Forebyggelse og tidlig indsats skal afhjælpe negativ udvikling på socialområdet
Rudersdal Kommune styrker sit arbejde med sammenhængende forebyggelse og tidlig indsats for bl.a. at afhjælpe den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Det sker gennem ændret organisering, involvering og tidlige indsatser.
Tendensen er klar og bekymrende. Ikke bare i Rudersdal, men i hele landet: Flere og flere børn og unge mistrives og flere har behov for støtte. Der er ingen enkeltstående forklaring på denne udvikling. Forskningen peger dog på en række kulturelle og samfundsmæssige faktorer, der belaster en gruppe af børn og unge. Denne udvikling synes at være yderligere forstærket af nedlukningerne under coronapandemien og har øget den psykiske mistrivsel hos de børn og unge, der i forvejen er udsatte, men også blandt børn og unge som ikke tidligere har været set som udsatte.
Anne Christiansen, der er formanden for Børne- og Skoleudvalget, siger: ”De seneste år har vi set en eksplosiv og foruroligende udvikling, hvor op mod ét ud af fem børn i dag viser et eller flere tegn på psykisk mistrivsel. Det skal vi gøre noget ved. Alt andet giver store menneskelige omkostninger for den enkelte og økonomiske omkostninger for samfundet. Vi ved, at vanskeligheder senere i livet kan forebygges, hvis der sættes hurtigt og fagligt ind over for mistrivsel.”
Tidlig indsats mindsker behov senere i livet
Rudersdal Kommune har gennem de seneste mange måneder arbejdet på at skabe sammenhæng i de forebyggende og tidlige indsatser, fordi det kan afhjælpe en del af den negative udvikling med mistrivsel og senere egentlige psykiske vanskeligheder hos børn, unge og voksne. Forebyggelse og tidlig støtte mindsker også behovet for indgribende indsatser senere i livet.
Randi Mondorf, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget, siger: ”Der er en klar evidens for, at den rette støtte til rette tid vil øge muligheden for, at den enkelte kan få et tilfredsstillende og selvstændigt hverdagsliv uden behov for kommunale indsatser. Erfaringerne viser også, at mening og sammenhæng i den støtte, der bliver givet og samarbejdet med den enkelte eller dennes forældre eller værge, styrker effekten af indsatserne. Det er vores prioritet og den røde tråd i vores arbejde for det samlede socialområde, uanset om vi taler om indsatser overfor børn, unge eller voksne.”
Organisation, vision og faglige pejlemærker
For at realisere intentionerne om en styrket og tidlig forebyggende indsats etablerer Rudersdal Kommune ét samlet socialområde, der i tæt samarbejde med blandt andet kommunens daginstitutioner og skoler skal hjælpe med at mindske den psykiske mistrivsel blandt børn og unge samt bremse udviklingen af psykiske vanskeligheder i videst muligt omfang. Dette arbejde hviler blandt andet på en fælles vision, fælles værdier og fire faglige pejlemærker, der skal være styrende for den samlede indsats.
De fire faglige pejlemærker er: Et stærkt borgerperspektiv, deltagelse, rette støtte til rette tid samt sammenhæng.
Anne Christiansen siger: ”En ændret organisering, fælles værdier og nogle klare faglige pejlemærker gør det selvfølgelig ikke alene. Samlet udtrykker det en klar og tydelig politisk prioritet, et ønske om tydelig faglighed og en fælles faglig motivation om at skabe de bedste forudsætninger for, at den enkelte kan klare sig uden kommunens indgriben. Forudsætningen er forebyggelse og tidlig indsats i et tæt samarbejde med alle involverede parter og frem for alt med dem det hele drejer sig om: vores børn, unge og voksne, der har hjælp behov.”
Randi Mondorf siger: ”God mental sundhed er en vigtig forudsætning for et godt liv og hvis der ikke sættes ind over for mentale problemer i barndommen, kan det udvikle sig til vedvarende psykisk mistrivsel og i nogle tilfælde også egentlig psykisk sygdom. Det ser vi som en klar kommunal opgave at forebygge og derfor samler vi vores indsatser og definerer en klar retning for disse. Det er et tydeligt løfte til vores borgere om, hvordan vi vil arbejde og om at vi ønsker indsatser for og i tæt samarbejde med disse.”
Kontakter
Anne ChristiansenKommunalbestyrelsesmedlem
Økonomiudvalget, Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Vedbæk-udvalget
Randi MondorfKommunalbestyrelsesmedlem
Social- og Sundhedsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris30.6.2025 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum