Folkekirkens Nødhjælp

Rekord stor støtte til Folkekirkens Nødhjælp på næsten 1 milliard kroner

Del

Aldrig før har der været så stort behov for Folkekirkens Nødhjælps indsatser i verden. Og aldrig før har støtten og opbakningen fra donorer og den danske befolkning været større.

2022 var på godt og mest ondt rekordernes år.  

Folkekirkens Nødhjælp opnåede rekordhøj økonomisk støtte og opbakning på næsten 1 milliard kroner. 

“Med næsten 1 milliard kroner fra Danida, internationale donorer og den danske befolkning var vi 2022 i stand til at hjælpe 34 millioner mennesker i nød,” siger Birgitte Qvist-Sørensen. 

“Den stigende støtte og opbakning til vores arbejde er helt afgørende for, at vi kan bekæmpe de mange globale kriser, der rammer verdens fattigste lande allerhårdest,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.  

Generalsekretæren fremhæver organisationens mere end 200 stærke partnere i 20 af verdens brændpunkter som en del af Folkekirkens Nødhjælps stærke humanitære position i verden.  

“Gennem vores lokale partnere gør vi en mærkbar forskel. Ved at arbejde gennem lokalt forankrede civilsamfundsorganisationer, kirkelige organisationer og i tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder sikrer vi ejerskaber til indsatserne og resultaterne. Og det er helt afgørende for vores virke i verden,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.   

På fem år er Folkekirkens Nødhjælps indtægter steget med 45 procent og nåede i 2022 981,6 millioner kroner. Den største donor er fortsat Danida, men stadig flere institutionelle donorer bidrager med stadig større donationer – det er blandt andet EU og amerikanske institutioner og den amerikanske regering.   

Omsætningsrekorden i 2022 faldt sammen med et historisk stort behov for Folkekirkens Nødhjælps indsatser i verden.  

Antallet af mennesker på flugt steg til det højeste nogensinde. Klimaforandringer, kriser og krige pressede yderligere hundredtusinder ud i ekstrem fattigdom og sult. Menneskerettigheder og internationale spilleregler var under det hårdeste pres i årtier. Og med Ruslands invasion af Ukraine var der atter krig og behov for nødhjælp i Europa. 

BILLEDTEKST:  

23-årige Fajer Seido er minerydder og på arbejde for Folkekirkens Nødhjælp i centrum af byen Raqqa i det nordøstlige Syrien. FOTO: Thomas Borberg/Politiken  

Læs mere her: 

Årsrapporten 2022 fkn-arsrapport-2022-web.pdf (noedhjaelp.dk)

Global Report 2022:  dca-global-report-2022-final.pdf (noedhjaelp.dk) 

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye