DSK - De Samvirkende Købmænd

Købmanden er byens superhelt

Del

To undersøgelser dokumenterer, at købmanden eller i bred forstand den lokale dagligvarebutik både trækker nye tilflyttere til og holder på folk, der allerede bor i byen.

Det konkluderer ejendomsmæglerkæden Home og brancheforeningen De Samvirkende Købmænd.

I det årlige flyttebarometer fra Home og YouGov bestrider købmanden toppen af listen – og med større vægt end tidligere år.

Hele 51 % af danskerne har nu ”tæt på indkøbsmuligheder” som et af de tre vigtigste kriterier for hjemmets beliggenhed.

Den store betydning går igen i en anden undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd og Norstat.

To ud af tre danskere - (66 %) - ser den lokale købmand som en positiv og vigtig del af lokalsamfundet.

En købmand eller en lokal dagligvarebutik er det allervigtigste på listen, når vi vælger hjem – og det handler om meget mere end bare forsyninger til køleskabet, aftensmaden og madpakkerne. Det er også netværk, nærhed og sammenhængskraft. Du kan ikke handle i din lokale butik, uden at du hilser eller taler med folk, du kender. Den slags får dig til at slå rødder det sted, du bor,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent og talsperson i Home.

Den lokale købmand er også vægtet højt, fordi en dagligvarebutik ud over at trække nye folk til byen skaber arbejdspladser og vækst, der er med til at holde gang i hjulene i lokalsamfundet.

”Den lokale købmand og dermed muligheden for at handle dagligvarer tæt på, hvor man bor, har stor betydning for borgernes interesse for at slå sig ned og dermed lokalsamfundets udvikling. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi handler lokalt. Den lokale købmand er med til at skabe vækst og tiltrække arbejdspladser. Det er forudsætninger, der er med til at holde sammen på lokalsamfundet og skaber den tryghed og nærvær, der kendetegner mindre byer”, siger adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft.

Ifølge Home har Corona-pandemien skubbet til betydningen af ’det lokale’, fordi vi var meget mere hjemme i lange perioder og flere nu også arbejder mere hjemmefra.

Oven i det er der set en historisk stor flyttetrang, hvor mange danskere er flyttet længere fra de større byer til mindre byer og mere landligt.

Dagligvarebranchen har selv grebet tendenserne og formået at samle borgere rundt omkring i landet med borgerdrevne dagligvarebutikker.
  

Købmanden topper popularitetsbarometeret

  • I det årlige flyttebarometer fra Home og YouGov bestrider købmanden toppen af listen over de vigtigste ting for et hjems beliggenhed.
  • Hele 51 % af danskerne peger på ’tæt på indkøbsmuligheder’ som en af de tre vigtigste kriterier for hjemmets beliggenhed. Det er støt stigende og signifikant flere end de seneste tre år. I 2020 lå andelen på 42 %.
  • Nummer to og tre på listen er at bo ’tæt på skov eller anden natur’ (35 %) og ’uden støj, forurening, lugtgener i nabolaget – fx fra trafik/industri/landbrug mm.’ (32 %).

Kilde: Home og YouGov, flyttebarometer gennemført blandt 2027 repræsentative danskere over 18 år i februar 2023

Nøgleord

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye