Danmark med til G20-forhandlinger for at sætte grønt aftryk
Over den næste uges tid mødes verdens største økonomier for at lægge en fælles kurs på energi- klima- og miljøområdet. Danmark sidder med ved bordet og har et klart mål om at sætte et grønt aftryk på forhandlingerne.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, besøger lige nu Indien, hvor han deltager i G20-ministermøder indenfor energitransition og klima og miljø.
Møderne er en vigtig mulighed for, at G20-landene kan lægge en ambitiøs kurs frem mod FN’s klimatopmøde, COP28.
”G20-landene er store globale spillere, som står for 80% af den globale økonomi og 80% af de globale udledninger. Derfor vejer deres fælles udmeldinger tungt i de internationale forhandlinger. Jeg er meget glad for og stolt af, at Danmark er blevet inviteret til at sidde med ved bordet,” siger Dan Jørgensen.
Det er Indien, som lige nu har G20-formandskabet, der har inviteret Danmark med i G20-arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne omhandler energiomstilling og klima og miljø og munder ud i afsluttende ministermøder, der holdes d. 22. og 28. juli i henholdsvis Goa og Chennai i Indien.
Danmark og Indien har gennem de seneste år haft et tæt samarbejde på klima- og miljøområdet, hvor der særligt efterspørges konkrete grønne løsninger til den ambitiøse indiske målsætninger om at levere 500 GW vedvarende energi inden 2030. Og i Invitationen er et udtryk for en yderligere styrkelse af det grønne strategiske partnerskab mellem Danmark og Indien, som blev lanceret af premierminister Modi og statsminister Mette Frederiksen i 2020.
Danmark har deltaget i de to arbejdsgrupper på embedsmandsniveau, og er nu med, når ministre fra G20-landene mødes for at afslutte det to forhandlingsspor. Efter planen afsluttes begge ministermøder med et fælles kommuniké fra G20-landene. Fra dansk side arbejdes der for det grønnest mulige forhandlingsresultat.
”Et af de vigtigste signaler, som G20 kan sende, er at blive enige om behovet for at udfase fossile brændstoffer og sætte klare og ambitiøse milepæle. Dette bør ledsages af globale mål om udbygningen af vedvarende energi og energieffektivitet i dette årti,” siger Dan Jørgensen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KF25: Fundamentet til klimamålet for 2030 er styrket30.4.2025 12:01:43 CEST | Pressemeddelelse
Klimastatus og -fremskrivning 2025 viser, at Danmarks CO2-udledning nu forventes at ramme målet i 2030. Det er især appetit på elbiler og udsigten til et grønnere landbrug, der giver en mere sikker grund.
Presseinvitation: Teknisk brief om Klimastatus og -fremskrivning 202525.4.2025 11:54:49 CEST | Presseinvitation
Pressen inviteres til teknisk gennemgang af årets udgivelse om Danmarks udledninger og klimamål. Onsdag 30/4 kl. 11.15 i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Holmens Kanal 20, 1060 København K. Tilmelding via pressekontakt@kefm.dk og husk pressekort.
Presseinvitation til Copenhagen Climate Ministerial 7.-8. maj24.4.2025 14:06:56 CEST | Presseinvitation
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er vært, når ministre og beslutningstagere fra hele verden kommer til Copenhagen Climate Ministerial d. 7. og 8. maj.
Slut med elbranchens brodne kar: Det skal være tryggere for danskerne at købe el3.4.2025 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere har oplevet at blive snydt, når de har skiftet elselskab. Derfor kommer regeringen nu med en række tiltag med blandt andet mulighed for karantæne og bøder - alt sammen for at gøre det både mere trygt og gennemsigtigt for forbrugerne at skifte elselskab.
Næste skridt mod COP30: Klimaministre fra hele verden mødes i København28.3.2025 10:23:25 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sidder for bordenden, når Danmark for fjerde år i træk inviterer til ministermøde i København. Copenhagen Climate Ministerial samler ministre og ledere fra hele verden d. 7.-8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum