Solen skinner fortsat i Hvide Sande, men mørke skyer trækker ind
1.7.2026 09:30:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære TV 2-krimiserie går i optagelse til august

Den smukke jyske vestkyst, den idylliske fiskerby og det hyggelige lokalsamfund danner fortsat rammen om den nye og tredje sæson af den populære TV 2-krimiserie 'Hvide Sande', men der bliver ikke kun udsigt til solskin og blå himmel.
Mørke skyer trækker ind i form af konflikter, konsekvenser og komplekse karakterer, og vi får også at mærke, hvordan naturen og livet i det vestligste Danmark til tider kan være barskt og uforudsigeligt.
Udfordringer på job og privat
I den nye sæson rammes Hvide Sande af en tragedie, da en lokal, ung mand dør i en voldsom bilulykke, der efterlader flere spørgsmål. Samtidig er den lille politistation lukningstruet, og uden for arbejdet kæmper de to hovedkarakterer, Maj og Bjørn, med udfordringer i privatlivet.
Optagelserne går i gang i starten af august, og Maj og Bjørn spilles igen af Anne Louise Hassing og Allan Hyde, ligesom der er gensyn med Frederikke Dahl som Majs datter, Ninna, og Herman Hakesberg som Ninnas søn, Villads. Desuden medvirker Anders Brink, Camilla Bendix, Bodil Jørgensen med flere fra anden sæson.
Nye navne på rollelisten er blandt andre Jacob Lohmann, Ulla Henningsen, Olivia Joof, Mathias Bøgelund, Freja Klint Sandberg med flere.
Forventet premiere i 2027
Tredje sæson er på seks afsnit og forventes at få premiere på TV 2 Play og TV 2 i 2027.
Morten Dragsted er hovedforfatter med Mette Eike Neerlin og Bo Hr. Hansen som episodeforfattere, og Mads Kamp Thulstrup instruerer.
'Hvide Sande' 3 produceres af SF Studios ved producer Caroline Schlüter med støtte fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Den Vestdanske Filmpulje, og Marlene Billie Andreasen er TV 2 senior executive producer.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Britta' – Adam Price og Sofie Gråbøl forener kræfterne i ny TV 2-dramaserie13.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Optagelserne til TV 2s kommende dramaserie om en af Danmarks mest spektakulære svindelsager er netop afsluttet i Sydafrika. Serien er skrevet af Adam Price, og Sofie Gråbøl spiller hovedrollen som Britta Nielsen.
19 kendte danskere har sagt ja til ny, uforudsigelig 'Forræder'-sæson20.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stort set intet vil være, som det plejer, når TV 2 fredag 7. august har premiere på fjerde sæson af 'Forræder'. 19 kendte danskere flytter ind i nye 'Forræder'-omgivelser, hvor de sammen skal skrive et helt nyt kapitel i mysterieføljetonen.
Streaming i Danmark: Lokalt indhold, store nyhedsdagsordener og live-sport løfter danskernes streamingforbrug til rekordhøjt niveau9.7.2026 13:00:10 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 når danskernes streamingforbrug igen nye højder, idet hver dansker i gennemsnit bruger 1 time og 24 minutter dagligt på at streame. Det er 4 minutter mere end i samme periode de to foregående år.
NSK trækker sager om udlevering af råbånd fra ’Den sorte svane’ tilbage18.6.2026 13:52:25 CEST | Pressemeddelelse
Myndighederne ønsker alligevel ikke at få udleveret TV 2s råbånd og interne redaktionelle materiale.
Camilla Dahl Hansen ny produktdirektør i TV 2 Danmark9.6.2026 10:00:29 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Dahl Hansen tiltræder 1. august 2026 i TV 2 som produktdirektør i en nyoprettet direktionsstilling, der skal sikre en fælles retning for den samlede brugeroplevelse i TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum