Elproduktionen satte ny grøn rekord i første halvår af 2023
67 procent af den strøm, vi forbruger, kommer fra vindmøller og solceller. Det viser en opgørelse af elproduktionen i første halvår af 2023, som Green Power Denmark har lavet ud fra Energinets energidata. Det er en markant grøn bedrift og et skridt på vejen mod, at vi får al vores strøm fra sol og vind inden 2030, mener Green Power Denmark.
I første halvår af 2023 har vindmøller og solceller produceret mere strøm end nogensinde tidligere. Samtidig er elforbruget faldet, fordi forbrugerne under energikrisen er blevet mere opmærksomme på deres forbrug. Derfor er andelen af grøn strøm steget fra 60 procent i 2022 til 67 procent i første halvår af 2023.
- Det er en bemærkelsesværdig udvikling, som viser, at vi er godt på vej mod målet om en 100 procent grøn elproduktion. Det giver os forsyningssikkerhed og betyder, at vi skal importere færre fossile brændstoffer fra udlandet, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark.
Elproduktionen fra vindmøller og solceller var i første halvår af 2023 på 11,4 TWh (terrawatt-timer). Det er 30 procent mere end for bare fire år siden, men den stigningstakt skal være endnu større, mener Green Power Denmark.
- I de kommende år skal vi fortsætte den grønne omstilling af industrien og transportsektoren, og vi skal levere grøn energi til resten af Europa – til gavn for klimaet, vores virksomheder og det danske samfund. Det kræver mange flere vindmøller og solceller, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Udledningen af CO2 per kilowatt-time var på 91 gram i første halvår af 2023. For ti år siden var udledningen på 358 gram/kWh, og for fire år siden på 162 gram/kWh – næsten det dobbelte af i dag.
- Vi kan helt konkret måle, hvad indsatsen betyder for klimaet. Når vi tænder for ovnen, støvsugeren og oplader elbilen, belaster vi klimaet væsentligt mindre, end vi gjorde for få år siden, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Den gennemsnitlige elpris var 43 procent lavere i første halvår af 2023, end den var i de samme måneder af 2022, hvor de høje priser på naturgas førte til højere priser på strøm. Gennemsnitsprisen var i 2022 på 1242 kroner per MWh (megawatt-time). I 2023 var elprisen 703 kroner/MWh.
- Grøn strøm er billig strøm. Solceller og vindmøllerne er en forsikring mod de ekstreme elpriser, som vi oplevede i store dele af 2022, siger Thomas Aarestrup Jepsen.
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkVedhæftede filer
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Brintrøret vil give ny energi til den grønne omstilling6.2.2025 17:17:17 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om at etablere et brintrør mellem Esbjerg og den tyske grænse vil føre en kæde af positive begivenheder med sig, forudser Green Power Denmark. En ny grøn industri vil skyde frem langs brintrøret. Vi kan begynde at elektrificere den tunge industri, flyene og skibene. Og det vil forbedre økonomien i solceller og vindmøller, som får en ny afsætningskanal for den grønne strøm.
EU skal op på dupperne. Det er nu, vi skal skabe rammerne for et grønt, sikkert og velstående Europa6.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er udfordret på flere planer. Kina og USA kæmper med alle midler for at overtage de grønne industrier og arbejdspladser, og Rusland truer vores sikkerhed. Derfor er der brug for en fornyet europæisk industripolitik, som styrker virksomhedernes konkurrenceevne og sikrer, at Europa bliver selvforsynende med grøn energi, anbefaler Green Power Denmark.
Danmark skal satse på forskning og innovation i det globale kapløb om grøn teknologi5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den globale konkurrence om fremtidens energiteknologi, arbejdspladser og eksportindtægter udfordrer Danmarks grønne førerposition. Vi er nødt til at føre en konkurrencedygtig forskningspolitik, så virksomhederne fortsætter med at udvikle energiteknologi i Danmark, mener Green Power Denmark, som opfordrer regeringen til at styrke den danske testinfrastruktur og skabe langsigtede, stabile rammer for investeringer i grøn innovation.
Regeringen har nu ét år til at sætte turbo på elektrificeringen af Danmark31.1.2025 10:32:26 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har droppet at gennemføre udbuddet af havvindmøller i de indre farvande, og planerne om Energiø Bornholm er udskudt. Til gengæld vil regeringen gennemføre et nyt udbud af havvindmøller i 2026. Hvis vi skal ud af den nuværende krise og igen gøre det økonomisk attraktivt at opføre vedvarende energi i Danmark, skal forbruget af grøn strøm stige markant. Regeringen har nu et år til at lave en plan for, hvordan vi erstatter fossil energi med grøn strøm i industrien, husstandene og transportsektoren, mener Green Power Denmark.
Brintrøret bliver en kæmpe gevinst for Danmark31.1.2025 10:31:40 CET | Pressemeddelelse
Et brintrør mellem Esbjerg og den tyske grænse, som er vigtigt for den grønne omstilling og udbygningen med vedvarende energi, er kommet et afgørende skridt tættere på at blive til virkelighed. Regeringen har sænket kravet til forhåndsreservation, så virksomhederne lettere kan forpligte sig til at bruge røret. - Vi har arbejdet hårdt for denne løsning, som vil få stor betydning for Danmark, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum