Udbredt fejl kan koste tusindvis af kroner
Diesel eller benzin? Hvert år vælger tæt på 5.000 bilister den forkerte hane, når de tanker brændstof, og de fleste fejltankninger sker i sommerferien. SOS Dansk Autohjælp giver her et par gode råd om, hvad du kan gøre og skal være opmærksom på, hvis uheldet er ude.

4.700 i løbet af året eller 90 om ugen. Så mange fejltankninger måtte SOS Dansk Autohjælp rykke ud til i 2022, og det er potentielt mange dyre fejl. Det kan nemlig have store konsekvenser både for bilens motor og pengepungen, hvis du kommer til at tanke forkert brændstof på din bil.
- Har du tanket forkert brændstof på din bil, så er det alfa omega, at du opdager det, inden du starter motoren. Når du at opdage fejlen, inden motoren sætter i gang, kan et værksted rense bilens tank. Hvis du har tanket benzin på din dieselbil og når at starte bilen og køre, så kan regningen hurtigt blive langt dyrere, fordi motoren kan blive beskadiget, siger Anette Bjørn Juncher, som er vagtcentralchef for SOS Dansk Autohjælp.
Sommerferien er højsæson
Ud af de 4.700 gange, hvor SOS Dansk Autohjælp i 2022 rykkede ud til en fejltankning skete 33 procent af tilfældene fra juni til august. Det er derfor værd at skrive sig bag øret at tjekke hanen en ekstra gang, inden man tanker bilen på sommerferien.
- Vi ser en stigning i antallet af fejltankninger i sommerferieperioden, måske fordi mange med ferien ændrer kørselsmønster. Den mest almindelige skade er bilister, som fylder benzin på en dieselbil, og det er desværre også den dyreste tankning, du kan lave. Vi råder især til, at man også er meget opmærksom, når man triller sydpå til sommer, da brændstofpistolerne kan se anderledes ud end de danske, siger Anette Bjørn Juncher.
Gode råd hvis du har fejltanket
- Opdager du fejltankningen, inden du starter motoren, så lad endelig være med at starte
- Opdager du fejltankningen, efter du har startet bilen, så stop motoren med det samme og kør ind til siden
- Ring til din vejhjælpsassistance så bilen kan komme på værksted
I forbindelse med en fejltankning er der i mange vejhælpsabonnementer hjælp at hente, når det drejer sig om at få bilen bragt til et værksted, der kan tømme tanken. Det er en god ide at tjekke sin vejhælpsordning jævnligt, så man er sikker på, hvad den dækker.
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International akut assistance overalt i verden, nat og dag, hele året rundt.
SOS International tilbyder en bred vifte af løsninger i form af verdensomspændende læge- og rejseassistance og vejhjælp.
SOS International har et omfattende netværk af kvalificerede leverandører og partnere over hele verden, samt fem strategiske partnerkontorer i højvolumenområder. Med cirka 1.200 ansatte, repræsenterer SOS International 30 nationaliteter, og til sammen taler vores medarbejdere flere end 37 forskellige sprog.
SOS International blev etableret i 1961 og ejes af 11 af de største forsikringsselskaber i Norden.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Sjaskvåd rekord: Biler skal trækkes fri af mudder23.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rekordstore mængder regn i oktober og november har givet SOS Dansk Autohjælp travlhed med at hjælpe uheldige bilister med at komme fri af mudder.
Nu er det tid: På med vinterdækkene10.11.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er vådt og mørkt udenfor, og nu er kulden også på vej. SOS Dansk Autohjælp opfordrer blister til at skifte til vinterdæk nu.
Vådt efterår er højsæson for punkterede biler2.11.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flade dæk er i høj grad et efterårsfænomen. Det mærkes hos SOS dansk Autohjælp, hvor hver femte assistance er en punktering.
Husk lyset i den mørke tid18.10.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med efteråret følger flere mørke timer og lav sigtbarhed på vejene på grund af nedbør og tåge. Under de forhold udgør biler med mangelfuld lygteføring en risiko i trafikken. SOS Dansk Autohjælp giver gode råd til, hvad du som bilist skal være opmærksom på.
Nu er det sæson for seniorrejser: Her sker skaderne28.9.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens mange danskere er tilbage i hverdagens rutiner med arbejde og skole, er efteråret højsæson for seniorrejser og derfor også den tid på året, hvor flest seniorer (60+) får brug for assistance på ferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum