DLF: Optaget til læreruddannelserne falder igen, og det er en dybt alvorlig udvikling
27.7.2023 18:11:40 CEST | Danmarks Lærerforening | Pressemeddelelse
Trods håb om det modsatte får landets læreruddannelser lidt færre studerende næste år. Dermed fortsætter den negative udvikling i optaget til læreruddannelsen, og det bekymrer DLF-formand Gordon Ørskov Madsen.
På trods af, at flere ansøgere havde læreruddannelsen som førsteprioritet, begynder der samlet set lidt færre studerende på landets læreruddannelser næste år. Det viser de nye tal for optaget på de videregående uddannelser.
Det ærgrer Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, som havde håbet, at flere unge søgte mod læreruddannelserne.
”Det er meget bekymrende for folkeskolen. De sidste 10 år er optaget faldet med 25 procent, og knap hver femte underviser i folkeskolen er i dag ikke uddannet lærer. Det er et dybt alvorligt problem, og det ærgrer mig meget, at vi nu igen ser, at der bliver færre lærerstuderende,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Ifølge Gordon Ørskov Madsen er der behov for en national handleplan for rekrutteringen af uddannede lærere til folkeskolen - og den skal gå på to ben, så der både er fokus på at få de unge ind på læreruddannelserne og på at tiltrække og fastholde de uddannede lærere i folkeskolen, når de står med eksamensbeviset i hånden.
”Vi skal sikre, at det at være lærer i folkeskolen ikke bare er det vigtigste, men også det bedste job. Der skal være sammenhæng mellem tid og opgaver og rammer, der gør, at du kan lykkes som lærer. Og så skal vi blive bedre til at holde på de uddannede lærere, vi har,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Alt for mange lærere vælger i dag arbejdet i folkeskolen fra, og sidste år viste en undersøgelse fra AE-rådet, at fire ud af 10 nyuddannede lærere arbejder uden for folkeskolen fem år efter, at de er færdige på studiet. Og det er ifølge Gordon Ørskov Madsen et af de steder, man skal sætte ind.
”Der er hårdt brug for de nyuddannede lærere, og derfor skal tage bedre imod dem på skolerne. Vi skal blandt andet have gode lærerstartsordninger, så alle nye lærere oplever at få en god start på deres arbejdsliv," siger Gordon Ørskov Madsen. "Vi ved, at mentorordninger, netværk for nyuddannede og større overskud til at tage imod nye kollegaer er noget af det, der virker. Det skal vi gøre mere af, så vi kan få vendt udviklingen.”
Nøgleord
Kontakter
Manja SporkPressechef
Tlf:28934760msp@dlf.orgFølg pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Lærerforening
DLF: Økonomiaftalen giver mulighed for at styrke folkeskolen18.6.2026 11:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem KL og regeringen fortsætter en positiv udvikling med investeringer i velfærden. Ifølge Danmarks Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, er der nu mulighed for at styrke folkeskolen – men det kræver, at kommunerne investerer i flere uddannede lærere og bedre rammer for undervisningen.
Lærerformand: “Milliardinvesteringer og indsatser for flere lærere vil gøre en afgørende forskel for folkeskolen”2.6.2026 16:10:47 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering vil styrke folkeskolen med milliardinvesteringer, en ny finansieringsmodel for skolen og et partnerskab for flere uddannede lærere. Det kommer til at gøre en afgørende forskel for folkeskolen, siger en begejstret formand for Danmarks Lærerforening.
Investeringer i folkeskolen kan på sigt øge arbejdsudbuddet med 6.000 personer og velstanden med 6,6 milliarder26.5.2026 07:37:44 CEST | Pressemeddelelse
Investerer en ny regering 5 milliarder i folkeskolen, så lærerne kan sikre, at flere består afgangsprøverne, vil det frem mod 2070 øge arbejdsudbuddet og velstanden, viser en ny rapport fra AE-rådet. “Investeringer i de unges livsmuligheder er den bedste investering, vi kan foretage os,” siger lærerformand Gordon Ørskov Madsen.
Ny undersøgelse: Tolærertimer vil styrke elevers faglighed og trivsel20.5.2026 07:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Et overvældende flertal af folkeskolelærerne ser to lærere i dansk og matematik som en god løsning til at styrke elevernes faglige niveau og trivsel – helt nødvendigt, at en ny regering styrker undervisningen, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Elevernes faglighed bør være øverst på dagsordenen i regeringsforhandlingerne29.4.2026 13:59:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er afgørende, at en ny regering investerer i at styrke undervisningen og elevernes faglige niveau – det handler om elevernes videre livsmuligheder, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum