Flere og flere tager take-away med hjem fra arbejdet
Servicevirksomheden ISS oplever stort salg af takeaway i deres kantiner hos nogle af Danmarks største virksomheder.

De fleste af os kender det. Det skal være nemt og hurtigt at tage mad med hjem fra arbejdet. For travlhed og lange køer i supermarkedet gør tiden knap for mange familier.
Siden ISS lancerede deres takeaway-app sidste forår i flere af landets største IT- og finansielle virksomheder, har interessen været stor.
Over 20.000 måltider er indtil videre blevet solgt via ordningen, og tendensen er klar. Endnu flere vil vælge at tage maden med hjem fra arbejdet, når ISS udruller muligheden til endnu flere virksomheder efter sommerferien.
”Det er rigtigt vigtigt for os at kunne levere services, der kan gøre hverdagen nemmere for vores kunder og deres medarbejdere, og derfor er vi også meget begejstrerede over, at vores kunders medarbejdere har taget så godt imod vores mulighed for at tage kvalitetsmåltider med hjem fra arbejdet,” siger Johan Bjørn Jeppesen, direktør for Specialised Services i den danske del af ISS og uddyber:
”Vi vil også gerne være med til at understøtte, at vores gæster får varierede, sunde og ikke mindst klimavenlige måltider, når de tager maden med hjem og ikke kun i kantinen. Vi serverer over 40.000 måltider om dagen, og vi håber, at vi kan inspirere mange flere.”
En af de virksomheder, der har introduceret takeaway-appen for deres medarbejdere, er den finansielle virksomhed Saxo Bank, der oplever stor tilfredshed med ordningen og udbuddet af måltider, der kan tages med hjem.
”Vi er meget begejstrerede for den mad, ISS allerede leverer i vores medarbejderrestaurant. Vores medarbejdere er meget tilfredse med at kunne tage sunde måltider af høj kvalitet med hjem til sig selv og familien. Det sparer tid for den enkelte i hverdagen, hvilket er højt prioriteret hos vores medarbejdere, at man har den mulighed, når tiden er knap,” siger Lasse Lilholt, kommunikationschef i Saxo Bank.
Siden ordningen blev indført i Saxo Bank sidste år forår, er der bestilt i omegnen af 5000 måltider blandt de 300 af bankens medarbejdere, der har benyttet sig af ordningen.
ISS har senest lanceret takeaway-appen hos IT-virksomheden Netcompany og infrastrukturforvalteren Banedanmark. På sigt skal ordningen udbredes til resten af ISS’ kunder i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra ISS Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ISS Danmark
16 ISS-kantiner hos Bygningsstyrelsen får Svanemærket1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ISS har netop opnået det ambitiøse miljømærke Svanemærket i de 16 kantiner, servicekoncernen driver hos Bygningsstyrelsen. Med certificeringen er de daglige 2400 måltider nu blevet en hel del grønnere og understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
Ny ISS-undersøgelse: Danskerne søger mod kontoret for social tilknytning og personlig trivsel30.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af hybridarbejdets fremmarch spiller det fysiske kontor fortsat en afgørende rolle for medarbejdere i dag – primært som et sted, hvor der knyttes sociale bånd og deles viden. Dét viser en ny global undersøgelse blandt knapt 11.000 kontoransatte i 15 lande, herunder i Danmark, om arbejdsformer og -præferencer, gennemført af ISS. Undersøgelsen viser også, at danskerne gerne vil mere ind på kontoret, hvis rammerne understøtter deres behov.
ISS opnår Svanemærket for DSB-kantine med 1400 spisende26.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
ISS Danmark har netop fået certificeret den første af flere DSB-kantiner med miljømærket, Svanemærket. Certificeringen, der er et af verdens mest skrappe og ambitiøse miljømærker, understøtter ISS’ ambition om at gå forrest med at drive bæredygtige kantiner med reduceret miljø- og klimabelastning.
ISS kårer årets medarbejder: Nordjyske John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
ISS kårer årets medarbejder i Danmark: John er indbegrebet af service12.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
58-årige John Bosco Adora, der til daglig gør rent i Aalborg Lufthavn, er netop blevet kåret som ’Årets Æble’ – ISS’ svar på årets medarbejder blandt de 6000 ansatte i Danmark. Det er særlig Johns enestående engagement og smittende energi, der gør ham til en uundværlig del af ISS og Aalborg Lufthavn i dag og de seneste 27 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum