Hunde står bag stadig flere skader: Hver tredje dansker oplever hunde, der er ude af kontrol
De seneste år er der sket en stor stigning i antallet af skader, der er forvoldt af hunde, og samtidig har størrelsen på erstatninger aldrig været højere. Det viser nye tal fra Forsikring & Pension, som Gjensidige har fået udleveret. Derudover viser en ny undersøgelse, at mange danskere har oplevet ejere, som ikke har haft kontrol over deres hunde.
Hunden er danskernes bedste ven, hvilket særligt er kommet til udtryk de seneste år, hvor antallet af hundeejere herhjemme er steget. Men i takt med at flere har valgt at anskaffe sig hunde, er antallet af skader begået af hunde steget markant.
Hvor der i 2020 var godt 6600 sager med skader forvoldt af hunde, steg antallet af sager til hele 7900 sidste år.
Det viser en ny opgørelse over erstatningssager, hvor hunde er involveret, som Forsikring & Pension har udleveret til Gjensidige Forsikring.
Men det er ikke kun antallet af sager, der er steget. Det samme er erstatningerne i forbindelse med skaderne, så de i dag ligger på et rekordhøjt niveau på over 5000 kroner i gennemsnit.
Og den udvikling er ærgerlig, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør i skade i Gjensidige.
“Hunde er dejlige dyr, og derfor skal de behandles med kærlighed og respekt, hvor man bruger tid på at opdrage dem og holde dem under opsyn, hvis man er ude blandt andre. Og her påhviler der et ekstra ansvar, hvis man har sin hund uden snor," siger Henrik Sagild, der i samme ombæring understreger, at det eksempelvis med hvalpe kan være svært at gardere sig helt mod materielle skader.
Netop hunde uden snor er noget, der ofte fører til ærgerlige situationer og usikkerhed blandt danskerne.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Public har foretaget for Gjensidige.
Her svarer hver tredje dansker, at de har oplevet situationer, hvor en hundeejer ikke har haft kontrol over sin hund, mens godt hver femte siger, at hundens adfærd har gjort dem utryg.
Og de tal bør føre til eftertænksomhed hos den enkelte hundeejer, mener Henrik Sagild.
"Hunden er altid ejerens ansvar, og det betyder, at du skal sørge for, at den hverken er til gene for andre mennesker eller skaber utryghed. Folk har meget forskellige grænser, når det kommer til interaktion med hunde og andre husdyr, og det betyder altså, at du skal sørge for at have fuld kontrol over den - også selvom du bevæger dig i et område, hvor den godt må løbe frit omkring," siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023.
Har du oplevet en eller flere af følgende situationer i forbindelse med en fremmed hund uden snor? |
|
Hundens adfærd har gjort mig utryg |
21% |
Ejeren har ikke haft kontrol over hunden |
31% |
Mine ejendele er blevet beskadiget af hunden |
1% |
Jeg er blevet bidt |
2% |
Nogen jeg var sammen med, er blevet bidt |
1% |
Min hund er blevet bidt |
3% |
Ingen af ovenstående |
56% |
Ved ikke |
5% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mere fællesskab med naboerne står højt på ønskelisten hos boligsøgende - især hos de ældre12.9.2024 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde dansker er tiltrukket af tanken om en bolig, hvor der er mulighed for mere fællesskab med naboerne. Især blandt folk over 50 år er ønsket stort, viser en ny undersøgelse.
Studiestart: Mange unge overser vigtig detalje10.9.2024 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er rigeligt at holde styr på for danske unge, når de skal have pengene til at række. Desværre følger alt for få et fast budget, og det kan betyde, at pengene ikke rækker til de ting, der er vigtigst, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Sådan sikrer du dig mod det, de fleste boligkøbere frygter6.9.2024 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Et boligkøb er ofte en af livets største investeringer, så det er vigtigt at sikre sig bedst muligt, før der bliver skrevet under. Især fem ting kan få kommende boligkøbere til at droppe en bolig, viser en ny undersøgelse.
Mange unge fravælger regning og garanti fra håndværkeren29.8.2024 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge danskere er villige til at løbe en stor risiko, når de betaler kontant og siger nej til både regning og garanti, når håndværkeren har været på besøg. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
Boligsælgere overser denne mulighed for at forbedre tilstandsrapporten22.8.2024 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilstandsrapporten kan være afgørende for et vellykket salg. Alligevel kender syv ud af 10 boligsælgere ikke muligheden for at få lavet en såkaldt førsynsrapport, hvor man kan nå at fikse småfejl, før den endelige rapport bliver lavet. Det viser en ny undersøgelse fra EDC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum