Mange ledige studiepladser igen i år

Natten mellem den 27. og 28. juli fik årets godt 84.000 ansøgerne til de videregående uddannelser landet over svar på, om de har fået plads på deres drømmeuddannelse. Ansøgerne skal senest den 31. juli takke ja eller nej til den tilbudte studieplads.

De VIA-uddannelser, som det i år har krævet det højeste karaktergennemsnit at komme ind på, er den engelsksprogede uddannelse i Horsens til bygningskonstruktør (10,3), uddannelsen til fysioterapeut i Aarhus (9,3) og sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus (8,7).

VIA University College har per 28. juli tilbudt en studieplads til 5.106 ansøgere. Det er 47 personer flere end i 2022, hvor der var bundrekord i både søgningen og optaget sammenlignet med de 10 foregående år. Der er dermed stadig et stort hul at fylde op.

”Vi havde håbet på en noget større stigning i optaget af nye studerende end én procent – særligt fordi vi i år samlet har modtaget 11 procent flere førsteprioritetsansøgninger end i fjor. Når stigningen i antallet af ansøgninger ikke har ført til en tilsvarende stigning i optaget, er der to hovedforklaringer. For det første har vi især fået flere ansøgere til uddannelser, hvor vi har et begrænset antal pladser. Det handler dels om vores engelsksprogede uddannelser og nogle af vores uddannelser i Aarhus. For det andet er der en del af ansøgerne, der ikke opfylder adgangsbetingelserne. Og vi optager udelukkende kvalificerede ansøgere. Det er ikke sådan, at vi slækker på kravene, fordi vi har tomme studiepladser,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs 42 uddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.

Det er ikke nyt, at der er ansøgere, der søger ind på uddannelser, de ikke indfrier adgangskravene til – og dermed får afslag. Sådan har det været hvert år. ’Fænomenet’ er bare mere tydeligt i år, hvor der ikke som for år tilbage er tilstrækkelig mange kvalificerede ansøgere til at fylde studiepladserne op.

Optur på sygeplejerskeuddannelsen

I forhold til de fire store professionsbacheloruddannelser til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, der har særlig bevågenhed politisk, er billedet sådan, at VIA i år udelukkende har øget optaget af nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen. Stigningen er på 10,6 procent sammenlignet med 2022. VIA har dermed optaget 833 nye sygeplejerskestuderende per 28. juli. Det øgede optag hænger sammen med, at sygeplejerskeuddannelsen også er den af de fire store professionsbacheloruddannelser, der i år har oplevet størst fremgang i antallet af ansøgere.

Det samlede optag på læreruddannelsen i VIA er i år 5,6 procent lavere end i fjor – svarende til 625 nyoptagne lærerstuderende. Pædagog- og socialrådgiveruddannelsen har optaget henholdsvis 2,9 og 4,9 procent færre nye studerende – svarende til 991 nyoptagne på pædagoguddannelsen og 426 på socialrådgiveruddannelsen.

Der er stadig plads til flere kvalificerede ansøgere på uddannelserne hos VIA til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver – på udbudsstederne uden for Aarhus. Ledige studiepladser har VIA fx også på uddannelserne til ergoterapeut, professionsbachelor i skat, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom, sundhedsadministrativ koordinator samt på sine dansksprogede ingeniøruddannelser.

Tænk alternativt, siger prorektor

De ledige studiepladser kan ses og søges på VIAs hjemmeside, og VIA håber på et stort efteroptag frem mod studiestart omkring 1. september. Et korps af studievejledere er standby til at besvare spørgsmål, rådgive og behandle de nye ansøgninger, der kommer til VIA henover de næste uger.

”Vi har gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på de uddannelser, de søgte i første omgang, er blevet glade for et alternativt studie. Jeg vil derfor anbefale alle, der har fået afslag på drømmestudiet, at overveje andre studier og andre uddannelsesbyer. Der er mange gode muligheder for dem, der opfylder adgangsbetingelserne. Mit råd er at sende ansøgningerne afsted hurtigst muligt,” lyder det fra Gitte Sommer Harrits.

Hun forventer, at VIA med de kommende ugers ansøgninger til ledige studiepladser får fyldt stort set op på paletten af uddannelser i Aarhus inden studiestart.

”Til gengæld bliver der realistisk set mange tomme stole i vores øvrige uddannelsesbyer igen i år – særligt i Vestjylland, da det er en generel tendens, at stadig flere unge prioriterer at tage deres uddannelse i en storby og hellere vælger en anden uddannelse end at uddanne sig i de mindre byer,” påpeger Gitte Sommer Harrits.

30 procent af de unge i Vestjylland søger en uddannelse i Østjylland, selv om samme uddannelse til fx pædagog, sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og bygningskonstruktør findes i deres lokalområde.

Velfærdssamfundet risikerer kollaps

Gitte Sommer Harrits slår fast, at den for lave søgning til at fylde studiepladserne op på uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver har store konsekvenser.

”2022 var et katastrofeår, og desværre ser det ikke meget bedre ud i år. Vi står i en situation, hvor velfærdssamfundet risikerer at kollapse, fordi Danmark ikke får uddannet nok arbejdskraft til fx skoler, børnehaver, vuggestuer, sygehuse og institutioner for udsatte mennesker,” pointerer Gitte Sommer Harrits og fortsætter:

”Der er brug for politisk handling i form af en reform med fokus på rekruttering til de fire store professionsbacheloruddannelser på velfærdsområdet. Fra professionshøjskolernes side har vi fremlagt 18 forslag, som kan føre til flere ansøgere til sygeplejerske-, pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen. VIA har også selv søsat indsatser for at tiltrække flest mulige studerende”.

VIA mener tillige, at en kommende uddannelsesreform bør adressere de mange studerende, det er nødvendigt at afvise på grund af manglende kvalifikationer – men som der er potentiale for at klæde på med de rette kompetencer til job inden for blandt andet velfærdsfagene.

”Vi vil meget gerne have grønt lys til at udvikle mere differentierede uddannelsestilbud, som gør, at vi fremover også kan uddanne studerende med manglende studiekompetencer før studiestart – blandt andet på forkurser eller introforløb. Men dét kræver, at politikerne afsætter ressourcer til fx flere undervisningstimer og flere understøttende studieforløb,” pointerer Gitte Sommer Harrits.

Mere prestige til professionsbachelorer

Uddannelsesminister Christina Egelund har lagt op til forhandlinger om uddannelsessektoren til efteråret. Blandt andet vil ministeren give pædagoguddannelsen et tiltrængt løft.

Pt. er det gennemsnitligt hver fjerde opslåede stilling til pædagog, sygeplejerske og lærer, der ikke bliver besat – på grund af for få kvalificerede ansøgere. Og rekrutteringsudfordringerne fortsætter.

Ifølge Damvad Analytics vil der i 2030 mangle 35.600 ansatte med en uddannelse til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver i Danmark. Alene i Region Midtjylland vil der mangle 4.100 pædagoger, 1.400 lærere, 2.200 sygeplejersker og 400 socialrådgivere i 2030.

”Vi har brug for løsninger, der gør det lige så attraktivt og prestigefyldt at tage en professionsbacheloruddannelse og at arbejde med patienter, børn og udsatte mennesker som at varetage et akademisk job bag et skrivebord. Og vi har brug for, at velfærdsfagene bliver mødt af anerkendelse frem for kritik og vilkår, der skræmmer ansøgere væk. Professionerne er helt afgørende for samfundet, de løfter en vigtig og meningsfuld opgave, og de byder på arbejdsliv med udfordrende opgaver og masser af muligheder for specialisering og udvikling. Desuden er der blandt de studerende stor tilfredshed med uddannelserne, og det er uddannelser, vi i VIA er stolte af – og som hele samfundet bør være stolt af,” siger Gitte Sommer Harrits.

Kun få engelsksprogede pladser

VIAs prorektor slår desuden fast, at det – trods erhvervslivets mangel på kvalificeret arbejdskraft – ikke har været muligt at optage hovedparten af ansøgerne til VIAs engelsksprogede uddannelser, fordi der er skåret markant ned på antallet af studiepladser fra politisk hold. Det gælder blandt andet VIAs engelsksprogede uddannelser i Horsens til softwareingeniør, klimaingeniør og bygningskonstruktør. De har samlet modtaget 562 førsteprioritetsansøgninger til de 100 engelsksprogede pladser, VIA i dag har tilbage i Horsens.

”Det er sagt ligeud dybt frustrerende, at vi har måttet give afslag til flere hundrede kvalificerede ansøgere, når erhvervslivet samtidig skriger på blandt andet klima- og softwareingeniører og er parat til at ansætte både danske og internationale dimittender,” fremhæver Gitte Sommer Harrits.

Et politisk flertal har for at spare SU lukket 470 engelsksprogede studiepladser på VIA i Horsens og desuden 223 engelsksprogede studiepladser hos VIA i Aarhus. Imidlertid bakker flere end 100 virksomheder og en stribe erhvervsorganisationer op om et forslag fra VIA om at genåbne 175 af pladserne i Horsens, da erhvervslivet mister ordrer og vækst på grund af mangel på medarbejdere med de rette kompetencer på blandt andet klima-, byggeri- og it-området.

Foreløbig er det alene universiteterne, SVM-regeringen vil tilføre flere engelske studiepladser.

Se de ledige studiepladser på VIAs hjemmeside fra midnat mellem den 27. og 28. juli https://www.via.dk/ledigepladser

Se skemaer med tal for optag på og ansøgninger til VIAs uddannelser i 2023 sammenlignet med 2022 her https://www.via.dk/om-via/presse/aarets-optag. Tallene kan ses fra den 28. juli kl. 06:00.

FAKTA

Målrettede rekrutteringsindsatser hos VIA

Indsatser på flere fronter har som mål at tiltrække flere studerende.

VIA har søsat en lang række initiativer for at tiltrække flere studerende - særligt uden for Aarhus, hvor de ledige studiepladser primært er.

Eksempelvis har VIA udviklet læreruddannelsen i Skive og Nørre Nissum med landets eneste fagprofiler inden for udeliv, miljø, animation og til efterskolelærer, ligesom der er skabt flere muligheder for at studere online. VIA har tillige ansat en medarbejder, der specifikt arbejder med at tiltrække flere studerende til VIA i Vestjylland. Desuden er det sociale studiemiljø og uddannelseskvaliteten på VIAs campusser styrket.

VIA er også gået i tæt samarbejde med gymnasierne i Midtjylland om at få flere fra det almene gymnasium til at søge ind på professionsbacheloruddannelser. I dag er det kun 17 procent af stx-eleverne, der uddanner sig til sygeplejerske, lærer, pædagog eller socialrådgiver.

18 forslag til indhold i politisk reform

Flere studenter til velfærdsfagene, bedre karrieremuligheder og nye veje til optagelse er forslag fra professionshøjskolerne.

Professionshøjskolerne har fremlagt 18 forslag, som ventes at kunne øge søgningen til uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, lærer og socialrådgiver, sådan som arbejdsmarkedet har brug for. Håbet er, at politikerne tager forslagene med i en politisk reform.

Der er blandt andet forslag om at søsætte indsatser, der får flere end de nuværende 17 procent af eleverne fra det almene gymnasium til at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver efter studentereksamen frem for primært at se universiteterne som attraktive. 

Konkret anbefaler Danske Professionshøjskoler at indføre nye fag som pædagogik og sundhed i det almene gymnasium for at skærpe interessen for de store professionsbacheloruddannelser. Andre forslag er at indføre målrettet studievejledning til gymnasieeleverne om professionsbacheloruddannelserne og at indføre dage, hvor gymnasieeleverne deltager på fx pædagog-, lærer- eller sygeplejerskeuddannelsen og snuser til studielivet dér.

En politisk reform skal ifølge professionshøjskolerne tillige skabe bedre karriere- og videreuddannelsesmuligheder for professionsbachelorer. Og der skal sikres mere fleksible veje til at blive optaget på professionsbacheloruddannelser med stor mangel på arbejdskraft – fx ved at gøre relevante erhvervsuddannelser og arbejdserfaringer adgangsgivende og ved at tilbyde ’sporskiftere’ over 25 år ret til en dagpengesats på 110 procent i studietiden frem for SU.

Se de 18 forslag beskrevet her: https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/nyt-udspil-skal-bidrage-til-at-flere-uddanner-sig-til-sygeplejersker-paedagoger-laerere-og-socialraadgivere/