Bolia

Bolia løfter sløret for sin nye AW23-kollektion

Del

Bolia er overbevist om, at friske perspektiver baner vejen for forandring, og at kreativitet trives med forskellighed, nysgerrighed, åbenhed og samarbejde. Derfor er brandets nye AW23-kollektion skabt af et unikt netværk af designere fra hele verden. Dristige nye talenter og verdenskendte designstudios – alle med en fælles passion for bæredygtige ideer og skandinavisk design.

Udvalgte designs fra den nye kollektion 

null

Udforsk den nye kollektion

Kreative samarbejder

Bolia elsker at skabe spændende nye samarbejder med ligesindede kreative inden for design, arkitektur, gastronomi, musik, bæredygtighed, kunst og meget mere. Fordi vores verden bliver et endnu bedre og mere inspirerende sted at bo, når vi deler vores passion og ideer.

 

Bolia & Pioneer Dj

Dette efterår teamer Bolia op med Pioneer DJ for at skabe en eksklusiv møbelkollektion, der udvisker grænserne mellem den pulserende klubscene og hjemmets beroligende stemning. Cord DJ-serien kombinerer japanske og skandinaviske designelementer – enkelhed, sirlige detaljer, organiske former, naturlige materialer og dæmpede farver.

Udforsk Bolia & Pioneer DJ samarbejdet



Bolia & KOTO

Bolia samarbejder ligeledes med UK-baserede Koto Design, kendt for sine skræddersyede husdesigns - skulpturelle, modulære hjem inspireret af naturen. Kotos miljøvenlige huse, lavet off-site med bæredygtige materialer, resonerer med Bolias skandinaviske designarv, og Koto House-interiøret fremviser på smukkeste vis Kotos og Bolias fælles passion for natur og bæredygtighed og etablerer en harmonisk forbindelse med de naturlige omgivelser.

Udforsk Bolia & KOTO samarbejdet

 

Transparens & bæredygtighed

Bolia samarbejder med brancheledere som Bureau Veritas, Schneider Electric, FSC Danmark og MÅLBAR med det formål at skabe en mere bæredygtig industri. I samarbejde med MÅLBAR testes og måles designs grundigt på tværs af deres værdikæde for at reducere deres samlede miljøpåvirkning. På Bolia.com kan alle få adgang til detaljerede oplysninger om populære designs klimaaftryk, herunder råmaterialer, produktion, emballering, forsendelse, produktlevetid og eventuel bortskaffelse.

Læs mere


Den nye Journal by Bolia

Dyk ned i et inspirerende univers og udforsk den nye kollektion og de kreative samarbejder i Bolias nye coffee table-bog. De 278 inspirerende sider er trykt på FSC® certificeret (FSC® C165134) papir med et CO2 aftryk svarende til 0,91 gennemsnitlig cheeseburger.

Udforsk den nye Bolia Journal

Billeder

Om Bolia.com

Bolia.com er en dansk designvirksomhed med 82 designbutikker i Europa samt webshops i 30 lande og forhandlere i mere end 50 lande verden over. Bolias designkollektiv inkluderer internationalt anerkendte designere, der deler en passion for holdbarhed, godt håndværk og bæredygtige løsninger. I tæt samarbejde skabes to årlige kollektioner; altid med afsæt i den foranderlige skandinaviske natur, og hvor ethvert design skræddersys til kundens behov og ønsker.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye