Risikerer dobbeltbetaling: Forsikringen på lejebil gør danskerne i tvivl
18.7.2023 07:41:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Forsikringen på en lejebil i udlandet gør hver anden dansker i tvivl, og det kan ende i en dyr dobbeltbetaling. Det viser en ny undersøgelse, Kantar Public har lavet for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.

Der bliver lejet biler i stor stil, når ferielystne danskere rejser ud på årets sommerferie. Og selvom det i langt de fleste tilfælde forløber fuldstændigt problemfrit, så risikerer rigtig mange at betale en ærgerlig ekstraregning, når de bliver tilbudt forsikring på deres lejebil af de lokale udlejere.
I hvert fald hvis man spørger danskerne selv. Mere end hver anden svarer nemlig i en ny undersøgelse, at de ikke ved, om deres rejseforsikring dækker selvrisikoen ved skader på en lejebil. Det kan altså betyde, at man i stedet vælger en dyr ekstradækning hos udlejeren, for at nedbringe selvrisikoen.
Men det gør ens rejseforsikring i mange tilfælde. Det forklarer Louise Hertzum Andersen, der er chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring.
“Langt de fleste danske rejseforsikringer indeholder en dækning for selvrisiko ved skader på en lejebil i udlandet, og det betyder, at man ikke behøver at betale for en ekstra forsikringsdækning på den destination, hvor man lejer en bil. Når det er sagt, skal man selvfølgelig altid læse op på sin rejseforsikring, og sikre sig, at ens feriebehov er dækket, hvis uheldet skulle være ude.”
Vær opmærksom på skader når du lejer bilen
Men selvom man er dækket for eventuelle skader på sin lejebil, så skal man være meget opmærksom på, at udlejningsvirksomhederne på nogle destinationer er gode til at opdage skader, som allerede har været på bilen inden udlejning.
Også hos Forbruger Europa modtager man hvert år mange klager fra danskere, der føler sig snydt af biludlejere. Men for at undgå at stå i en situation, hvor man bliver opkrævet store regninger på stedet, så skal man være grundig og opmærksom, inden man kører afsted, lyder rådet fra Louise Hertzum Andersen.
“Man bør altid gå bilen grundigt efter, tage billeder og henvende sig til udlejningsfirmaet hvis du opdager skader på din lejebil, inden du sætter dig bag rattet. Ofte bliver man opkrævet betaling for skader på stedet, og det kan altså løbe op i rigtig store summer, man som rejsende selv ender med at lægge ud for,” siger hun.
Derudover bør man altid få dokumentation for, at bilen er i orden, når man afleverer den tilbage til udlejeren, så man ikke efterfølgende modtager krav om ekstra betaling. Sager om betaling er nemlig ofte både tidskrævende og besværlige, når de går over landegrænser. Er det ikke muligt, er det en god ide igen at tage billeder af bilen fra alle vinkler, for at kunne påvise bilens stand efter endt udlejning.
5 gode råd til billeje i udlandet
-
Undersøg biludlejeren inden du lejer bil ved dem
-
Læs lejekontrakten grundigt og stil spørgsmål, hvis der er usikkerheder.
-
Tjek altid din lejebil inden afgang, og tag billeder af den
-
Undersøg dine forsikringer hjemmefra, så du slipper for at være dækket to gange
-
Gennemgå lejebilen ved aflevering med personalet, hvis det ikke er muligt tag da billeder af bilen
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.052 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © Kantar Public for Gjensidige i maj og juni 2023.
|
Dækker din rejseforsikring selvrisikoen ved skader på en lejebil? |
|
|
Ja |
13% |
|
Nej |
6% |
|
Har ikke en rejseforsikring |
27% |
|
Ved ikke |
54% |
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mørket er på vej: Næsten hver anden dansker har ikke styr på reglerne for cykellygter20.10.2026 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
Med flere mørke dagtimer bliver cykellister sværere at se i trafikken. Men lige knap hver anden dansker ved ikke, at cykellygterne skal være tændt mellem solnedgang og solopgang. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa12.10.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
