Botanisk Haves jubilæum blev fejret med tre nye bede
En af de sidste portioner fra E.M. Dalgas' Mindelegat, der varetages af Hedeselskabet, er uddelt til foreningen Botanisk Haves Venner i anledning af, at det i år er 150 år siden, Dalgas var med til at oprette en planteskole på Vestervang i Aarhus. Planteskolen udviklede sig senere til Botanisk Have.
Hedeselskabet har gennem tiden varetaget uddelinger og administrationen af flere legater, bl.a. Enrico Mylius Dalgas' Mindelegat, der for adskillige år siden blev oprettet ved sammenlægning af en række mindre legater. Nu er også dette mindelegat blev et legat, der ikke længere har den store indtægt, og legatet er derfor under afvikling.
- Det er spektakulært, at en af de sidste portioner nu er uddelt til brug for nye stenbede i Botanisk Have i Aarhus. En have, der netop har fejret sin 150 års jubilæum - og en have, der er rundet ved de samme rødder som Hedeselskabet, nemlig den fælles grundlægger Enrico Mylius Dalgas, siger Vibeke Højen, projektchef i Hedeselskabet.
Jubilæet blev afholdt i perioden 24.-27. juni med foredrag, rundvisninger, workshop og udstillinger arrangeret af Botanisk Haves Venner, Haveselskabet, Danmarks Naturfredningsforening, Verdens Skove, Arternes Aarhus, Jydsk Orchide Klub og Science Museerne.
Uddelingen fra mindelegatet på 25.000 kroner er anvendt til fejringen af jubilæet og til tre nye temabede: et spaltebed med alpine planter og træer, et spiralbed anlagt efter permakulturprincipper og endelig et kalkstensbed med stenplanter.
- Vi ønskede at markere de første 150 år med en gave, der peger fremad til glæde for eftertiden og parkens besøgende. Derfor valgte vi at arbejde med et relevant og nutidigt indhold i form af et spiralbed med krydderurter, et spaltebed og et kalkstensbed, fortæller Hanne Søholt Foged, Botanisk Haves Venner.
Spiralbedet er et højbed, som giver gode vækstbetingelser for krydderurter. Stenene holder på solvarmen. Permakultur blev introducereret i 1970’erne af biolog og forsker Bill Mollison og miljødesigner David Holmgren, begge fra Australien. De beskrev et bæredygtigt, stabilt og modstandsdygtigt system til produktion af fødevarer, som ikke udpiner jorden og minimerer spild.
I det høje spaltebed anlagt med ølandssten er der alpine planter og langsomtvoksende træer. Endelig er det lave kalkstensbed med stenplanter en passende overgang til det kalkstensomkransede vandløb, der løber tæt ved bedene.
Fakta
- I 1873 anlagde et nystiftet haveselskab, der senere fik navnet Det Jydske Haveselskab, en planteskole i Aarhus – der hvor Væksthusene er i dag. Til planteskolen var der knyttet en prøvedyrkning af frugtsorter.
- E.M. Dalgas – en af Hedeselskabets grundlæggere – var blandt initiativtagerne.
- Aarhus Kommune overtog arealet i 1911 og omdannede det til en botanisk have – dengang kaldet Haven ved Vesterbro.
Kontakter
Foreningen Botanisk Haves Venner, Hanne Søholt Foged, tlf. 27 51 11 95
Vibeke HøjenProjektchef
Tlf:40 37 91 47vh@hedeselskabet.dkOm E.M. Dalgas' Mindelegat
Legatet administreres af Hedeselskabet, og legatet har til formål at støtte initiativer, som medvirker til beplantning, læplantning, opdyrkning og kultivering eller andet, der omfattes af Hedeselskabets formålsparagraf. Legatet kan udbetales til personer, institutioner eller sammenslutninger.
Om Hedeselskabet
Hedeselskabet har arbejdet i og med naturen siden 1866 – og naturen er stadig omdrejnings punkt i alt, vi foretager os. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, og gennem en række forretninger, herunder HedeDanmark, er vores mål at øge biodiversiteten, bekæmpe klimaforandringer og genanvende naturens knappe resurser. Vi er arbejdsplads for ca. 1.000 engagerede medarbejdere, der hver dag yder en indsats inden for skovforvaltning, grøn pleje, anlægsopgaver, resursegenanvendelse og meget andet.
Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Nyt netværk vil accelerere genopretning af havet27.11.2024 10:41:39 CET | Pressemeddelelse
Havmiljøet er under pres, men udviklingen kan vendes gennem aktiv marin naturgenopretning. Et nyt netværk stiftet af Hedeselskabet, WSP, DHI, Wittrup Seafood og Blue Research har til formål at samarbejde på tværs af sektorer for at stille faglig og praktisk viden til rådighed overfor myndigheder, politikere, virksomheder og organisationer.
Naturlige processer i centrum: Hedeselskabet får certificeret første jyske skov for biodiversitet21.5.2024 09:32:36 CEST | Pressemeddelelse
Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg er som den første skov i Jylland økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet gennem FSC. I plantagen har Hedeselskabet, der ejer området, arbejdet med naturens egne processer og sat biodiversiteten i centrum.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.
Naturkvaliteten sættes under lup på Klostermarken4.12.2023 14:34:51 CET | Pressemeddelelse
Siden 2015 har Initiativgruppen Houlkær stået i spidsen for et projekt i naturområdet Klostermarken i Viborg, hvor biodiversiteten udvikles og studeres. Med økonomisk støtte fra Hedeselskabet skabes der nu flere nuancer i forsøgene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum