Bygning 6 med Røntgen og Skanning officielt indviet
Den nyrenoverede bygning 6 med bl.a. klinikker, kantine samt Røntgen og Skanning, har bl.a. fået plads til en ny 3T MR-skanner.

Før var lokalerne dunkle, og det trak udefra, når vinden stod i en bestemt retning.
Nu er de samme lokaler lyse, klimavenlige og støjdæmpede samtidig med, at de byder på et meget bedre arbejdsmiljø for medarbejderne med daglig gang i bygning 6.
En af hospitalets centrale bygning, bygning 6, med klinikker, køkken samt Røntgen og Skanning har igennem de sidste fire år været igennem en omfattende renovering med nye facader, vinduer, tag, faldstammer, ventilationskanaler, vand- og varmerør samt efterisolering.
Det er sket, mens afdelingerne fortsat har taget imod patienter.
- Hvis der er nogen, som er glade for, at vi nu er nået i mål med renoveringen, så er det os i Røntgen og Skanning. Renoveringen har samtidig med nyt it-system og ny MR-skanner været en omfattende og hård proces, hvor vi har skullet forsøge at holde driften i gang under svære forhold og lange etaper med støj og støv, sagde chefradiograf Louise Duedahl i sin tale ved gårsdagens officielle indvielse af bygning 6.
- Men nu står vi med en moderne og lys afdeling samt en opdateret maskinpark, som vi skal have godt op at køre. Herefter skal vi til igen at prioritere faglighed og kvalitet. Det glæder vi os meget til.
Tak til medarbejderne for stor fleksibilitet
Renoveringen af bygning 6 har også berørt medarbejderne i de kirurgiske klinikker. Det adresserede hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen under indvielsen.
- Vi ville gerne have udført projektet på en mere skånsom måde, men det har desværre ikke været muligt – skannerne og driften taget i betragtning. Vi vil derfor gerne takke for den meget store fleksibilitet, som alle berørte medarbejdere har udvist bl.a. her i Røntgen og Skanning og i de kirurgiske og urinvejskirurgiske klinikker.
- Renoveringen er blevet gennemført i et godt samarbejde mellem de kliniske afdelinger, hospitalets byggeorganisation og samarbejdspartnere.
Plads til ny MR-skanner
Opdateringen af bygning 6 skulle oprindeligt kun have været et mindre projekt. Men efterhånden som hospitalets byggeorganisationen arbejdede sig ind i projektet, viste det sig, at der var behov for en mere grundlæggende renovering af hele bygningens installationer, herunder el, VVS, ventilation og kloak. Bygningen er oprindeligt fra 1970 ligesom hospitalets højhus.
Samtidig har projektet omfattet etablering af et nyt MR-rum, idet hospitalet har fået en ny 3T MR-skanner. Den er ekstra kraftig og kan levere nogle andre typer af billeder end de skannere, afdelingen allerede har.
- Den nye skanner og renoveringen af bygning 6 er et led i den samlede opdatering af hospitalet til et moderne og fremtidssikret akuthospital. Stort tillykke med det gode resultat, sagde regionsrådsformand Anders Kühnau, som stod for den officielle indvielse.
Regionsrådet gav i marts 2019 en anlægsbevilling til renovering af bygning 6.
Kontakter
Berit Gosvig
Cheflæge
Røntgen og Skanning
berigosv@rm.dk
Louise Duedahl
Chefradiograf, Røntgen og Skanning
Tlf. 7842 5852
louidued@rm.dk
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Samtaler om det, der giver livet kvalitet1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dialyseafsnittet indfører livssamtaler som et led i den tidlige palliation. Det er en samtale mellem patienten og en kontaktsygeplejerske om livskvalitet.
Første skridt i retning af en fælles visitation for psykiatri og somatik24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionspsykiatrien Horsens og Akutafdelingen har i fællesskab taget det første skridt i retning af en fælles visitation og senere enfælles akutmodtagelse.
Skoleelever og hospitalets forskere møder hinanden22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn åbnede vi 22. april dørene for flere end hundrede sjetteklasses elever fra lokalområdet.
Et menneskeligt ansigt på fremtidens sygepleje10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har netop gennemført hospitalets første symposium med udgangspunkt i referencerammen Fundamentals of Care.
Patienter med gigt får taget færre blodprøver3.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gigtklinikken har sygeplejersker og læger lavet en kritisk gennemgang af blodprøvepakker og fjernet overflødige kontrolblodprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum