSELLER. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningsli
BESTSELLERs svar på tv-udsendelsen ’Bestseller på vrangen’17.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I BESTSELLER er vi uenige i påstande, der hen over to episoder på TV 2 og TV 2 Play bliver fremsat om vores virksomhed, vores arbejdsmetoder og vores ambitioner. Vi tager skarpt afstand fra det billede, som udsendelsen på et delvist udokumenteret grundlag forsøger at tegne – og fra de journalistiske metoder, som er anvendt i programmets tilblivelse. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningslinjer’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




