Danskerne bakkede massivt op om Vingegaards historiske sejr
25.7.2023 10:57:01 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Danskerne bakkede igen op i stor stil, da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for andet år i træk. Næsten en halv million danskere så i snit hver etape fra verdens største cykelløb på TV 2 og TV 2 Play.

Gennemsnitsseertallet for årets 21 Tour de France-etaper på TV 2 og TV 2 Play lander foreløbigt på 491.000. Det gør årets løb til det fjerde mest sete Tour de France nogensinde - kun overgået med nogle cykellængder af sidste års løb med start i Danmark, Touren i 1997 på en andenplads og Touren i 1996, hvor Bjarne Riis vandt.
Seerandelen - den såkaldte share - er i år på 68 procent i gennemsnit for de 21 etaper. Sharen angiver hvor mange procent af alle liveseere på det pågældende tidspunkt, der har valgt at se Tour de France.
- Det er fantastisk, at danskernes engagement og interesse i Tour de France på TV 2 holder sit høje niveau. Vi gør vores ypperste for at forædle produktet for alle vores seere og brugere, og det glæder mig, at vi formår at fastholde mange af de seere, som fik smag for Tour de France med starten i Danmark sidste sommer. Og så bidrager Jonas Vingegaards historiske sejr og de danske etapesejre også til, at Danmark fortsat er det land med den største seerandel i verden, siger Frederik Lauesen, sportschef på TV 2.
Over en million så afslutningen i Paris
21. og sidste etape af Tour de France blev den mest sete på TV 2 og TV 2 Play med 942.000 seere i snit.
Sprinterafgørelsen i Paris og sejrsceremonien med Jonas Vingegaard øverst på podiet var det helt store trækplaster.
Over en million seere så afslutningen, og det hele toppede under spurten på Champs-Élysées med et seertal på 1.273.000, hvilket blev Tourens mest sete øjeblik.

Tour de France-festen fortsætter med Tour de France Femmes, som er i fuld gang på TV 2 og TV 2 Play. Og onsdag ankommer Jonas Vingegaard til hyldest og fejring i København. Du kan se med fra folkets hyldest, som foregår med kortegekørsel fra Tårnby til Rådhuspladsen og Tivoli. Det hele kan ses direkte på TV 2 Play og TV 2 fra klokken 10-18.
Flere af de danske Tour-ryttere kan opleves ved VM i cykling, som sendes fra 3.-13. august på TV 2 Play og TV 2 Sport, mens Jonas Vingegaard igen folder sig ud i det tre uger lange Grand Tour-løb Vuelta a España, som vises på TV 2 Play, TV 2 Sport X og TV 2 Sport fra lørdag 26. august.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 NEWS
Billeder



TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Populær TV 2-serie fortsætter - dramaet breder sig til Jylland4.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard Museum bliver den nye arena for 'Danefæ'
TV 2 byder på fodboldfest med massiv VM-dækning døgnet rundt3.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VM kører i døgndrift på TV 2, som fra morgenstunden giver overblik, grin og en stjerneparade af gæster i 'VM-trænerne' med Carsten Werge, David Nielsen, Bo Henriksen og Heino Hansen.
Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 indgår forlig - DJ betaler bod på 1 million kroner til TV 2 for økonomisk støtte ydet til medlemmerne i forbindelse med tidligere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i TV 227.5.2026 09:10:34 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Journalistforbund – Medier & Kommunikation (DJ) og TV 2 har været i dialog om, hvorvidt der har været udbetalt kompensation ved overenskomststridige arbejdsnedlæggelser.
Nyt samarbejde med Apple TV og Disney+ giver TV 2 Plays kunder et enestående indholdstilbud20.5.2026 09:00:06 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 Plays abonnenter kan fra 20. maj tilkøbe Disney+ og Apple TV sammen med deres TV 2 Play-abonnement til en attraktiv pris. Samarbejdet styrker TV 2s samlede indholdstilbud til danskerne, der efterspørger både dansk og udenlandsk kvalitetsindhold. Dermed er aftalen med til at sikre TV 2s mål om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
TV 2 forlænger rettighederne til den italienske Serie A i fodbold11.5.2026 09:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Rasmus Højlunds Napoli, de nyslåede mestre fra Inter og de øvrige storklubber som Juventus, AC Milan og AS Roma kan også opleves på TV 2 Play og TV 2s sportskanaler i de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum