Folkekirkens Nødhjælp

Ny undersøgelse: Hver tredje køber mere genbrug end tidligere

Del

Næsten hver tredje dansker køber flere genbrugsvarer end tidligere. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion og Folkekirkens Nødhjælp.

Genbrug er guld, lyder et ordsprog. Og man må sige, at det er gyldne tider for genbrugsvarer i Danmark. I hvert fald fortæller 29 procent af danskerne, at de det seneste år har købt flere genbrugsvarer end tidligere. Det viser en ny undersøgelse om danskernes genbrugsadfærd lavet af Epinion og Folkekirkens Nødhjælp.

Det er blandt andet stigende priser og fokus på nye varers klimabelastning, der får danskerne til at købe mere brugt, viser undersøgelsen. Samtidig vælger mange også at købe genbrugsvarer, fordi overskuddet ofte går til en god sag.

”Det er utrolig opløftende, at vi danskere bliver mere og mere genbrugsbevidste. For genbrug er fremtiden. Genbrug gavner både klimaet, pengepungen og i mange tilfælde skaber det også et vigtigt overskud til velgørende formål,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Sidste år genererede Folkekirkens Nødhjælps 110 genbrugstikker et overskud på mere end 30 millioner kroner. Det er det største overskud i de 50 år, hvor organisationen har drevet genbrugsbutikker. Pengene går til livsvigtig hjælp i verdens brændpunkter. Det er blandt andet katastrofehjælp på Afrikas Horn, hjælp til mennesker på flugt i Ukraine og udviklingshjælp til lande som Cambodja, Nepal og Malawi, som er hårdt ramt af klimaforandringerne.

Udover at støtte en god sag er danskerne særligt vilde med at gøre deres fund i en af landets mange lokaldrevne genbrugsbutikker. På tværs af hele befolkningen er der hele 74 procent, som foretrækker at købe genbrug i fysiske butikker fremfor online-portaler, genbrugsstationer og på loppemarkeder.

”Vi mærker tydeligt, at mange kunder besøger vores butikker af flere årsager. Det er både for at gå på skattejagt, få en sludder med de frivillige og suge den lokale stemning til sig. De fysiske genbrugsbutikker skaber dermed fællesskaber, som også rækker helt ud i verden,” siger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

I år har Folkekirkens Nødhjælp gjort det ekstra nemt for de mange sommergæster rundt om i Danmark, som gerne vil slå vejen forbi en eller flere genbrugsbutikker. Organisationen har lavet 8 såkaldte Valmueruter, hvor du kan opleve skønne områder og samtidig kigge efter unikke genbrugsfund.

Find Valmueruterne her. Og læs mere om danskernes genbrugsadfærd her.

_______________________________

For yderligere information kontakt: Lasse Emil Kristiansen, presserådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, lekr@dca.dk, 50604015

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde

Klimamøde i København skal puste liv i klimakampen5.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I denne uge afholdes det årlige Copenhagen Climate Ministerial, hvor en række af verdens klimaministre drøfter klimapolitik i København. Som opvarmning mødes de med civilsamfundet hos Folkekirkens Nødhjælp. Ifølge generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, skal der pustes nyt liv i klimakampen, og han har bestemt ikke mistet håbet. ”Jeg håber, at ministrene får et godt møde i denne uge, hvor de også kan drøfte, hvordan verdens lande kan øge deres fokus på tilpasning, tab og skader, og de klimakatastrofer, som truer både vækst og udvikling. Forrige uges forårsmøder i Verdensbanken afslørede, at flere af verdens finansministre er ved at få øjnene op for, at der skal skaffes flere penge til klimatilpasning. Jo hurtigere klimatilpasningen sker, desto mindre er regningen i sidste ende. Den erkendelse er såre simpel og skal puste nyt liv i klimakampen, og det skal møderne i København bidrage til.” Et af de vigtige emner ved dette års Copenhagen Climate Ministerial er de nye nat

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye