DI Digital: Medvind til it-uddannelser er godt nyt for den digitale udvikling
27.7.2023 18:09:38 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse
Markant flere unge er blevet optaget på en it-uddannelse i år, og det vækker stor begejstring i erhvervslivet, der i årevis har manglet medarbejdere med en it-uddannelse.

I år er 6.951 nye studerende optaget på it-uddannelserne. Det er en stigning i forhold sidste år på 10 pct.
- Selvom det har blæst rigeligt denne sommer, er det godt nyt for den digitale udvikling, at der er medvind til it-uddannelserne i Danmark. Det er en virkelig glædelig udvikling, fordi der et stort behov for stærke it-kompetencer i erhvervslivet og samfundet i det hele taget, siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI.
Akut mangel
Der er akut mangel på it-kompetencer i Danmark, som ifølge DI Digital ikke forsvinder fra den ene dag til den anden. F.eks. oplevede hele 79 pct. af it-virksomheder udfordringer med at rekruttere it-specialister I 2022 (DI beregning pba. Danmarks Statistik).
- Stigningen i optaget er et supervigtigt bidrag til, at vi kan få opfyldt behovet for it-kompetencer herhjemme. Men der vil også i årene, der kommer, fortsat være et efterslæb, som vi skal håndtere gennem en vedvarende indsats, siger Andreas Holbak Espersen.
Enorm interesse for AI
- At vi i år har set en mærkbar stigning i antallet af ansøgere til it-uddannelserne – og et deraf følgende øget optag - indikerer en stigende interesse og nysgerrighed fra de unge på IT-området. I den seneste tid har der været en enorm interesse i mulighederne med generative AI-modeller, og måske har denne hype været med til at gøre de unge nysgerrige og stimulere interessen for it. Og det er glædeligt, for det er netop udviklingen inden for f.eks. AI, som kalder på, at flere vælger en it-uddannelse, siger Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos pressemedarbejder Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Kan Danmark omsætte kunstig intelligens til værdi?20.8.2026 13:59:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi værdi med kunstig intelligens – og hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? AI former allerede vores virksomheder, arbejdsmarked og samfund. Men spørgsmålet er, om Danmark har en tydelig national retning for, hvordan potentialet realiseres bredt – og hvordan vi undgår at sakke bagud i den globale teknologikonkurrence. På DI Digitals Årsdag 2026 sætter vi fokus på visioner, værdiskabelse, ansvarlighed og kompetencer.
DI Digital: Danmark har brug for flere med it-kompetencer27.7.2026 18:40:48 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er offentliggjort her til aften, og i Dansk Industris branche for techvirksomheder, DI Digital er der bekymring over et stagnerende optag på de it-uddannelser, som virksomhederne efterspørger.
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.