Nordsjælland har Danmarks højeste timepris på sagsbehandling af byggetilladelser

Del

Det koster omkring tusind kroner i timen at få sagsbehandlet en byggetilladelse i Hillerød og Allerød, men kun omkring 600 kroner i Egedal. Høje timepriser stiller krav om en effektiv sagsbehandling med korte ventetider, mener DI Byggeri Nordsjælland.

I Hillerød og Allerød koster det henholdsvis 1.024 og 1.023 kroner per time kommunen bruger på at sagsbehandle en byggetilladelse til fx et nyt parcelhus, et kontordomicil eller en tilbygning. Hvis byggeriet derimod ligger i Egedal er timeprisen kun er 599 kroner.

Ud af landets 98 kommuner tager Hillerød og Allerød de højeste timepriser for sagsbehandling af byggetilladelser. Det viser en ny opgørelse fra DI Byggeri.

- Derfor er det da også tankevækkende, at timepriserne i Nordsjælland starter på omkring 600 kroner i Egedal og ender på over 1.000 kroner i Allerød og Hillerød. Lovgivningen de skal sagsbehandle ud fra er jo den samme, uanset i hvilken kommune der skal udstedes en byggetilladelse. Samtidig er Egedal en af de kommuner i Nordsjælland med kortest ventetid på i gennemsnit 41 dage, mens ventetiden i Allerød ligger på 213 dage i gennemsnit. Det er alt for langt tid, siger formand for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen og slår fast:

- Der er intet i vejen med at tage en høj timepris, hvis effektiviteten er i top og servicen god.

I Hørsholm, Gribskov, Rudersdal og Furesø ligger prisen mellem 824 kroner og 863 kroner, mens Halsnæs ligger lige under med 790 kroner i timen.

- Det er stadig timepriser i den høje ende, og det jo tankevækkende, at det kræver en god portion tålmodighed at få en byggetilladelse i flere af de her kommuner. 142 dage i Hørsholm, 105 dage i Rudersdal og 110 dage i Gribskov. Halsnæs derimod har den korteste ventetid i hele Nordsjælland, nemlig kun 39 dage i gennemsnit, konstaterer Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland og uddyber:

- Kort sagt kan man sige, at der i mange kommuner i Nordsjælland er høje timepriser og lange ventetider. Det passer ikke sammen, og jeg håber, at kommunerne vil se på, hvordan de kan skære ned på ventetiden. Det er helt i orden, at kommunerne tager penge for den service, de leverer. Men vi kan ikke kan gå andre steder hen og få sagsbehandlet en byggetilladelse, og derfor har kommunerne et særligt ansvar for at levere en god service.

I Fredensborg og Helsingør koster en byggetilladelse et fast gebyr på henholdsvis 1.000 og 1.124 kroner, mens Frederikssund sagsbehandler byggetilladelserne uden beregning.

- Uanset om man tager en høj eller lav timepris, et fast gebyr eller det er gratis at få sagsbehandlet byggetilladelsen, så er det afgørende, at ventetiden er kort. En ventetid på flere måneder i fx Frederikssund og Helsingør er ikke i orden, bare fordi sagsbehandlingen er enten gratis eller kun koster en mindre beløb, siger Jørgen Simonsen, formand for DI Byggeri Nordsjælland.

Kontakter

Formand for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, telefon 40 50 26 40
Regional konsulent for DI Byggeri Nordsjælland Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89
DI’s presseafdeling, telefon 33 77 45 00

Links

DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri

Invitation: Fælles pressemøde om start på overenskomstforhandlingerne i byggeriet13.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

DI Byggeri og 3F Byggegruppen skyder overenskomstforhandlingerne for cirka 85.000 medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen på 3F’s område i gang med et fælles pressemøde. Tid og sted for pressemødet er: Torsdag den 16. januar 2025 kl. 11.00 Industriens Hus H.C. Andersens Boulevard 18 På pressemødet vil vicedirektør Niels Grøn og underdirektør Anja Bülow Jensen fra Dansk Industri (DI) sammen med formand Claus von Elling og næstformand Jacob Scavenius fra 3F Byggegruppen kort introducere de to parters input til OK25-forhandlingerne. Herefter vil være mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding hos nedenstående. Pressekoordinator i DI Lars Bøgeskov, 22363138, larb@di.dk Pressekoordinator i 3F Byggegruppen Esther Antreasyan Keller, 61672067, esther.keller@3f.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye