PROSA

Forbundet af It-professionelle: Glædeligt at it-faget har fået godt tag i unge

Del

Nye tal viser en 8-pct.-stigning i nye studerende, der netop er blevet optaget på PROSA-relevante it-uddannelser via KOT, der koordinerer optagelsen til hovedparten af landets videregående uddannelser.

Natten til den 28. juli har 61.382 unge fået tilbud en studieplads på en videregående uddannelsesinstitution, og i tallene og de kommende studerendes positive beskeder gemmer der sig derudover en anden glædelig nyhed: Optaget på it-uddannelser er steget markant. Det glæder Morten Rønne, der er forbundssekretær i PROSA – forbundet af it-professionelle:

”Den teknologiske udvikling går stærkere end nogensinde, og de næste år vil stille endnu større krav til den hard- og software, som vi bruger. Derfor er det også afgørende for vores udvikling af samfundet, at vores unge har lyst til at uddanne sig inden for it-feltet. For der er ingen tvivl om, at arbejdsgivere i den grad vil efterspørge nyuddannede med it-kompetencer, der kan udvikle og gennemskue nye teknologier.”

Læs PROSAs kommentering af ”forordning om horisontale cybersikkerhedskrav til produkter med digitale elementer”, også kendt som Cyber Resilience Act: https://www.prosa.dk/artikel/eu-forslag-om-cybersikkerhed-mangler-forbrugerfokus

 Bag de nye tal findes nyheden om, at der er en stigning i antallet af studerende, som netop interesserer sig for udviklingen af it- og teknologi[i] .

”Set med vores øjne er det rigtig godt, at de meget teknisk tunge it-uddannelser er i vækst,” forklarer Morten Rønne og fortsætter:

”Når vi kigger på, hvordan den teknologiske udvikling vinder mere og mere frem og bliver en naturlig del af vores hverdag, så ligger det lige for, at arbejdsgiverne også i højere og højere grad vil efterspørge medarbejdere med  tungere it-kompetencer, og derfor spår jeg unge med disse typer af uddannelser særdeles gode jobmuligheder.”

Stigningen på 8 pct. til it-uddannelser inden for PROSAs optageområde dækker også over, at it-uddannelser fx inden for bacheloruddannelser med humaniora og kombinationsuddannelser oplever en øget interesse og optag. Til det siger Morten Rønne:

”Vores unge skal selvfølgelig fortsat kunne vælge uddannelse efter interesse, men jeg kan være bekymret for om, der vil være job til alle kandidater inden for disse uddannelser, hvor den tekniske indsigt ikke er hovedfokus. Så det er et opmærksomhedspunkt.”

Få overblikket over søgning og optagelse på de videregående uddannelser her:

https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/tal-og-fakta-om-sogning-og-optag-pa-de-videregaende-uddannelser-1

For yderligere oplysninger:

https://www.prosa.dk/

Grith Enemark, kommunikationschef, 2522 1680.

[i] Det gælder dog ikke datalogi, hvor der et 18 pct. fald i ansøgertallet sammenlignet med sidste år, og et fald 28 pct. sammenlignet med 2018.

Nøgleord

Kontakter

Om PROSA - forbundet af It-professionelle

PROSA er det eneste fagforbund udelukkende for it-professionelle. Derfor har vi ekspertise i de udfordringer it-professionelle møder i deres studietid og karriere.

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

Undersøgelse blandt it-folk: Over en fjerdedel i it-branchen er på jobløn1.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I dag fejres 1. maj – arbejdernes internationale kampdag. Men er der mere at kæmpe for? Eller har it-faget, som kan svøbe sig i et lunt tæppe af høje lønninger og et arbejdsmarked, der konstant kalder på flere it-folk, sejret ad helvede til? Næstformand i PROSA – Forbundet af It-professionelle, Curt Kjærsgaard Raavig, hæfter sig i dagens anledning ved et resultat fra en ny undersøgelse blandt PROSAs medlemmer, som viser, at 26,4 pct. af de it-professionelle er på jobløn.

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye