Danskerne drak masser af rosé i juni-varmen
Juni 2023 blev en af de varmeste juni-måneder målt i mere end 100 år. De mange sommerdage og høje temperaturer betød, at danskerne igen drak rosévin i stor stil.

Hvis du har siddet på terrassen, altanen eller måske på en restaurant med et glas rosé i årets første sommermåned, så er du langt fra den eneste. Rosé bliver som regel forbundet med sommer, sol og hygge på terrassen.
Danskerne købte næsten 20 procent mere rosé i maj og juni i år sammenlignet med 2022. Det viser tal for Dagrofa med dagligvarekæderne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb.
“I første omgang hørte vi fra vores varelagre i juni, at de måtte løbe hurtigt for at følge med efterspørgslen fra butikkerne. Derfor dykkede vi ned i tallene og kan se, at vi ligger næsten 20 procent højere på salget af rosé i forhold til årets første sommermåned sidste år. Vi ligger også højere end i 2021, men dog ikke helt på niveau med corona-året 2020, hvor danskerne skulle have det ekstra godt ovenpå nedlukninger og social distancering,” siger Mogens Krasilnikoff, kategorichef for vin og spiritus i Dagrofa.
Ifølge DMI bød 2023 ikke bare på varme, men også på den mest solrige juni i de 120 år, der findes statistik for. Sol og høje temperaturer sender traditionelt de kølige drikkevarer på himmelflugt, når danskerne skruer op for hyggen i sommerlandet.
“I 2022 solgte vi noget færre enheder end i rekordåret 2020. Nu er godt på vej tilbage i nærheden af rekordåret, og danskerne har i hvert fald vist os, at den negative trend for de kølige dråber kun var forbigående. Salget hænger i hvert fald sammen med vejret, kan vi se,” siger Mogens Krasilnikoff.
Rosé på flasker udgør godt og vel 90 procent af salget. Den praktiske bag in box tegner sig for resten af salget.
Eksperterne i MENY Vin anbefaler, at rosé serveres ved en temperatur mellem 8 og 12 grader. Den skal således helst have ligget i køleskabet eller en isspand i en halv times tid. Bag MENY Vin står dedikerede eksperter med særlig uddannelse indenfor vin. I MENYs vinlaug udvælger de alle de rigtige vine, som vil gøre sig godt på middagsbordet eller på terrassen. Når du tjekker hjemmesiden hos MENY Vin, kan du også vælge at abonnere på eksperternes nyhedsbrev.
Hvor rødvin ofte bliver bedre med alderen, så gælder det ikke for rosé. Hvis du vil have det fulde udbytte af alle dens kvaliteter, skal den helst drikkes inden for to år efter, at den er produceret – lidt afhængig af type og producent. Men med rosévinens nuværende popularitet, er det måske knapt så vigtigt at understrege, at den skal drikkes hurtigt.
Druerne, som bruges til rosé, er i øvrigt de samme blå druer, som bruges til at lave rødvin, men ved rosévin får druemosten kun lov til at trække farve fra drueskindet i kort tid. Derfor den lysere farve.
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkFølg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
SPAR åbner ny og større butik på Rømø – klar til sommergæster og lokale24.6.2025 08:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Rømøs lokale og de mange sommergæster får nu et nyt supermarked. SPAR åbner en ny og topmoderne dagligvarebutik på adressen, hvor Let-Køb tidligere hørte til. Købmanden er både velkendt og i øjenhøjde.
Aarstiderne på vej ud i flere MENY24.6.2025 07:01:06 CEST | Pressemeddelelse
Op til sommerferien rykker Aarstiderne ind i de næste seks MENY-butikker. Efter sommerferien følger endnu et rul. Salget har oversteget forventningerne i de første butikker
Nu kan skoler og institutioner låne gratis affaldskit hos SPAR – og gøre en forskel for naturen23.6.2025 16:31:21 CEST | Pressemeddelelse
Nyt initiativ fra SPAR og Ren Natur skal engagere endnu flere i kampen mod affald i naturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum