EWII ansætter ny økonomidirektør
Lars Søndergaard tiltræder den 1. august som ny økonomidirektør i energikoncernen EWII. Med solid ledelseserfaring fra blandt andet Orifarm Group og Danfoss koncernen får han ansvaret for Økonomi, IT og Back-office i EWII og indtræder i koncerndirektionen.

Energikoncernen EWII med base i Kolding får efter sommerferien ny direktør for økonomiområdet. 55-årige Lars Søndergaard tiltræder som økonomidirektør.
”Jeg er utrolig glad for, at vi får Lars Søndergaard med ombord som økonomidirektør. Hele vores økonomiområde er i forandring, og nu får vi glæde af Lars’ store ledelseserfaring og stærke kompetencer på området, så vi går styrket ind i de nye udfordringer,” siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.
Som økonomidirektør får Lars Søndergaard ansvaret for Økonomi, IT og Back-office i EWII Koncernen, og så bliver han en del af koncerndirektionen sammen med administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.
Lars Søndergaard er uddannet Cand.Oecon fra Aarhus Universitet og Cranfield School of Management og kommer senest fra en stilling som Vice President, Group Finance & Compliance i Orifarm Group. Han har tidligere været hos blandt andet Danfoss som Vice President, Group Finance samt Change Lead på ERP/Digital Transformation i koncernen. Derudover har han stor CFO-erfaring fra flere virksomheder og er ekstern lektor på Copenhagen Business School.
”Jeg glæder mig til at starte i stillingen og til at arbejde sammen med alle de mange dygtige og engagerede kolleger i EWII Koncernen. Det er samtidigt en udfordring med dyb mening i forhold til den nødvendige grønne omstilling af samfundet, som EWII bidrager aktivt og helhjertet til,” siger Lars Søndergaard.
I EWII Koncernen afløser Lars Søndergaard Olaf Spliid, der fortsætter i EWII som Senior Projekt Leder i Strategiske Projekter.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør i EWII Koncernen, Lars Bonderup Bjørn, telefon 23 23 71 18
Billeder
Om EWII
Koncernen har hovedkvarter i Trekantområdet, hvor vi er leverandør af elnet, vand, varme og fiber. Derudover sælger vi el, bredbånd og ladestandere til kunder over hele landet. Vi driver ligeledes elforsyningen på Bornholm.
Vi bygger Danmarks grønne infrastruktur med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.
Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.
EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra EWII A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EWII A/S
Seks store skridt gør EWII klar til grøn fremtid8.4.2025 11:10:48 CEST | Pressemeddelelse
For energikoncernen EWII var 2024 et overgangsår. Ny strategi, store investeringer og skarpe holdninger sikrede sammen med en stabil drift, at koncernen leverede et resultat bedre end forventet og står stærkt rustet.
EWII indgår samarbejde med Enorm Biofactory: Bandlyser kød og komælk for at reducere CO21.4.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er slut med kødretter til frokost og komælk i kaffen hos den danske energikoncern. Direktøren har mistet tålmodigheden og skærer igennem på klimaets vegne. Via et strategisk samarbejde med en producent af spiselige larver ventes initiativet at reducere EWIIs klimaaftryk med 46 ton CO2 om året.
EWII opstiller lynladere ved ABC Lavpris-butikker21.2.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Handlende og forbipasserende får i løbet af 2025 mulighed for at lade elbilen på en EWII-ladestander ved ABC Lavpris’ butikker. Energikoncernen har indgået en aftale med kæden om at etablere ladestandere ved samtlige 15 supermarkeder.
Fiber til alle: EWII runder stor milepæl med fibernettet18.2.2025 09:22:51 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII har gravet fibernet ned i hele Trekantområdet, og når dermed i mål med den strategiske satsning om at sikre muligheden for fiberforbindelse til alle husstande i koncernens jyske elforsyningsområde. Et mål de færreste mente var realistisk for år tilbage.
EWII og VisBlue vil sælge flowbatterier til ejendomsbranchen5.2.2025 13:53:38 CET | Pressemeddelelse
Energikoncernen EWII og den danske batterileverandør VisBlue har indgået et partnerskab, der skal hjælpe ejendomsbranchen med at optimere deres energiforbrug ved hjælp af flowbatterier. Ved at lagre overskydende energi fra deres solceller eller fra elnettet på et flowbatteri, når priserne er lave, er kunderne sikret billigere grøn strøm, når priserne stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum